Fodbold er vigtig, men uddannelse er endnu vigtigere, siger cheftræneren for Viborg F.F’s U19 elitehold Jakob Brix-Mouritsen, som har haft dette job siden sommeren 2017, hvor han nødtvungen måtte forlade seniortrænerjobbet i Løgstør for at vende tilbage til sin drømmeklub. Der havde han været ungdomstræner fra 06 til 11 og havde som U15 træner bestået A-licenseksamen.

Jakob er i en klub, som godt nok er rykket ud af superligaen, men i stedet for at give op og falde endnu længere ned, er han i en klub, som bare står endnu mere sammen. Der er i dag flere sponsorer end, da man rykkede ud, siger han. Samarbejdsklubberne er stadig med på projektet. Den lille klub bliver stolt, hvis en spiller fra deres by kommer på eliteholdet. Samtidig får klubben et ganske pænt beløb overført som tak for hjælpen. Endnu større bliver glæden, hvis en spiller på 1. holdet kommer fra byen. Så skal man da på stadion!!

Træner med stor erfaring

Som ungdomstræner på højeste niveau bl.a. for U15 i VFF har han stort kendskab til, hvilken verden U19 spillerne kommer fra, og senere som seniortræner har han kendskab til den verden, der kan vente U19 spillerne, når de ikke mere er ungdomsspillere. Så han må være en erfaren vejleder for spillerne.

Ud over at kunne give spillerne en topkvalificeret træning, som kan give dem de optimale muligheder for at få opfyldt deres drømme, bruger Jakob også en masse tid på at få dem ud af døren fra U19 til den ”virkelige” verden. For Jakob er det hans håb, at de vil fortsætte med at spille fodbold, men på et niveau, som passer til deres uddannelse, sociale liv og ambitioner.

Mange muligheder efter U19

Det som mange drømmer om: At komme med i 1. holdstruppen i Viborg F.F., bliver til realitet for meget få. Som sidste års U19 spiller kan de bedste få træningspas med 1. holdet, så både spilleren selv og trænerne kan vurdere, om det er en fremtid, som forekommer mulig. Næsthøjeste mulighed inden for en passende kilometerafstand er VFF’s 2. hold, som her i sommer rykkede ned i jyllandsserien. Man kan blive i klubben og spille på et af de lavere seriehold. Eller man kan vende tilbage til sin barndomsklub og spille seniorfodbold der, hvor man sikkert har opnået nogle færdigheder, så man der kan blive stjernen på banen og uden for banen kan nyde kammeratskabet. Endelig ser man i mange storbyer, at en flok studerende fra deres hjemby melder sig ind i en klub og spiller på et lukket hold.

Vigtigt at være ærlig og være sig selv

Som Jakob siger, så er det vigtigt, at man som træner er sig selv, står fast på sine ideer og ikke lader sig styre af udefra kommende modediller. Når man er træner på højeste ungdomsniveau som i VFF, vil man have et fagligt niveau og en mandskabserfaring, som man ikke lige bare opgiver.

Det er vigtigt, både når man taler med sine assistenter, klubledelsen, spillerne og forældrene. Dem, der har sværest ved at se realiteterne i øjne, er forældrene, siger han. Forældrene har svært ved at acceptere, at deres søn skal starte på bænken, og argumentet om, at deres søn er senere udviklet og for øvrigt er født i sidste halvdel af året, så lige pludselig kommer det, kan accepteres, når han er 14 – 15 år, men ikke når han er 19 år.

Fodbold og uddannelse skal koordineres

Jakob er meget bevidst om, at for at kunne koncentrere sig om at blive en god fodboldspiller skal man have ro på privatlivet og uddannelsen. Nogle kan have valgt en forkert ungdomsuddannelse, og her kan Jakob være en god støtte for at komme på rette hylde. Klubben har aftale med gymnasiet og handelsskolen om morgentræning tirsdag og torsdag, og i nogle tilfælde må nogle spillere have fri fra nogle timer for at kunne træne med 1. holdstruppen. En aftale, som klub og skole indgår uden, at spillerne får unødig stress.

En god afbrydelse i en meget stram planlagt hverdag er den årige træningslejr for de tre elite-årgange til Tyrkiet, hvor man kan få ro til at fordybe sig og tage den tid, der skal til.

En 19-årig skal pludselig tage nogle vigtige og langtrækkende valg

Forældrene deltager sammen med deres drenge til møderne med træneren, men på U19 holdet er forældrene ikke med, hvilket virker ganske klogt. Som 19-årig står man i et vigtigt vadested i sit

eget og ikke forældrenes liv. Mange er lige færdige med deres ungdomsuddannelse. Skal man tage et sabbatår og i givet fald, hvad skal året bruges til? Skal man tjene penge og rejse? Skal man flytte langt væk og begynde et studium? Har man fået et godt håndværkerjob, som der er god fremtid i?

Når man spiller i U19 divisionen, arbejder man inden for nogle rammer sat af DBU, klubben har nogle ambitioner med U19 holdet og spillerne har nogle ambitioner. Midt i alt dette står Jakob Brix-Mouritsen og skal hjælpe spillerne igennem, så de kan tage nogle valg, som ikke bare får betydning for deres fodboldfremtid men for hele deres liv.