De 25 samarbejdsklubber er fundamentet for AC Horsens

af | 20 december 2024 | Artikler

I kampen om at blive blandt de bedste fodboldklubber i Danmark ligger AC Horsens omringet af et par alvorlige konkurrenter: Mod syd Vejle, mod nord AGF, mod vest Silkeborg og bare lidt længere mod vest Midtjylland. Til gengæld er Horsens et meget attraktivt sted at bosætte sig fortæller chefen for Akademiet Martin Bloch. Prognoserne for Horsens Kommune forudser en vækst i antal beboere fra nu 96.500 til 108.900 i 2035. Heraf vil mange være familier med børn. Den chance vil man ikke bare glæde sig over og se passivt til. Nej, man vil meget aktivt komme med fodboldtilbud til børnene, så de får chancen for først som små at have det sjovt med at spille fodbold med vennerne hjemme i klubben, men også opleve, at man kan få nye udfordringer ved at være sammen med nye fodboldspillere, hvor det er AC Horsens, som står for træningen. Når man er 13 år har man måske drømme, ambitioner og vilje til steppe lidt mere op og spille U13 på Akademiholdet i Horsens, uden at man skal bruge en masse tid på transport til og fra træning.

Vigtigt samarbejde klubberne imellem i Horsens

Den nuværende positive holdning til at være en del af Horsens, hvor forældre har foretaget et valg for dem selv og deres børn, giver en positiv effekt, hvor Martin Borch og andre i Akademiet gør sig meget synlige. Akademiets eksistens begynder i moderklubben Horsens FS og de 25 samarbejdsklubber. Man skaber tillidsfulde kontakter med klubformændene, når der sker nye tiltag og man kontakter og inddrager altid formanden, hvis en spiller fra hans klub har ytret ønske om at skifte til AC Horsens eller AC Horsens ser gode muligheder i et skifte til Akademiets U13-hold.

Ud over træningerne hjemme i klubberne tilbyder Akademiet flere tilbud om træninger ude på tre af  samarbejdsklubbernes baner lagt på forskellige dag, så der ikke kommer en konkurrence med spillernes normale træning. Der er fri deltagelse for alle – drenge og piger – op til og med U12, også kaldet Ground College, og Akademiet stiller med trænerne. En dag tilbød Akademiet en træningsdag for målmændene i samarbejdsklubberne, og der kom 60 små målmænd, fortæller Martin Bloch, hvilket jo tyder på stor opbakning blandt klubber og børn til Akademiets initiativer. Det må have krævet stor omstillingsparathed hos de indkaldte målmandstrænere med så mange interesserede målmænd.

Akademiet har også stort fokus på børn før U13

Når spillerne skifter til Akademiets U13-hold er der altid en risiko for, at de spillere, som er lidt bagud i deres fysik både med hensyn til højde og robusthed, bliver fravalgt og nedprioriterer fodbolden. For disse spillere vil Martin oprette Future-træning, hvor spillerne vil få mere fair konkurrence, mens de får tålmodighed til at nærme sig de andre spilleres fysiske niveau.

Martin er meget bevidst om, at små børns færdigheder som fodboldspiller kan højnes enormt meget, for børn vil gerne spille fodbold med vennerne ikke bare de to gange træning om ugen. Nej de vil  gerne komme til træning hver eneste dag. Fx en time efter skole HVER dag. Problemet er, at for få trænere har en børnefodboldtræneruddannelse, mens klubberne pr automatik lønner trænerne efter, hvor høje årgange de er træner for.

I forbindelse med sin Uefa Pro Licens tog Martin til Island for at undersøge, hvorfor nogle islandske drenge på nogle årgange præsterede langt over, hvad man kunne forvente af et land med 360.000 indbyggere. Konklusionen var, at man investerede i børnetrænere, så det blev et økonomisk attraktivt trænerjob. Det kunne være et spændende projekt i dansk fodbold. Det er mange gange fra de små klubber eller klubsamarbejder overraskelserne kommer. Klaksvik med 5.000 indbyggere besejrede jo både de ungarske og svenske mestre sidste sæson i UEFA Champ. League.

Vigtigt med informationer til samarbejdsklubberne om ændringer

Det gode samarbejde på alle niveauer mellem klubberne i Horsens vil utvivlsomt også smitte af på tilskueropbakningen, så de gule fra AC er ”vores” klub. Da AC Horsens fik amerikanske investorer, kom der ikke reaktioner som i naboklubben Silkeborg. Det skyldes nok fortæller Martin, at allerede tidligt blev en fra investorgruppen præsenteret for klublederne i samarbejdsklubberne. Som Martin siger, så er fodbold internationalt, spillerne repræsenterer mange nationaliteter og der handles internationalt. Fodbold er for hele verden. Dermed skal ikke siges, at det ikke kan være vigtigt med spillere på holdene, som tilskuerne har et kulturelt og socialt fællesskab med.

Som flere klubber også har gjort, har AC Horsens også knyttet U19 kaldet Young AC Horsens tættere til Seniorholdet, så der også er lagt fælles træninger ind mellem de to hold. Klubbens 2. hold spiller i danmarksserien under moderklubben Horsens FS. Skulle skader og lignende betyde at AC Horsens mangler spillere, hentes de i U19, så denne nærmere tilknytning er nok noget, vi kommer til at se meget mere til de kommende år. For U19-spillerne kan denne samtræning også betyde, at de får et mere realistisk billede af deres muligheder for at fortsætte deres karriere efter U19, når de med gode råd fra Akademiet skal tage beslutningen om den videre vej væk fra kammeraterne.

Et fodboldliv med unge mennesker

Det er lidt af et scoop, A.C. Horsens har gjort ved at få ansat Martin Bloch som Akademichef. Han er chefen i Akademiet, men han har også en vigtig rolle i samarbejdsklubberne med at få uddannet børn, så de kan indgå i et seriøst arbejde i Akademiet og endelig har han en rolle i at guide ”sine” spillere ud i den store verden efter Akademiet gennem personlige samtaler.

Martin kom til AC. Horsens i august 2023. Inden da havde han været 4 år i AGF som talentudvikler, Head of Coaching og Transitionstræner

Han startede som U19 cheftræner ”hjemme” på Amager i F.C. Amager.

I DBU har han været trænerudvikler, trænerinstruktør og har været talenttræner og assistenttræner omkring U16,  U17 og U19 landsholdene.

Som nævnt har han også den højeste europæiske træneruddannelse UEFA Pro Licens.

Så om nogen må Martin Bloch have kendskab til årgangene på Akademierne!!!!

teamsports.comVerona CupLæs mere om Formthotics pådbuSPORTIGAN I HURUP OG THISTEDBusture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropaWinther Sport og Fritid.SkaerbaekcentretSportConcept InternationalBoldtour og Event