Lige inden klaverspilleren skal spille, siger læreren: ” Husk nu at tænke dig godt om, når du kommer til det svære stykke!”. Lige inden kampen siger træneren til angriberen: ” Kommer du alene igennem til målmanden, skal du huske at gøre det rigtige, inden du afslutter!”. Den ene forsvarer får denne besked fra træneren: ”Din modstander er meget hurtig, så husk, hvad vi har aftalt: Rigtig placering, ned i knæene og pres ham udad!”

I det første tilfælde vil vi nok sige, at klaverspilleren ikke skal tænke sig om, han skal bare ”have det på rygraden” og lade fingrene gøre arbejdet. I de to andre tilfælde vil mange nok sige, at det er en virkelig engageret træner, der forbereder sine spillere til at vinde. Men er det nu også det? Thune Holm, nuværende træner for SfB-Oure FA’s tophold i danmarksserien, 15 år som træner på Oure Fodbold Akademi, træner for U-hold i OB og AaB samt også tidligere førsteholdstræner i SfB og endelig også DBU-instruktør på A- og B-kurser, siger nej.

Kroppen analyserer og reagerer hurtigere end hovedet kan tænke

Trænere og musiklærere skal være dygtige til at ”snakke til kroppen” i stedet for til hovedet – Især til børn, men også voksne – som skal lære nyt, siger Thune Holm.

Han fortsætter: Indlæringen tager rigtig fart, når klaverspilleren spiller på instinktet og ikke tænker over, hvad han eller hun gør. Det samme med fodboldspilleren. Man skal tømme sig selv for tanker og lade kroppen arbejde instinktivt, for kroppen er netop fantastisk til at ”analysere” og reagere og udfører meget komplekse bevægelser – oven i købet i splitsekundet – hvis man ikke forstyrrer med ord.

Kroppen ”kan godt selv”

Træneren giver spilleren en umulig opgave, da hans hoved i situationen først skal huske, hvad træneren sagde, dernæst beslutte sig for endelig at udføre. Inden da har målmanden fået overtaget og forsvareren blevet afdriblet.

I løbet af kampen har kroppen erhvervet sig noget viden, som hverken hovedet eller træneren kan vide. Kroppen kender boldens fart i samspillet mellem bold og bane. Den kender også banen/græsset/ujævnheder og ser nogle muligheder for at bevæge sig nogle steder hen på banen, som ifølge trænerens oplæg ikke må finde sted.

Trænerne kan kun tale til spillernes hoveder, men det gør de også i høj grad, hvilket Thune Holm også tydeligt mærkede på de spillere, som han modtog på Akademiet i Oure. De havde modtaget en meget struktureret træning. Til gengæld kunne han så bidrage til deres udvikling med noget nyt.

Intet overgår fri leg med en bold

Som modvægt til denne styring mindes Thune, da han samledes uformelt med sine band-venner og spillede i en kælder eller da han som barn brugte alle frikvartererne på at spille fodbold. En situation alle børn kender: Hovedet er efterladt i klassen, ingen styring, alle bidrager med det, de kan, bolden er den samme som altid, en tilfældig bane, antal spillere er ligegyldigt, der spilles på instinktet. Det er det gode liv for børnene.

Oprindeligt handlede det for børne- og ungdomstrænerne om at forberede spillerne til at blive gode seniorspillere. Senere – som blandt andet ved DBU’s større fokus på børnefodbolden – fik pædagogikken større betydning, da det var fodbolden, som skulle tilpasse sig til børnene. Thune Holm vil have filosofien med ind i fodboldlivet. Hans tanker kommer fra de græske filosoffer, som levede i en tid, hvor der var plads og tid til at tænke over livet og dermed skabe det gode liv, så fodboldfaglighed kombineret med pædagogik skal kunne resultere i et godt fodboldliv.

Centrum er på banen, men træneren står uden for banen

Træneren er nøglen og det er også ham, der kan skabe det gode fodboldliv for spillerne. Det gode liv kommer ikke, hvis man skal udføre, det som andre har beordret. Det kommer, hvis man selv har gjort sig nogle erfaringer – både med krop og hoved – , som kan bruges i fællesskabet. Som Thune siger, skal trænerne væk fra tunnelsyn dvs. have fokus rettet på detaljen til at have overblik og se på helheden. Træneren skal være mere selvkritisk m.h.t, hvad han vil kommentere og, hvad spillerne selv kan lære. Der er vist sket mange gange, at en træner har brugt tid på at forklare detaljer, men talen har ingen effekt haft.

Denne trækken sig tilbage og turde overlade ansvar for egen læring til spillerne, men være den, der skaber disse rum kan være problematisk. Træneren står jo bare og gør ingenting! vil let være en kommentar fra tilskuere og ledere. Skal man så hellere være en, der råber, skælder ud, giver anvisninger osv uden nogen effekt. Heldigvis har vi lige nu en landstræner, som har en ageren, der godt kunne give plads for en træner, som gerne vil give spillerne et godt fodboldliv.

Nogle har et godt skoleliv, et godt fodboldliv og et godt hjemmeliv, men ikke alle. For nogle kan det gode fodboldliv opveje, at det ene af de to andre liv er lidt problematisk, så trænerens indsats kan have større betydning, end man umiddelbart ville tro. Alle har brug for at have det godt, være med i et fællesskab og være værdsat.

Vil man læse om Thune Holms erfaringer som træner og lærer, kan det anbefales at købe hans bog: ”Fornemmelse for skønhed”, hvor han fortæller om 33 betydningsfulde begivenheder i sit liv. Bogen er udgivet på forlaget Fjordager og kan bestilles hos den lokale boghandler.