Årets jyske træner 2019

af | 29 januar 2020 | Årets træner

[fluid][html css=”display:inline-block;position:relative;width:100%;clear:both;float:none;”]

Startede med syv spillere til træning i en skolegård med en basketkurv

Sådan startede Frank Ole Enevoldsen træningen i 2017, da han var blevet ansat som træner i ASA Fodbold, som siden 1933 har hørt hjemme i Aarhus midtby. Holdet var det foregående år rykket ned i serie 3, men i dag 3 førstepladser, 2 andenpladser og 1 tredjeplads senere skal holdet i den kommende sæson spille i Jyllandsserien.

Frank bor selv tæt på i gåafstand, hvilket er meget passende, da det er næsten umuligt at opstøve en parkeringsplads inden for rimelig afstand. Århus Universitet samt boliger til de studerende ligger lige op og ned ad banerne. Så de studerende udgør en stor del af seniorspillerne, og de kommer jo ikke i bil. Dommerne har bedt om en reserveret plads til dem, men det har man ikke plads til.

Frank kan føle sig tryg i ASA og tilpasser sig miljøet

Frank lod sig ikke slå ud af den lidt dårlige start, for som beboer i området kendte han vilkårene og havde nok også lidt mere tålmodighed, når det var klubben i hans område. Klubben, hvor han for 23 år siden begyndte sin trænerkarriere. Som en oprindelig arbejderklub – ASA betyder Arbejder Sport Aarhus – var det sociale samvær vigtigere end sportslige ambitioner. Denne indstilling er stadig grundværdien i en klub, som i dag nærmere er en studenterklub kombineret med de lokale beboere. Der er ingen kørepenge, tøjvaskordninger eller tøjgoder og man hjælpes ad med at rydde op. Til gengæld behandler man hinanden godt; ingen kommer til at sidde på udskiftningsbænken til 10 minutter før tid. Alle ca. 100 herre senior spillere behandles værdigt.

Da man rykkede op i Jyllandsserien, mente Frank, at tre gange træning ville være passende, men spillerne kunne kun afse to dage. Så sådan bliver det, men Frank sætter tiden til 2 timer pr. gang – med fysisk træner; så kan man ikke på den ene måde, må man bruge en anden.

Spiller og træner i øverste serieniveau

Sin egen aktive karriere tilbragte Frank i flere af de mange danmarks- og jyllandsserieklubber i AGF samt i og omkring Aarhus. Da han derefter blev træner, hvor han ganske overraskende for ham selv som serie 4-træner fik lov til at tage A-licensbeviset, tilbragte han de fleste år på samme niveau som din egen karriere, hvilket vel har været en fordel, da han så kendte kravene og miljøet.

For 4 år siden var han ved at køre træt i dels et civilt arbejde, som krævede megen involvering i andre folks liv dels i nogle lidt skuffende fyringer i Odder og Fuglebakken, hvor han måtte kæmpe for sine rettigheder. Og mens han var taget til Indien for at komme væk fra alt, blev han kontaktet af ASA. Efter tre succesrige år, kan man næsten ikke være andet bekendt end at sige ”ja” til to år mere, så det har han gjort.

DTU's næstformand, Michael Brandt, overrækker pokalen til Årets jyske Træner 2019, Frank Ole Enevoldsen
DTU’s næstformand, Michael Brandt, overrækker pokalen til Årets jyske Træner 2019, Frank Ole Enevoldsen

ASA indstillede Frank til Årets jyske Træner

Så stor har tilfredsheden i ASA’s ledelse været, at klubben indstillede Frank til titlen som Årets jyske Træner 2019.

Kassereren Anders Pilegaard Hansen skriver:

”Frank overtog 1. januar 2017 træningen af ASA’s herre 1. hold. Holdet var nedrykker fra serie 2 og stod foran en større udskiftning i spillertruppen. Gennem hårdt arbejde er det lykkedes Frank at skabe oprykning fra serie 3 til Jyllandsserien på 3 kalenderår. Selvom klubben det første år stod uden kunstgræsbane til vintertræning, fik Frank gennemført en opstart på multibaner og lejede kunstgræsbaner på sene tidspunkter.

Organisatorisk har Frank i perioden fået gennemført en sportslig tråd i herreafdelingen. Dette bevirker, at ASA i efteråret ud over herre 1’s oprykning til Jyllandsserien har kunnet høste frugterne af et utrætteligt arbejde. Herre 2 blev nr. 2 i serie 3, men tabte desværre playoff om oprykning. Herre 3 blev nr. 1 og rykkede op i serie 3.”

Frank ser muligheder i ASA

Når Frank på 3 kalenderår kan rykke fra serie 3 til Jyllandsserien, kan man vel også komme videre. Frank har en drøm om/håb om/tro på, at ASA kan blive en divisionsklub. Måske ikke i løbet af de to år han har kontrakt med ASA som træner, men hvad med et efterfølgende job som sportschef?

Kombinationen af en stærk ledelse (formand og kasserer), som holder fast i klubbens sociale værdier, og en ambitiøs cheftræner og trænergruppe kan sikkert skabe en holdbar løsning videre frem. Spillernes ambitioner og klubbens værdier skal passe sammen, forstår man. En sportslig succes for ét hold – fx ligger kvinderne i landets næstbedste række – bliver ikke på bekostning af klubbens og medlemsgruppens dna.

[/html][/fluid]

dbuVerona CupBoldtour og Eventteamsports.comBusture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropaLæs mere om Formthotics påSportConcept InternationalSkaerbaekcentretWinther Sport og Fritid.SPORTIGAN I HURUP OG THISTED