Det er der, træneren har muligheden for hele dagen at arbejde sammen med kolleger på højeste fodboldfaglige niveau med hver deres speciale om at få spillerne til at præstere på højeste niveau. Men det er ikke en betingelse, at man som spiller har været igennem et akademi. Det er Viborg F.F.’s målmandstræner, Kresten Vedstesen et bevis på, idet han tilbragte sin barndom og ungdom i Brøns UIF – en lille by tæt ved vadehavet lidt nord for Skærbæk i Sydvestjylland. Kresten var så heldig, at der på hans årgang i klassen var netop 11 drenge, som havde én fælles interesse: Fodbold. Man kunne spille ved skolen, på sportspladsen eller om nødvendigt i præstegårdshaven, hvor Kresten havde fået markeret de rigtige mål for et fodboldmål – altså et 11-mandsmål, og Kresten var holdets målmand. Efter 6. klasse skiftede man til skolen i kommunens hovedby, Skærbæk, hvortil man også flyttede som fodboldspiller fra de omliggende småbyer. Som junior kom Krestens hold endog med i mesterrækken og skulle møde de større klubber i Sønderjylland.
Fælles værdier i en landsby og på et superligahold
Superligaen og Brøns UIF er to vidt forskellige verdener, men Kresten ser en masse værdier i Brøns, som er nødvendige i en superligaklub. Sammenholdet blandt de 11 drenge i Brøns og viljen til at blive gode og lykkes er bærende for superligasucces. Der skal være plads til udvikling for alle i truppen, man hjælper hinanden, man glæder sig over andres succes, men man skal bevare benene på jorden. Tænk blot på Glyngøre-indbyggernes kommentarer om Jonas Vingegaard! For at et superligahold kan fungere, skal man have disse landsby-værdier med i hverdagen, siger Kresten.
Måtte skifte miljø på grund af uddannelse
Som 16-årig blev Kresten skadet og måtte stoppe sin egen spillerkarriere og startede sin trænerkarriere som assisterende lilleputtræner. Senere, da han havde behov for at se mere af verden, flyttede han til Århus for at læse til lærer, hvor storbylivet gav nye interessante ting, som skulle afprøves, men han nåede dog at træne Brøns´ herrer, inden han kom til Vibys U15 i Århus i 2005. Efter så mange år i Århus efterhånden betragter Kresten sig dog ikke som århusianer, men som sønderjyde, siger han. Det var her han tog beslutningen om, at han ville være målmandstræner. Allerede samme år begyndte han på målmandstræneruddannelsen. Han havde de praktiske erfaringer fra tiden i Brøns og Skærbæk, han havde også nogle års erfaring som holdtræner og endelig var der på det tidspunkt stort behov for veluddannede målmandstrænere.
Fra Viby kom Kresten til AGF´s akademi, hvor han var i 5 år efterfulgt af 3 ½ år i F.C. Midtjylland for at vende tilbage til endnu 4 år i AGF. Takket være en glidende overgang kom han i 2018 til Superligaklubben Hobro, hvor han var indtil 2020, hvor der blev indgået aftale med Viborg F.F. Aftalen er lige blevet forlænget, så den gælder til 2026.
Fra målmandstræner til forsvarstræner
Krestens rolle er snarere at være forsvarstræner end at være kun målmandstræner, idet han har en af delansvarsområderne på banen, mens andre assistenter også har deres ansvarsområde under cheftræneren. Som målmandstræner er det aldrig ham, der bliver opsøgt af pressen. Det er aldrig ham, som fans eller pressen ønsker fyret. Målmandstræneren er i mange tilfælde en af klubbens mænd i trænerteamet og sidder derfor langt sikrere i jobbet end cheftræneren viser statistikken. Traditionen med, at når man ansætter en cheftræner, ansætter man også hans trænerstab er en udenlandsk skik.
Har det bedst uden for pressens søgelys
Rollen som målmandstræner passer Kresten perfekt. Han søger ikke pressen, men han elsker pres. Han trives fint med det pres, som omgivelserne lægger på holdet og teamet, og han lever fint med kritik, men man skal have styrken til at tro på det arbejde, som man udfører. Det er hans opgave at gøre målmanden bedre, og han får derved et tæt forhold til målmanden. Helt overordnet drejer det sig om at være et ordentligt menneske, siger han. Han er træneren for 1. målmanden, som har fokus på næste kamp og samtidig træneren for 3. målmanden, som måske ikke kommer til at spille så meget som 1 minut i den kommende sæson, men skal tænke langsigtet – måske 3 – 4 år frem. Her er målmanden en vigtig miljøskaber, hvor alle ikke er lige værdifulde som fodboldspillere, men lige værdifulde som mennesker.
Ud over at tage målmandstræneruddannelsen har Kresten også været målmandsinstruktør for DBU, men lige nu tager arbejdet i Viborg F.F. al hans tid; blandt andet til behandling af data og dermed følgende tid til kampforberedelse. Et vigtigt målmandstrænerfokus er opbygning af spillet fra målmanden, som kræver langt bedre teknik af målmanden, end vi så for blot få år siden og et sikkert samarbejde i bagerste kæde. Alt sammen i et samarbejde i trænerteamet. Samtidig er det en kunst at træne målmanden i de defensive opgaver. Tidligere var en vigtig del af målmandens træning, at træneren skød fra straffesparkslinjen en masse ”rene” skud. Men det sker jo ikke i kampen, siger Kresten, hvor der skydes med fx skrue på bolden.
2. og 3. målmændene har brug for kamptræning på passende niveau
Kresten ser også et stort problem for de unge målmænd, som er så gamle, at de ikke må spille på U19, da de er for gamle. De får for lidt kamperfaring på et passende niveau og bliver derved ikke matchet nok på et niveau, der fremskynder deres udvikling. Kresten så gerne, at en superligaklub kunne indgå et samarbejde med en divisionsklub, som målmanden kunne spille kampe for, og træningstiden kunne fordeles efter aftale mellem de to klubber, så målmanden både fortsatte sin langsigtede udvikling og fik udviklet sin kamperfaring med sine holdkammerater. For at dette skulle kunne fungere, skal der ske en ændring i reglerne, så målmanden i tilfælde af en skade hos enten 1. eller 2. målmanden kan vende tilbage til superligaklubben. Sandheden er jo, at der sker mange indskiftninger under kampene nu – især i 2. halvleg – men målmanden skiftes kun ind ved en skade, hvilket en målmand meget sjældent er udsat for.
