Lars Bjerring begyndte som målmandstræner i OB i 2017, så han har allerede nu en anciennitet i én klub, som langt overgår gennemsnittet for en cheftræner. Han kom til OB, mens Jakob Michelsen var cheftræner, og de holder stadig ca. en gang om måneden kontakt til hinanden. Med kun 12 hold i den bedste liga i Danmark er kendskabet mellem assistent-, målmands- og cheftrænerne nok større, end man umiddelbart tror. Måske har fx målmandstræneren tidligere trænet målmanden på modstanderholdet. Med stor sandsynlighed har træneren for modstanderholdet nok også været træner for nogle på ens hold, så mange faktorer kan være med i taktikken inden kampen.
er i januar 2023 fik Lars Bjerring for øvrigt udvidet sit arbejds- og ansvarsområde til også at omfatte al målmandstræning i OB, idet han har det overordnede ansvar, mens en anden udfører den praktiske træning med ungdomsmålmændene. Derudover skal han scoute mulige målmænd til OB. Han er nu Head of Goalkeeping. En opgave, som ifølge Bjerring kort sagt består i at skaffe målmænd til Superligaholdet eller til salg. Sådan er det at være målmand i en superligaklub, siger han. Man kan træne og træne, men andre faktorer – som fx tilfældigheder – spiller også ind. Har klubben en virkelig god målmand, får reserven måske aldrig chancen. Selv om man i dag foretager udskiftning af op til halvdelen af holdet i en kamp, skifter man aldrig målmand. Skulle målmanden blive skadet i en kamp, og reserven kommer ind, er han under et kæmpe pres for at lykkes. Lykkes han ikke, køber man måske en ny målmand.
Lars Bjerring har erfaring fra egen karriere på højeste niveau
Før Lars Bjerring kom til OB, havde han været 1 år i F.C. Nordsjælland, hvortil han kom fra HB Køge, hvor han startede sin karriere som målmandstræner. Som 28-årig måtte han stoppe sin egen målmandskarriere på grund af en skade. Han startede i sin fødeby Roskilde og kom via Nykøbing Falster til Herfølge og Køge, hvor det blev til kampe i 1. div. og superligaen. En egen karriere som målmand ser ud til at være en god forudsætning for at blive målmandstræner.
Fodboldspillet har udviklet sig meget, siger Bjerring, og meget foregår tæt på målmanden. Målspark efterfulgt af spilopbygning er med målmanden som en vigtig faktor, så derfor vil Bjerring hellere kalde målmanden for ”Goal player”. Brug af VAR foregår også i målmandens nærområde og bare ventetiden og usikkerheden, som ofte kan vare flere minutter, kan være psykisk belastende, da VAR-afgørelsen involverer ham. Derfor er forsvaret og målmanden en enhed, hvor Bjerring skal være en vigtig faktor sammen med OB’s forsvarstræner, så derfor har han taget UEFA A-licensen ud over sin målmandstrænerlicens. Denne enhed er også ofte første station i et angreb, hvor målmandens første aktion kan være afgørende for det videre angreb.
Indsamlede data skal vurderes inden brug
Sagt meget kort er målmandens opgave for holdet at redde bolde, siger Bjerring. Til det kræves færdigheder/teknik, viden og nok også intuition (reagere ud fra nu’et). Bjerring siger han tror på nuancerne, hvilket vel må opfattes som et samspil mellem disse tre.
Endelig bliver video jo også brugt til at analysere egne aktioner. I kampe gælder det jo om, som Bjerring siger, at genskabe de gode situationer. Disse skal genses og analyseres for at de kan blive brugt i kommende kampe.
At skaffe sig data er at skaffe sig viden, men for at løse en opgave skal man vurdere og sortere i den viden, man har fået. Hvad er relevant? Bjerring nævner eksemplet med Horsens, som for et par år siden var kendt for deres høje spillere og mange indlæg fra siderne, hjørnespark og lange indkast. Gav det det ønskede antal mål? Måske har Horsens vurderet effekten? På tv blev der i hvert fald lagt op til, at nu var der fare på færde for modstanderholdet. Eller gav det for mange mål den anden vej, fordi Horsens forsvar var i ubalance i kontraangrebet?
Fodbold er både et holdspil og et en mod en spil
Bjerrings opgave er dels at forberede sin egen målmand på den kommende kamp med videoklip af de angribere, han møder, men også at forberede OB’s angribere på modstandernes målmand. I dag er sådanne data jo ikke hemmeligheder, så hvis målmanden er alene med en angriber eller der er straffe, har begge data om hinanden. Er der straffespark, får vi på tv straks at se, hvor skytten har placeret sine sidste 5 skud og hvilke der blev scoret på. Det ved målmanden og skytten også. Begge ved også, at de fleste skud er nede ved jorden. Men hvad vælger skytten og hvad satser målmanden på? Her er psyken også en medspiller, må man formode. Jo oftere man som målmand har været i situationen, jo lettere har han nok ved at ”psyke” modstanderen.
