Asylansøgere og flygtninge i Frederiksberg Kommune mødes en til to gange om ugen til sociale aktiviteter, hygge, træning og fodboldkamp på FB’s træningsanlæg. Dansk Træner Union lagde vejen forbi den 107 år gamle fodboldklub i hjertet af København og besøgte flygtningeholdet DFUNK IF og fik en snak med holdleder og koordinator, Michael Mærsk-Møller Hansson, om opgaven som frivillig med at integrere flygtninge i det danske samfund ved hjælp af fodbold og de sociale relationer og spilleregler i en fodboldklub.

Fodboldklubben FB, der hører hjemme på Frederiksberg, blev i februar 2020 kåret til ”Årets Klub 2019” af DBU. Bag prisen til FB ligger blandt andet medlemsfremgang og mange års social indsats og ansvar for lokalområdet, hvor udsatte målgrupper, børn, unge, ressourcesvage og flygtninge får støtte og hjælp og dermed lige mulighed og vilkår som alle andre til at lege og spille med på banen med den lille runde bold.

DBU har med prisen som ”Årets Klub 2019” lagt vægt på den store sociale indsats, som frivillige gør på klubbens mange hold. Det gælder især FB’s Flygtningehold DFUNK IF.

DFUNK IF er et initiativ, som så dagens lys i 2016, da ungdomsorganisationen, Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK), med støtte fra FFB, Frederiksberg Forenede Boligselskaber, som et led i projektet ”Ung Til Ung”, oprettede et flygtningehold i København. Senere kom også et flygtningehold i Aarhus til. Samarbejdet med FB er i dag finansieret af Dansk Flygtningehjælp Ungdom og Frederiksberg Forenede Boligselskaber, som betaler for spillernes kontingent. Dertil støtter Frederiksberg Kommune ligeledes og hjælper unge flygtninge med at komme ind i fritidslivet og foreningslivet.

Michael Mærsk-Møller Hansson, der er holdleder og koordinator for DFUNK IF og har det administrative ansvar i forhold til samarbejdet mellem DFUNK IF og FB og sørger for, at informationer m.m. kommer ud til spillerne, udtrykker glæde over, at prisen gik til FB:

– Jeg synes, det er dejligt, at FB får den anerkendelse, de har fortjent, for at tage et socialt ansvar i Frederiksberg Kommune, og ikke mindst at det her flygtningeprojekt får et skulderklap og samtidig kan være med til at promovere FB som fodboldklub.

Michael Mærsk-Møller Hansson er 29 år og arbejder til dagligt i Københavns Kommune og har været aktiv frivillig på DFUNK IF lige fra starten i 2016. I en periode sad han også i bestyrelsen i Dansk Flygtningehjælp Ungdom.

Hele driften omkring flygtningeholdet er frivillig drevet, og ingen er lønnede personer på projektet. Michael Mærsk-Møller Hansson fortæller:

– Vi er elleve frivillige lige nu, som styrer holdet, selv spiller med, planlægger træning og de sociale aktiviteter og er tilmeldt turnering gennem DBU. De frivillige er typisk mandlige studerende, som godt kan lide at spille fodbold og som kommer med en god portion fodboldviden og samfundserfaring. Det allerbedste er, at vi i dag har tilknyttet fire unge med flygtningebaggrund i vores frivillige team. De fire flygtninge startede alle selv med at komme på holdet og spille med, men efterhånden har de taget mere og mere ansvar og initiativ, og de indgår derfor i dag på lige fod med os andre frivillige ledere.

DFUNK IF er et åbent hold for flygtninge og asylansøgere, hvor alle med indvandrebaggrund er velkomne. Der har lige fra starten af været stor opbakning til flygtningeholdet, og mange spillere møder op til træning onsdag aften, og når man spiller syvmandsfodbold i DBU’s Række 3 mod andre københavnerklubber i weekenden. Michael Mærsk-Møller Hansson skønner, at DFUNK IF har en bruttotrup på 30 – 40 spillere, hvoraf omkring 15 spillere møder trofaste op til træning hver gang.

Holdet er en blandet forsamling af nationaliteter, men især unge flygtninge og asylansøgere fra Syrien, Eritrea, Afghanistan og Somalia sætter kolorit på holdkortet. På et tidspunkt var en spiller med fra Uganda, som vist nok havde været på ungdomslandsholdet, men ellers kommer spillerne ikke med nogen fodboldkarriere som sådan. På andre tidspunkter deltog også et par kvindelige spillere og frivillige omkring holdet, men pt. er der ingen kvinder tilknyttet. Men de er meget velkomne, fastslår Michael Mærsk-Møller Hansson.

Han fortæller videre, at al kommunikation til og mellem spillerne foregår på dansk, hvilket er jo også er et integrerende aspekt. Samtidig hæfter Michael Mærsk-Møller Hansson sig ved den gode stemning og sociale ånd, der hersker på holdet.

– Selv om spillerne kommer med meget forskellige baggrund og hårde oplevelser i bagagen, mærker vi ikke det store til kulturelle, etniske og politiske konflikter og sammenstød. Jeg tror, at det hænger sammen med, at vi har nogle stærke personligheder og drivkræfter på holdet, som kommer med en sund portion vilje og moral og dermed sætter rammerne for spillerne og nedtone problemerne, forklarer Michael Mærsk-Møller Hansson og fortsætter:

– Selvfølgelig har vi oplevet konflikter, men det har ikke været grupperelateret – mere enkeltpersoner, som har haft et lidt for stort temperament. Men det oplever vi jo på alle fodboldhold, vil jeg mene. Vi er meget bevidste om, at vi skal have alle med i et fællesskab, og derfor sørger vi også for at blande spillerne til træning, så man ikke er på hold sammen med sine normale venner. Vi er tvunget til at snakke og forholde os til alle i truppen. Det er en vigtig del i vores projekt for at skabe sociale relationer og kompetencer.

Netop integration, en personlig udvikling, sociale relationer og fællesskabsfølelse i det danske samfund er nøglesten i DFUNK IF’s målsætning. Michael Mærsk-Møller Hansson uddyber:

– Det vi først og fremmest satser på, er at prøve på at skabe et frirum, hvor personer med flygtningebaggrund kan komme og have det sjovt og mødes til fodbold og få et godt kammeratskab på tværs af alle forskelle. Et sted, hvor det ikke skal handle om at vinde pokaler for enhver pris, eller hvor spillerne skal være indlagt til et danskkursus. Det handler mere om, at vi skal være et frirum som et integrerende element, hvor vi fra starten i 2016 også havde en lille ambition om, at nogle spillere kunne komme videre og over på andre etablerede fodboldhold.

Michael Mærsk-Møller Hansson indrømmer, at den del af planen med at sende spillerne videre til andre hold ikke længere står øverst i programmet. Dels fordi kammeratskabet er så godt, og dels fordi de fleste spillere har været med i så mange år lige siden starten i 2016 og derfor helst vil blive i DFUNK IF. Han husker dog, at en enkelt spiller er flyttet over på et af FB’s hold i tidens løb.

For Michael Mærsk-Møller Hansson er det i stedet en mærkbar succes for DFUNK IF – som tidligere omtalt – at det er lykkedes at få fire spillere til at gå ind i en frivillig aktiv lederrolle omkring holdet, tage ansvar og stå for den daglige drift og træning.

– Integration er svært at måle, men jeg kan mærke personligt, at spillerne på flygtningeholdet er blevet en større del af vores samfund. De er blevet bedre til sproget dansk og til at begå sig i sociale relationer. Vi kender hinanden, griner sammen, har det sjovt og joker med hinanden. Fodboldspillet virker i en større social sammenhæng, og det mødes vi omkring. Sproget og hvor du kommer fra betyder ikke lige så meget, når du spiller fodbold. Selvfølgelig betyder det noget at kunne kommunikere på en fodboldbane, men du kan også komme rigtig langt uden. DFUNK IF er et frirum – ikke et sted, hvor man skal tale om sine følelser og fortid i et krigshærdet land. Men vi lytter gerne til folks historier og bliver overrasket. Der er flere hårde skæbner iblandt.

Michael Mærsk-Møller Hansson påpeger ligeledes, at man holder øje med spillerne og prøver at følge op på, hvor hver spiller er, hvis de ikke har vist sig i længere tid til træning. Typisk, så har de så fået et job og har derfor ikke tid til at komme til fodbold længere. Det er jo superfedt og en succes, fastslår han.

I det hele taget, så tager spillerne på DFUNK IF et socialt ansvar og hjælper hinanden, mener Michael Mærsk-Møller Hansson og beretter denne lille historie:

–  For nogle år siden døde en af de danske frivillige, hvilket ramte holdet og spillerne tungt. En ung flygtning, Mohammad, der til dagligt er holdets anfører, tog opgaven på sig og drog rundt til rigtig mange af de øvrige spillere og fik deres autografer på en målmandstrøje, som afdøde, havde optrådt i. Vi forærede trøjen til afdødes forældre til begravelsen som en slags sympatigestus og respekt fra hele holdets side. Det vidner for mig om, at man tager ansvar for hinanden.

Hvad giver det dig at være en del af DFUNK IF?

– Jeg elsker at spille fodbold, og jeg elsker at være frivillig. Jeg har også lavet frivilligt arbejde andre steder og som nævnt siddet i bestyrelsen i Dansk Flygtningehjælp Ungdom. Jeg føler, at det er det helt rigtige for mig, at jeg kan kombinere min interesse for at spille fodbold med min lyst til at hjælpe og gøre en forskel for andre mennesker med en aktivitet og sag, som jeg brænder for. Det giver også en stolthed. Men jeg håber omvendt nødvendigvis ikke, at der skal være flere initiativer og flygtningehold af den her type. Jeg ønsker mere, at vi kan få flygtningene ud på de allerede etablerede fodboldhold rundt om i klubberne, så de kan integrere sig på danske hold. Fodbold er en fantastisk måde at komme ind i foreningslivet på. Udlændinge udtrykker ofte, at det er svært at komme tæt på danskere – vi kan virke reserverede – men der er fodbold altså en vej frem og en løsning til at mødes på tværs af kultur, nationalitet og sprog. Men igen; det behøver ikke været i det her format. Det er også rigtig fint at integrere flygtninge på et allerede etableret fodboldhold, slutter Michael Mærsk-Møller Hansson.