Fodboldkvinderne i Kolding har altid hørt til i toppen af dansk kvindefodbold. Dog har der altid lige været et par klubber, som har taget guld- og sølvmedaljerne som fx HEI, Fortuna Hjørring, B1909 og Brøndby. Men tre gange er det blevet til bronze. Også det ældste ungdomshold U18 hører traditionelt til i toppen med sølv- og bronzemedaljer. Efter Vejle-kvindernes nedtur har Kolding et kæmpe område, hvor de som eneste klub kan tilbyde fodbold på eliteniveau. Helt fra grænsen til og med Midtjylland samt lige for tiden også Fyn tilhører deres område. For lige som at forsvare grænsen mod nord slog de Århusholdet AGF med 5 – 1 i deres nylige møde.

Det var sådan en klub Anders Jensen blev cheftræner i med starten af dette år, og her til sommer blev han også manager på fuld tid med ansvar for kontrakter med spillerne og aftaler med staben omkring holdet, som indbefatter assistenttræner, målmandstræner, fysisk træner og fysioterapeut.

Fra Kolding I.F. til KoldingQ på fuld tid

Anders vidste, hvad han gik ind til, for han kendte byen, og han havde tidligere været ungdomstræner i Kolding I.F. og var i tre et halvt år indtil slutningen af 2019 cheftræner for Kolding I.F., som i år er med i den meget spændende og sikkert også hårde 1. division. Ifølge Anders blev han af nogle af sine kolleger fortalt, at han med skiftet var trådt ned ad rangstigen, men sådan ser han det slet ikke selv. At være træner for KoldingQ i kvindeligaen er et skridt op.

Han er ganske vist gået ned i løn fra tidligere, hvor han både var træner og havde civilt arbejde som lærer, men det har nu givet mere tid til de små børn derhjemme, og han har endelig fået muligheden for at nørde med sin træningsforberedelse. Han har fået optimale træningsfaciliteter med kvindernes flytning fra Kolding Boldklub mod syd til Bramdrupdam i nord til et baneanlæg opbygget af Winther Sport og klubfaciliteter sammen med den lokale idrætsforening samt bliver understøttet af en bestyrelse bestående af få men meget dedikerede mennesker. Med det nye navn KoldingQ er man samtidig ikke mere ”en del af noget større”, men styrer sig selv, mens man er med til at give mere liv i Bramdrupdam.

Blev inspireret af kolleger i Næsby

Anders Jensen skulle dog alligevel væk fra Jylland for at opleve det inspirerende fodboldmiljø, som fik ham til at satse fuldt ud på trænergerningen. Jens Letort var cheftræner i Næsby Boldklub, og han hørte at klubben manglede en U17-træner. Så var kontakten der mellem Næsby og Anders samt mange kilometer sammen med Letort på motorvejen til Næsby en realitet.

-Jeg havde tre fantastiske år i Næsby, hvor jeg rigtig fik mod på trænerlivet. Det var sammen med bl.a. Henrik Lehm, Frank Hjortebjerg, Sebastian Brydegaard og Helge Thomsen, hvoraf nogle er nået vidt omkring i fodboldverdenen, siger Anders.

Forskel på fysik og sociale vaner

Grundlæggende er spillet for herrer og kvinder det samme, men på grund af forskellig fysiologi kan kvinderne f.eks. ikke vende så hurtigt med bolden, skudstyrken er mindre og derved kan nogle taktiske planer ikke overføres fra herre- til kvindefodbold, men man må jo bare arbejde ud fra de givne vilkår, siger Anders.

Er der noget, som Anders savner ved at være træner for et kvindehold, er det det sociale før og efter træningen. Han kommer en time før træning, for at alt er gjort klar til træningsstart. Spillerne går, når de kommer, direkte til omklædningsrummet og bliver der, til de i samlet flok går ud på træningsbanen. Når træningen er slut, går de samlet til omklædningsrummet og tager derfra direkte hjem. Man lærer spillerne at kende som fodboldspillere og mindre som mennesker. Han har også oplevet, at kvinder er mindre selvkritiske end mænd, siger Anders.

Placeringen ved et idrætscenter med en kantine for alle brugere af idrætsfaciliteterne er nok heller ikke så indbydende som et klublokale kun for fodboldspillerne. Anders kan dog fortælle, at man vil bygge et opholdsrum i tilknytning til kampbanen.

KoldingQ vil bygge på talentudvikling

Endelig er der nok også nogen forklaring i det ved, at 5 gange træning om ugen – heraf 1 gang morgentræning, hvor også nogle U-18 piger og vest divisionsspillere deltager – kræver en ret struktureret planlægning af hverdagen fra spillernes side.

Anders ser elitekvindefodbold værende i en spændende udvikling. Flere af de dygtige spillere søger til udlandet. Til gengæld investerer nogle klubber i udenlandske spillere bl.a. via samarbejdsaftaler for derved at købe sig til en plads i toppen, hvilket naturligvis er noget lettere end hos herrerne. KoldingQ prioriterer egen udvikling af ungdomsspillere højt for at skabe elite ud fra, at talent er vigtig, men vilje og hårdt arbejde er vigtigere. Man kunne sikkert optimere talentarbejdet i klubben ved at satse mere på scouting, siger han. Snakken er også om tvungen kvindefodbold i superliga- og 1. div.-klubberne er den vej man skal gå. Disse klubber har måske mediernes bevågenhed, faciliteter og viden, som kan øge kvaliteten på kort sigt, men vil man prioritere kvindefodbold nok?