For mange unge er U19 det tidspunkt, hvor der sker et skifte i deres liv. Mange slutter på dette tidspunkt deres ungdomsuddannelse og må måske rejse langt væk hjemmefra for at få en uddannelse, andre har brug for et sabbatår, hvor de skal tjene nogle penge og ud at rejse, andre vil gerne fortsætte med at spille sammen med kammeraterne og andre vil gerne udvikle sig på seniorniveau. Som ny seniorspiller står man som oftest lavest i hierarkiet og skal tilkæmpe sig en plads blandt mere erfarne spillere, som måske ikke lige ønsker at blive udkonkurreret.

I superligaklubberne ser man, at klubberne er mest interesseret i de spillere, som umiddelbart kan sælges eller som inden for ret kort tid kan indgå i superligatruppen. Den resterende store andel spillere kan så vende tilbage til barndomsklubben og blive stjerne i serie 2, finde middelløsningen i 2. division og med nedsat træning blive en forstærkning der eller helt nedtrappe og spille på et lukket hold med studiekammeraterne.

Man tilpasser sig ud fra egne styrker

Hvordan gør de det så i Hobro I.K.? De er jo kommet nedefra, bragede ind i superligaen med at slå Brøndby med 2-0 og FCK med 3-0 i 2014 og har nu fundet et leje i 1. division. Ungdomsudviklingstræneren i klubben Martin Ingvorsen skriver straks, at for dem er deres 2. hold – et 23-hold – i jyllandsserien deres led mellem U19 og 1. div.- holdet. Både U17 og U19-holdet ligger placeret midt i Divisionen.

Ved besøget i klubben er det Rasmus Kjærsgaard, Talentchefen, som tager imod og viser rundt. Som klub kan man godt have sine egne ønsker om, hvordan man vil indrette sig, men når DBU kommer på inspektion for at give licens, kan man godt blive tvunget til at foretage nogle investeringer, som er en selvfølge i de store klubber, men for en by med kun 12.000 indbyggere, og knap 42.000 i hele Mariager Fjord Kommune, skal der en stor investering til. Og her er sponsorerne af enorm vigtig betydning, så til gengæld må de tilbydes fine forhold og betjening før hjemmekampene.

Men ved VM i ishockey har Danmark med 6.000 spillere lige besejret stormagten Canada med 600.000 spillere med 3-2. Så den store har måske langt flere penge, men det er dem, der er på banen, som afgør kampen.

Man vil helst samarbejde med de andre klubber

Heldigvis har man i Hobro tæt på stadion et gymnasium, en handelsskole, 10. kl. center, idrætscenter og et vandrehjem, hvor gymnasiet bruger HIK’s faciliteter i dagtimerne, ligesom Søndre Skole bruger det til valgfag. Derved får de unge et vist tilhørsforhold til Hobro I.K., hvilket kan tiltrække spillere, så man i dag har spillere fra både Randers, Aalborg og Viborg. Rasmus siger ikke bare ja, hvis en 13-årig spiller ønsker at komme til Hobro. En snak om at forlade kammeraterne, om transporten til Hobro, om andre ting, man måske må give afkald på, skal vendes med spiller og forældre. Som en hovedregel må transporten ikke tage længere tid end den tid, der trænes. Tiden skal bruges på græs og ikke på landevejen!

Rent styrkemæssigt passer jyllandsserie-holdet fint som et mellemled mellem 1. division og U19 divisionen, men målet er at komme op i Danmarksserien inden for de næste par år. 2 af U23-holdets træningspas ligger, så man er på banerne sammen med 1. divisionsholdet, så man har kendskab til hinanden, da der løbende skal kunne rykkes spillere op eller ned. Ligeledes skal de bedste spillere på U19-holdet udfordres på U23. Det drejer sig om den enkelte spillers udvikling. Hellere blive udfordret på et højereliggende hold end kæmpe for, at ens eget hold får et godt resultat.

Hobros værdier er ikke til diskussion

Det er tydeligt at mærke på Rasmus Kjærsgaard, at klubbens kultur, værdier, menneskesyn og måde at spille fodbold på ikke er til diskussion. Det lange seje træk, hårdt arbejde og har man ikke teknikken, har man viljen er nøgleord. Kigger man udefra på, hvem der i 1.division kom i oprykningsspillet og hvem der kom i nedrykningsspillet, tegner der sig en tendens. De klubber med troen på, at de kan selv, ligger øverst, mens klubber, der overlod økonomi og træning til andre, ligger nederst.

Rasmus Kjærsgaard har siden februar i år været Talentchef. Han er også valgt ud fra sit tidligere arbejde i klubben som U13 og U14 træner i 2016 – 2017 og senere scout og rekrutteringsansvarlig. Derudover har han tidligere spillet i klubben. I dag tager han gerne turen fra Nørresundby til Hobro.

Hobro er ikke til salg

En del klubber melder ud, at nu har de brug for at få en træner udefra for at få ”nyt blod i klubben”. Ledelsen mener, man er kørt fast og vil måske have en træner, som vil skære igennem og køre spillerne hårdt. Nogle klubber lader sig nok også let lokke af manden, som vil investere i klubben. Kender man mon så også konsekvenserne af en ny politik? Det vil ikke ske i Hobro I.K. Man vil gerne have inspiration ude fra, men ikke revolution. At lade andre få ansvaret kan også tolkes som et svaghedstegn hos klubbens ledelse.

Ønsketænkningen er, at cheftrænerne for alle holdene er kendte folk fra klubben, så man en dag sagtens kunne ansætte en assistent udefra til at samarbejde med cheftræneren, men ikke omvendt.

I Hobro I.K. omgås man også hinanden på en respektfuld måde. Rasmus siger ikke bare hej til spillerne, han siger også deres navn. Det får en til at føle sig mere værdsat. Rasmus forsøger ihærdigt, men må dog indrømme, at der er nogle få, han ikke helt kan navnet på.