Trænerjobbet er ikke bare et job. Det er ens passion, hvor livet ikke kan opdeles i arbejde og fritid. Det hele handler om fodbold alle ugens syv dage og alle døgnets 24 timer. Den første og den sidste tanke om dagen handler om fodbold. Man har investeret i og bestået den europæiske træneruddannelse. Har måske også en uddannelse, som giver gode forudsætninger for at være træner.

På denne måde er livet for kort til smalltalk om vejret, stigende priser på mælk og politikernes manglende forståelse for bilernes for høje fart gennem byen, hvor man bor. Samtidig har man ikke tiden til at kunne sætte sig ind i aktuelle politiske emner, så man har svært ved at kunne deltage i en seriøs diskussion. Som træner er man jo eksperten, som med kvalificeret viden kan påvirke andre.

For at kunne få et familieliv til at fungere og for at kunne holde til at være træner i mange år er det nødvendigt, at man finder nogle pauser fra hverdagen, hvor man tvinger sig selv til at lege med børnene, gå med dem til deres fritidsinteresse, se en film i tv med konen, tage til familiefest, besøge ens gamle mormor osv.

I morgen er det for sent at fortryde

En dag er det for sent at fortryde!! Men her er pressen ubønhørlig. Den har svært ved at acceptere, at man overlader trænersædet til assistenten, når ens barn skal konfirmeres. Pressen forventer, at træneren står klar til at forsvare sig hele døgnet rundt. Især efter weekendens kamp, hvor sejr eller nederlag afgør, om man er en helt eller en skurk.

For nogle er det at blive superligatræner opfyldelsen af barnedrømmen, men for andre er det, når man har nået sit mål, ikke livet værd. Man er fodboldtræner på græsset sammen med spillerne. Det er passionen. Alt det andet udenom er ødelæggende for en. Jo højere op man kommer, jo mere fylder tingene væk fra træningsbanen.

Man skal være psykisk stærk

Man skal tilfredsstille fansene, klubbens ledelse og ejerne, og man kan se, at levetiden som træner i topfodbold er nede på godt et par år i én klub, inden man bliver skiftet ud. Samtidig siger man også farvel til en masse nære venner i klubben. Som træner har man ikke tid til at dyrke andre venskaber uden for klubben, så kun familien er den sikre flerårige base.

Hvor ligger så ens næste trænerjob? Skal man flytte? Evt. til udlandet? Giver klubben muligheder for at få ambitionerne opfyldt?

Det gode trænerliv 2

Trænerjobbet er ikke et job. Det er en fritidsbeskæftigelse med træning tirsdag og torsdag samt evt. kamp i weekenden. Nogle gange bruger man lidt tid på at forberede sig, andre gange tænker man tilbage på, hvad der lykkedes godt sidste gang. Havde spillerne/børnene det sjovt sidste gang, vil de nok gerne lave det samme igen. En kunst er at komme med et træningsprogram, men en større kunst er at kunne improvisere ud fra stemningen på en given træningsaften. Kan man være to om at træne holdet, så kan man jo deles om træningen og hvis der skulle komme noget i vejen melde afbud til en træningsaften. Man bruger ikke tid på at tage på trænerkurser, for det man lærer der, kan ikke bruges derhjemme.

At have det sjovt sammen med vennerne

Det vigtigste er, at spillerne smiler og har det sjovt til træning, og vinder man kampene har man noget sjovt at snakke om – særligt med forældrene. God træning giver glade børn, mens vundne kampe giver respekt hos forældre og klubledere. Tager man med børnene til en sommerturnering, er det alt det, der sker uden for kampene det, som børnene husker. Selv en hyttetur en weekend gør træneren til en helt. Fortæller børnene i skolen om turen, vil flere spille fodbold. Jo flere børn jo større succes for træneren.

Her behøver træneren ikke at frygte fyring, for han er et vigtigt led i klubbens overlevelse. Ingen træner betyder ingen børn, hvilket igen betyder ingen klub. Det ved forældrene godt, så som børnetræner i en mindre by, kan man blive en kendt og værdsat person, som via sit trænerarbejde kan blive en, som alle gerne vil snakke med i byen. Alle kan jo snakke om fodbold – også med minimal viden.

Gode minder fra en god barndom.

Bliver træneren ved i mange år med at være træner i lokalområdet, kan han måske også blive træner for børnene til de voksne, han trænede som små, og så er der muligheder for at snakke om ”Kan du huske dengang, da…..”. Har træneren så oven i købet gemt billeder, holdopstillinger, artikler fra klubbladet osv. i en mappe kan fortiden lige pludselig blive genskabt.

Dit gode trænerliv 3. Tja det ligger vel et sted imellem 1 og 2.