60’erne var B1913’s guldalder. I 62 og 63 vandt klubben DM-sølv, i 63 vandt de pokalfinalen og i årtiet leverede de 11 spillere til landsholdet. Man kom ud i Europa og mødte hold som Olympique Lyon, VFB Stuttgart og Real Madrid. Klubben er med, da der i 1973 indføres betalt fodbold, men går konkurs i 1977. I 1980 flytter klubben til flotte faciliteter ved Universitetet, men ti år senere går klubben for anden gang konkurs, men oprydningen bliver startskuddet til en ungdomsafdeling, som i løbet af 90’erne blev landets største. I 2006 går klubben sammen med B1909 og Dalum ind i F.C. Fyn-samarbejdet for at danne et alternativ til OB, men samarbejdet ophører netop i det år, hvor klubben fylder 100 år, og man må ned i fynsserien og bygge op derfra. I 2019 kan klubben for første gang i lang tid kalde sig gældfri.
-Nu kan vi endelig begynde at se fremad, siger B1913-målmandsveteranen John ”Krølle” Nielsen. Nu kan vi fremvise overskud til generalforsamlingen.
Fra Danmarks største børne- og ungdomsafdeling til ingen børn over 12 år
Ungdomsafdelingen er i dag indskrumpet til, at der ikke er hold over U12, hvilket er helt uvirkeligt for Lars Buchardt, som i 90’erne var træner for 1. lilleput. En årgang, hvor der var tre hold – altså 11-mandshold.
Da det hele kulminerede fra 90 – 95 var klubben som en stor familie, siger Lars, der havde rummelighed og inkluderede alle, men det var også en kulmination af dygtige trænere som fx Niels Frederiksen nu Brøndby. En anden afgørende faktor var en glød og begejstring blandt forældrene. Senere giver mange skylden til nedgangen, at området var blevet et sølvbryllupskvarter, men det overlever mange klubber, siger Lars.
Økonomi og ledere
Lars fremhæver to faktorer, som nok også har været gældende for B1913: Økonomi og klubledelse. Og så har man ikke været god nok til at omstille sig til det omgivende samfund. Klubberne bør i højere grad samarbejde med de lokale folkeskoler, siger han.
To konkurser og et mislykket samarbejde er nok også faktorer, som kan få nogle ledere til at miste gejsten, når man har lagt en masse tid og energi i at nå et mål og så ikke når det.
Klubbens beliggenhed sammen med Universitetet har også haft sin indflydelse på seniorafdelingen. De studerende er mere interesserede i deres studiekammerater end i klubben B1913, når de vil spille fodbold. Så klubben har kun tre åbne seniorhold, mens resten er interessegruppehold, som gerne spiller i B1913, da klubben ligger lokalt. Holdene stiller op under hold som F.C. Justitia og Los Calietes og ikke under B1913. Det må da være en tilpasning til det omgivende samfund.
Er fremtiden at klubber udlejer faciliteter til interessegrupper?
Det er en tendens vi har set i de senere år i storbyerne, hvor en klub udlåner en bane til træning og kamp samt omklædningsfaciliteter til en gruppe mennesker efter nærmere aftale. Spillerne føler sig mere solidariske med hinanden end med klubben. Klubben skal ikke ansætte en træner. Ham finder man selv på holdet – en såkaldt spillende træner.
Beliggenheden sammen med Universitetet kræver noget tilpasning, men nok også noget tålmodighed. DBU meddelte tidligere deres interesse i at få oprettet et nationalt forskningscenter i samarbejde med Institut for idræt, hvilket ville give B1913 enormt flotte faciliteter, og samarbejdet med forskerne ville også skabe et attraktivt fodboldmiljø, som ikke bare ungdomslandsholdene og kvindelandsholdet ville få gavn af, men også B1913.
Disse planer har så måske været årsagen til, at B1913 ikke fik en af de syv kunstgræsbaner, som Odense Kommune vil anlægge de kommende år.
