Esbjerg har blandt meget andet været kendt for at have haft en masse mindre klubber i hver sit lokalområde. I den sydøstlige del af Esbjerg med byen til den ene side og markerne til den anden lå klubberne ØB og B47. ØB var endog i Danmarksserien i 80’erne, og B47 var i 60’erne og 70’erne i 3. division. Men en seniorafdelings succes er jo som bekendt kortvarig, hvis man ikke får løbende tilgang fra egen ungdomsafdeling, og den manglede man i de to klubber. I stedet for at samarbejde valgte man at gå all in og fusionere de to klubber til Esbjerg IF 92 for nu 32 år siden, hvor fusionsklubben spillede i Jyllandsserien.
I dag råder klubben over to klubhuse, som de ejer selv, samt masser af baner på de to anlæg i Veldtofte og Skibhøj, som i luftlinje ligger med mindre end 1 kilometers afstand. Man har erkendt, at vil man have spillere til en seniorafdeling for både mænd og kvinder, må man starte helt fra bunden og have fokus på børnefodbolden. På den måde får man også muligheden for at skabe en sund fodboldopdragelse ud fra værdierne i DBUBørneklub, som klubben tilsluttede sig i 2022. I dag er der i seniorafdeling kun lidt motionsrester med et kvindesenior, oldboys og veteranhold. Ellers er klubben udelukkende en klub for børn og unge, hvor ældste årgang er på nuværende tidspunkt er et U14 drengehold, hvor man i et samarbejde med Andrup med i alt 32 spillere har spillere nok til at kunne stille med 2 hold, samt et U15 pigehold.
Satsede på pigefodbold
Til at holde snuden i sporet har klubben deres sportschef Matias Strøm, samt bestyrelsen sat retningen for, hvordan Esbjerg IF 92’s fremtid skal tegnes fra seniorklub til børneklub. En vej, som næppe alle ældre tilskuere til førsteholdets kampe, i starten har ment var den rigtige.
For det flotte arbejde i Esbjerg IF 92 blev klubben i Region 4 i Jylland kåret til Årets Fodboldklub 2023, og også sidste år blev klubben ved en fest i Musikhuset i Esbjerg kåret til Årets Idrætsmiljø. Her nævner Matias Strøm især tre ting, som man må have bemærket uden for klubben. Tidligere havde man kun de få pigespillere, som kom og spillede sammen med drengene og, som ganske givet på et tidspunkt ville holde op og finde andre interesser sammen med andre piger. Med hjælp af blandt andet DBU’s pigeraketten og aktivt arbejde med at uddele flyers til pigerne på de 2 – 3 skoler, som ligger i området, og trænere, som stod klar til at tage imod pigerne, da de kom til træning, lykkedes det på kort tid at tiltrække en masse piger, så man nu i dag har over 100 pigespillere.
Parasport
Som eneste klub i Esbjerg-området tilbyder man nu også parasport-fodbold til børn i alderen fra 6 til 16 år. Her træner børnene på samme tidspunkt ved siden af de ældre parasport spillere i klubben, så de unge har nogle af spejle sig op ad. Man kunne måske tro, at det kræver et stort overskud, at påtage sig spillere i en klub, som i andre henseender kan have udfordringer fysisk og mentalt. Men tværtimod, siger Matias Strøm. Her i klubben har man kæmpe glæde af det humør og gåpåmod, parasportspillerne om nogen giver til klubben. De er virkelig blevet en integreret del af klubben, hvor flere af de frivillige er i køkkenet og på de forskellige børne- og ungdomshold.
Mange frivillige hjælpere
En 3. vigtig faktor i klubbens arbejde er de mange frivillige hjælpere. Klubben har lavet arbejdsbeskrivelser på alle de forskellige arbejdsopgaver, som kan være i en klub, der lever af frivilligheden. Her kan de frivillige så vælge den eller de opgaver, som de mener de kan overkomme og som har størst interesse. Derudover har man flere gange årligt fælles arbejdsdage, hvor manges indsats gør en stor forskel for klubben. Til gengæld som tak for hjælpen inviterer klubben til fælles arrangementer som fx curling, foredrag eller spisning. Til de mange frivillige trænere sørger man for, tøjpakker og uddannelse i form af trænerkurser. Alt sammen for at værne om de frivillige og sikre den gode træning for medlemmerne.
I klubben er man også lykkedes med at få nogle af de ældste ungdomsspillere sluset ind som ungdomshjælpetrænere, da evnen til at lede andre kan være en god egenskab senere hen i livet. Desuden er det sundt for spillerne at have en ung træner, som de kan se op til og lære af.
Man vil gøre klubhuset attraktivt for børnene
For klubben er det vigtigt, at klubben ikke bare er et sted, hvor man cykler hen til træningsbanen, smider cyklen, træner, rejser cyklen op og cykler hjem. Klubhuset skal også tilpasse sig børnene. Derfor har klubben planer om at dele brusekabinerne i to ved hjælp af en mur, så man ikke går i bad med modstanderholdet, men kun med egne spillere. Matias fortæller, at det for klubben er enormt vigtigt, at spillere opfatter et omklædningsrum som et sjovt sted at være før og efter træning og kamp. Det er her de social bånd mellem spillerne skal yderligere styrkes. Derfor har klubben valgt, at indføre en omklædningskuffert, som efter hver træning og kamp bliver taget frem. I kufferten finder spillerne, snacks, musik, shampoo og alt muligt andet, som der er brug for til at sikre, at spillerne bruger tiden efterfølgende på en sjov og hyggelig måde.
Man har været på sociale ture med spillerne og har blandt andet også deltaget i Limfjords Cup og i uge 42 skal de ældre drenge med bus til Verona Cup i Italien. Det er ture, hvor resultaterne af kampene er noget af det, man glemmer først, men oplevelserne sammen med vennerne uden for banen består. De gode oplevelser fra barneårene kan jo være årsagen til, at man senere i livet flytter tilbage til området for at give sine egne børn samme gode oplevelser.
.
