Ringsted Pigefodbold kan i år fejre 50-års jubilæum, for i 1973 ønskede kvinderne og pigerne efter et ”knirkende samarbejde” med fodboldafdelingens bestyrelse at træde ud og danne deres egen afdeling i Ringsted I.F. Primus motor i dette arbejde var Alf Vestbo, som allerede i starten af 60’erne havde fået gang i pigefodbolden i klubben. I 78 stoppede han sit arbejde som formand, hvor klubben var ved at blive en topklub inden for kvindefodbolden med flere landsholdsspillere og var en magnet for de gode spillere på Sjælland. Som i andre klubber havde mange mænd svært ved at se kvinderne konkurrere om populariteten på fodboldbanen, hvilket smittede af på faciliteterne for kvinderne, så de i nogle klubber enten flygtede væk eller blev frosset ud.

På dette tidspunkt kom Jan Christiansen, da han var i starten af 20’erne, ind i klubben som træner, og for 40 år siden blev han formand for Ringsted Pigefodbold sammen med helt nye folk i bestyrelsen og er der den dag i dag stadig og har løbende løst de opgaver, som skulle løses både på græsset som fx træner og i ledelsen. Han startede som typograf, men fik senere et job ved Ringsted kommunes sportsanlæg, så sportsverdenen i byen har ligget ham på sinde i både fritid og på arbejde, hvilket sikkert har været til gavn for ham i arbejdet med pigefodbold. Kvinderne og pigerne har eget klubhus, men banerne deles man om med herrerne, og her skal alle have ret til at spille på opvisningsbanen, siger Jan Christiansen, og heldigvis har man et ret stort baneanlæg.

Dyrt at have kvindefodbold på topniveau

Gennem de 50 år har klubben vundet adskillige Sjællandsmesterskaber for ungdomshold, og i de første årtier var klubben en fast deltager i den bedste kvinderække, men de store udgifter til transporten til Jylland og Fyn skabte også af og til økonomiske problemer for den lille klub, og i de seneste årtier er der kommet nye klubber til med større økonomisk fundament som fx naboklubben HB Køge, som tiltrækker spillere.

Det er en fordel med en formand med så megen erfaring, og man har også en stor bestyrelse på 9 medlemmer, men Jan kan godt være lidt bekymret for, om det er muligt en dag at finde en ny formand, som kan fylde hans rolle ud, for den kræver en del tid og erfaring, som man ikke kan få, men selv må bygge op. Og mange gange ligger forældrenes tryghed ved at sende deres børn i en klub ved formandens rolle, indsats og holdning.

At indføre en ”følordning”, hvor den kommende formand står i lære hos den gamle har vist ingen haft erfaringer med.

Klubhuset er vigtigt for klubbens eksistens

Det første man ser fra parkeringspladsen, når man stiger ud af bilen, er et klubhus med Ringsted Pigefodbolds logo. Uden et eget samlingssted ville det være svært at holde sammen på pigerne og kvinderne, men heldigvis lykkedes det klubben at få opstillet to pavilloner, så der er rigelig plads til at mødes og holde fester. Og det er i dag også sådan, at klubhuset mest bliver lejet ud til fester, siger Jan. Det med at spillerne mødes før eller efter træning og kamp i klubhuset sker heller ikke i Ringsted.

Kvindeholdet ligger i dag i Sjællandsserien, ungdomsholdene er fyldt godt op, mens efterskolerne også her gør deres hugst i medlemstallet. Ofte kan man godt opleve, siger Jan, at man inden efterskolen begynder laver en aftale om, at pigerne komme hjem i weekenderne og spille kampe, men oftest er det sådan, at efterskolen fylder mere i de unges liv, så samværet der overskygger fodboldkampene i weekenden. I dag er det ikke Ringsted, som trækker spillere til udefra. Den rolle har Brøndby, F.C. Nordsjælland og især HB Køge lige nu. Man må satse på de lokale spillere, lade de store talenter afprøve sig i HB Køge og håbe, at HB Køge kun henter spillere udefra til deres bedste hold. I selve Ringsted er håndbolden en stor konkurrent om medlemmerne, især nu da herrerne er rykket op i den bedste række, hvilket skaber en masse omtale af håndbold-succes, som mange jo gerne vil være en del af.

Sponsorerne kan se, hvad deres penge går til

Lige fra starten er det lykkedes Ringsted Pigefodbold at få sponsorer med på ideen om en ren pigefodboldklub. De fleste er, siger Jan, forældre til piger, som har forretninger og virksomheder. De kan nok også se, at de penge, som de betaler, går til deres egne børn og ikke til at dække udgifter et andet sted fx til herreafdelingen. En halv million for en periode på to år kan også række langt, så der er fx en tøjpakke til alle medlemmer hvert 2. år.

Et tydeligt bevis på, hvad klubben tilbyder er deltagelse i en masse danske cupturneringer som fx Madsby Cup, Nørre Halne Cup og Dana Cup. Man har også være på besøg i Barcelona. Derudover arrangeres der i årets løb diverse arrangementer for pigerne i klubhuset.

En god hjælp til at få fat i nye medlemmer får man fra DBU’s Pigeraketten, som sidste gang gav 23 nye medlemmer ud af 70 deltagere.

Man mangler børneudviklingstræneren

Ringsted Pigefodbold vil naturligvis også med på listen over DBUBørneklubber, men mangler lige i øjeblikket en børneudviklingstræner. Det kan så måske også være et positivt tegn, at klubben tager tid til at finde den rigtige, da personen skal ”klædes på fodboldfagligt og pædagogisk til at kunne varetage den daglige børnefodboldtræning”. I de store klubber har man nok lettere ved at finde personen og aftale en passende betaling for arbejdet, men i Ringsted Pigefodbold er det vigtigt, at hans coachingrolle er tilpasset klubbens miljø.