Dommer på 77 år, som dømte en U13-kamp, blev slået bevidstløs af en forælder. Dommer på 66 år blev væltet omkuld, da han dømte en serie 5 kamp. Alle klubberne nægtede at stille op til kampene mod et serie 2-hold, da man ikke ville udsætte egne spillere for den voldelig kultur, som gennem længere tid havde præget både spillere, trænere og tilskuere i klubben over for modstanderne og dommerne. Modstanderne til klubbens øvrige to hold bakkede op i kritikken. I sidste tilfælde ville klubben i så fald vinde alle kampene og rykke op med tre hold. Resultatet blev dog, at klubben blev dømt som taber i alle kampe. Det kan vel heller ikke være rimeligt, at kommunen skal stille faciliteter til rådighed og yde tilskud til en klub med normer, som ligger milevidt fra dem, der burde præge den danske idrætskultur.

Mange ældre dommere har måske via deres mange års erfaring fornemmelse for de forskellige kulturer og i det hele taget kendskab til lederne og måske også mange trænere erhvervet sig en form for respekt, som gør, at de har lettere ved at redde sig ud af situationer inden de eskalerer til vold. Ingen klubber er vel interesseret i at få et blakket ry gennem indberetninger til Unionen.

Vold på banerne ligger på et meget lavt niveau nu, men blot én gang vold er én gang for meget. Det, som nok rammer alle dommere, er de nedværdigende kommentarer, og ubehagelige ord, som de bliver udsat for både under og efter kampen fra både spillere, trænere og tilskuere. De voksne er her meget dårlige rollemodeller for børn og unge mennesker, som interesserer sig for kun én ting: At spille fodbold. Spillerne kan komme hen og give hånd til dommeren efter kampen og sige ”Godt dømt, dommer!!” eller bare ”Tak for kampen”. Kommer så begge trænere efter kampen og giver hånd, kan det ofte delvist opveje de mange dumme kommentarer.

Gider man at høre på de dumme kommentarer?

En af de dommere, som var tæt på at stoppe med at være dommer, er Laurits Skov Thrane, Odense. Han er kun 17 år og dermed en af de dommere, som er i stor risiko for også at få dumme kommentarer endog allerede inden kampen, er sat i gang, men bare på grund af hans alder. Han var sat til at skulle dømme en serie 4-kamp, hvor hjemmeholdet i klubben havde ry for ”at gå til stålet”. Laurits måtte uddele 3 røde kort p.g.a. nærkampe mellem de to hold, og den eneste, som holdene kunne svine til var dommeren. Der overvejede Laurits om det var tiden og pengene værd at fortsætte dommerkarrieren. Kort efter nedlagde klubben dog begge deres seniorhold!!!

Alene eller med i en trio

I dag spiller Laurits selv fodbold og dømmer derudover kampe for DBUFyn. Træning og egne kampe har første prioritet, så han dømmer ikke kampe tirsdag og torsdag, samt den dag i weekenden, hvor han spiller kamp. Allerede som 10-årig begyndte han at gøre sig nogle tanker om at blive dommer, og det blev da også til nogle kampe som dommer for børnehold i klubben, inden han som 15-årig tog dommereksamen og startede sin karriere som dommer for ungdomshold for DBUFyn. Efter et års ophold i USA kom han tilbage og startede med at dømme serie 4 og ungdomskampe. Her i efteråret har han dømt i serie 3 og været linjedommer i serie 1, hvor han er blevet sluset ind i samarbejdet med to andre dommere om, hvordan banedommeren ønsker at man deles om opgaverne. Linjedommerens – eller tidligere kaldt linjevogterens- opgave i gamle dage med kun at markere, når bolden var ude, er blevet udvidet til en større del af banen.

Unge dommere skal have drømme

Alle skal have drømme og mål i livet og Laurits’ kortsigtede mål dvs om 3 år er at blive serie 1 dommer, så han står i lære nu. Det langsigtede er at blive dommer i Danmarksserien.

VAR er en god idé, siger Laurits. Især når mange spillere er samlet på et lille område foran målet, kan dommeren og den ene linjedommer ikke se alt. Ved et hurtigt kontraangreb kan et menneskeøje umuligt vurdere, hvor en fremad løbende angriber er i det øjeblik, hvor bolden spilles.

For Laurits er det vigtigt, at han kommer til klubben, hvor han skal dømme, en halv time før kampstart, både for at varme kroppen op, men også for at sende et signal til spillerne og trænerne om, at han tager sin opgave som dommer seriøst. De fleste af hans kampe ligger i Odense, hvilket er meget passende for en, som ikke har kørekort. Ellers kan han evt. aftale kørsel med en af de to andre dommere, hvis det drejer sig om en serie 1-kamp.

Kamprapporten er afgørende for, hvor man er dommer næste år

I starten af dette kalenderår bad han DBUFyn om at få en dommerudvikler til at vurdere sit arbejde og udarbejde en rapport. Det får han så nu 3 gange pr. halvår. Rapporten afgør, om man rykker op eller ned i rækkerne. Derudover er der tre teorikurser samt den halvårlige fysiske test, som er forudsætningen for i det hele taget at få lov til at dømme kampe for DBUFyn.

I en normal 14 dages periode har Laurits ca. 3 kampe og så kan der også være en pause på 2 – 3 uger, hvor der ingen kampe er. 10.000 kr. pr år for at dømme + transporten er da en pæn sjat penge især, hvis man bliver værdsat for sit arbejde og kan komme i kontakt med mennesker, som bare vil snakke om fodbold uden af være fejlfindere og snakke nedsættende om folk. Men det er oftest dem, der kender mindst til de regler, som fodboldkampene afvikles under, som vil snakke med en.

Unge fodboldspillere kan da godt ledes af unge dommere

Går man som barn eller som ung med en drøm om at få en lang karriere i Superligaen, skal man ikke være træner, for der er man kun få år, så skiftes man ud; ej heller spiller, for når man er 34 år gammel, er man på vej ud, men en dommer kan være superligadommer i flere årtier. Så kære unge drenge og piger: Hvis det at spille fodbold ikke lige er vejen. Hvad med at gå dommervejen? Der er jo også mange pige- og kvindehold, som skal have en dommer. Behøver det absolut at være en ældre herre, som gerne vil have en kamp, hvor han kan slappe lidt af?