I 1988 begyndte Richardt Sølvertorp som instruktør hos DBU, men i januar i år meddelte han på det årlige instruktørmøde, at det nu var slut. 32 år som C1, C2, C3 og B1-instruktør eller som A, B, C og D-instruktør som kurserne hed tidligere havde givet ham nok af oplevelser, og DBU havde haft en mand bosiddende på Bornholm, så han har kunnet klare kurserne der med minimale udgifter til transport og ophold for DBU.
Samtidig med Richardts stop som instruktør meddelte uddannelseschefen i DBU, Peter Rudbæk, at han stopper med udgangen af august. Gennem mere end et årti fik Richardt som formand for DTU opbygget et for Dansk Træner Union meget frugtbart samarbejde med DBU. Mens forholdet tidligere var præget af mistillid og modarbejdelse, fik Richardt opbygget et godt tillidsforhold til specielt Peter Rudbæk, så begge parter kunne se, at vi arbejdede mod samme mål, men fra forskellige vinkler. Vi fra trænerne og DBU fra klubberne. Det var et grundlag vi arbejder videre ud fra stadigvæk.
DBU-instruktørerne er vigtige for kvalitet i trænernes arbejde
Det var på sit sidste kursus – et B1-licenskursus i Roskilde, at Richardt fik sin takke- og afskedsgave overrakt: Per Kjærbyes imponerede bog ”Magiske øjeblikke”. Det var afskedsgaven til Richardt, som han var glad for, men generelt mener han, at DBU ikke har værdsat instruktørernes arbejde godt nok, hvoraf mange har været med i flere årtier og har været med til at bibringe trænerne i hele landet den basisviden, som har være nødvendig for andre træneres vej op i systemet og for kvalificeret træning på banerne. Hvor der tidligere var to instruktørmøder om året, er der nu kun ét møde, nævner Richardt.
Den typiske vej til DBU-instruktørjobbet har i mange år været via en læreruddannelse, men Richardt gik en anden vej. Han begyndte karrieren med at spille fodbold I B1909 i Odense, men det var i militæret han fik afprøvet sine evner som instruktør, da han kom til at stå for den fysiske træning af rekrutterne på Almegaards Kaserne på Bornholm.
Samtidig med trænerjobs på Bornholm gennemførte han kurserne op til og med senior- og ungdomstrænerkurserne samt målmandskurserne. Han bestod den følgende test og kunne herefter arbejde videre som instruktør på B1 og C-kurserne.
Om nogen kender Richardt klubberne og trænerne på Bornholm
Richardt har en enorm god forudsætning for at leve sig ind i kursisternes arbejde i klubberne på Bornholm, da han ud over kendskabet til klubberne selv har trænet på alle mulige niveauer på øen.
Første job var senior i Tejn. Derefter hjem til junior i Hasle. Senior i Åkirkeby og senere Hasle. Niveauet steg, da han kom til Viking Rønne og fik en meget talentfuld juniorårgang. Toppen blev nået, da han blev træner for F.C. Bornholms ynglinge med fem gange træning pr uge. Holdet blev en succes på landsplan, men omgivelserne omkring holdet formåede ikke at leve op til succesen på banen, så det sluttede lidt utilfredsstillende.
Næste års EM i København burde være et mødested for DBU-instruktørerne
Den store oplevelse med DBU var studieturen til Frankrig i 1998, hvor der på 10 dage skulle ses og skrives rapport over 11 kampe. Det var et fagligt meget givende arbejde sammen med fodboldfaglige folk i et intenst forløb.
Som instruktør gennem så mange år fra Svaneke til Næsby på Fyn er det næppe de faglige forløb Richardt husker, men derimod de bekendtskaber der opstår. Han må kende alle trænere, som har været på et C-kursus på Bornholm og han kender miljøerne. Han har så også kunnet se potentialet hos øens trænere. F.eks. fik han overbevist Jeppe Pedersen Hasle I.F. om, at han skulle fortsætte på B-kurserne. Jeppe er i dag træner for U11 og U13 drenge samt for 1. senior. Desuden sidder han i klubbens Fodboldudvalg. Hans store interesse er at få et samarbejde mellem ældste ungdomsårgang U17 og senior til at være en naturlig del af rekrutteringen af spillere til seniorafdelingen.
Selv om man ikke er ansat hos DBU, kan jo godt stadig inspirere andre trænere
Skulle han have behov for lidt sparring, bor Richardt kun nogle få minutters gang fra klubhuset.
Et specielt forhold har Richardt til klubben i Svogerslev, hvor han i 8 år var instruktør for et B1-kursus. Lederne der gav Richardt de optimale forhold for at afvikle kurset og stod hele tiden klar med hjælp, hvis der var behov. Sådanne vilkår gør, at man gerne kommer tilbage. Og lederne så gerne, at det var Richardt, der blev instruktør næste gang. Det må DBU jo have taget hensyn til.
Glæden ved at opleve forskellige kulturer, glæden ved at skabe nye bekendtskaber og gense venner samt glæden ved at være med til at udvikle trænere har givet 32 fantastiske år med dansk fodbold, fortæller Richardt.
