Da hun var tre år gammel, begyndte Louise Ringsing at spille fodbold hjemme i Karise, og da faren var træner for storebroren, var det moren, som blev træner for drengene og Louise. Nogle er nok født med et talent for sport og bevægelse, og Louise kan nævne 5 – 6 andre sportsgrene, hun har prøvet af. Det har vist været en god idé, fortæller hun, for hver sportsgren udvikler forskellige færdigheder og kompetencer, som kommer en til gavn i en mangesidig sportsgren som fodbold. Typisk for børnefodbold for piger skal der kun lidt til, før holdet opløses, så Louise måtte skifte klubber efter, hvor der var et pigehold, men det var ikke nok. Der var krav fra træneren om, at hun til kamp kun måtte score med sit højre ben på pigeholdet, hvorimod hun spillede med favoritbenet, når hun var til træning og kamp på drengeholdet i Strøby.

I dag kan hun se tilbage på en karriere som spiller i tre tyske klubber Turbine Potsdam, Bayer Leverkusen og Leipzig i alt fem et halvt år, samt to gange i Brøndby og et og et halvt år i Fortuna Hjørring. Derudover har hun spillet på U-landshold. Hun har, fortæller hun, på egen krop mærket forskellen på den tyske og den danske fodboldkultur, hvor kulturen i Tyskland er mere trænerstyret, så spillerne skal udføre trænerens anvisninger, mens den danske kultur i højere grad involverer spillerne, så de er med til at finde løsninger. Louise er glad for at have oplevet begge kulturer og tager det, hun synes passer bedst ind i situationen med i sit trænerarbejde.

Oplevede et ambitiøst niveau i Berlin

Det var lidt tilfældigt, at hun tilbragte 10. klasse i Turbine Potsdam, hvor hun spillede på U17-holdet, og samtidig oplevede miljøet i en Champions League klub. De følgende 3 år gik hun på gymnasiet i Brøndby, spillede i Brøndby og kom på U19-landsholdet. Fra gymnasietiden og frem til 3. august har livet været en kombination af aktiv karriere med spil i både Brøndby IF og Fortuna Hjørring med Champions League kampe og i RB Leipzig og Bayer Leverkusen og studier.

Alle studier og uddannelser har været rettet mod at blive træner. Fra sin egen karriere har hun lært interaktionen mellem spiller og træner. Ved at spille i de store klubber har hun også fået mere råstyrke til at klare de ups and downs, som uvægerligt følger med, når andre vurderer ens arbejde. Gennem sin uddannelse til lærer har hun fået redskaber til at få mennesker til at fungere i et fællesskab. Som kandidat i Idræt har hun fået en viden om at gøre det rigtige i givne situationer. Derudover har hun T-licens, B-licens og fysisk træneruddannelseskursus.

Ikke megen tid til at lære klub og spillere at kende

Tæt på starten på efterårsturneringen for 1. div. for kvinder, hvor Næstved er i kamp med 7 andre hold om at kvalificere sig til forårets kampe om at komme i Kvindeligaen, sagde træneren af personlige årsager op. Sportschefen fik travlt, men Louise var klar til at tage udfordringen op sammen med sin far, Arne Ringsing, så Louise tager sig af træningen på banen, mens faren har det overordnede ansvar og en A-licens at læne sig op ad. Næstved ser ud til at være et godt sted at begynde for en ambitiøs træner. Næstved er hovedbyen for Sydsjælland og Sydhavsøerne, så der er sikkert ro og tålmodighed fra klubbens side til at lade Louise udføre sine planer. Hovedopgaven er, siger Louise, at udvikle spillerne, hvoraf mange er 15 – 20 år og en enkelt på 16 år er U-landsholdsspiller.

Klubben, spillerne og trænerne er enige om, hvilke værdier man arbejder under. Man vil spille offensivt og fokus er på udvikling, hvortil også hører, at man må acceptere fejl og uheldige beslutninger. Tiden må så vise, hvad det kan udvikle sig til. Nogle spillere bliver måske udviklet til at søge udfordringer andre steder og holdet udvikler sig måske til at skulle spille mod de bedste hold i Ligaen. Som hos herrerne er Ligaen en udviklingsrække, hvor de bedste spillere efter nogen tid søger til større udfordringer i udlandet.

Målet er at komme på A-licenskurset til januar

Faktum er vel, at man udvikler sig bedst ved at spille mod jævnbyrdige hold. 1. div. for kvinderne kunne godt i år se ud til at have et eller to hold som klare favoritter til både de to øverste og de to nederste pladser, så flere kampe måske ikke bliver så jævnbyrdige.

Louises mål er at komme videre med sin fodbolduddannelse som er A-licensen. Kurset er dyrt. Mange trænere får lavet aftaler med deres klubber om, at klubberne betaler et væsentligt bidrag til uddannelsen mod at træneren binder sig til at blive i klubben som træner et vist antal år. En lignende aftale for kvindelige trænere ligger ikke lige om hjørnet. Næppe mange trænere på et A-licenskursus har arbejdet så målrettet mod at blive træner, som Louise har. Dog er FIFA lidt forud, idet de giver legater til talentfulde kvindelige trænere. Louise har søgt og venter på svar, inden hun starter på kurset til januar.