I Tønder i det sydvestlige Danmark var man tidligere født ind i enten den tyske eller den danske kultur. Der er stadig en tysk børnehave og skole med fritidsklub og bibliotek, mens der er en dansk skole for de små og en dansk skole for de større børn. Begge kulturer har brug for hinanden for at udnytte sportsfaciliteterne, hvor der i dag både er svømmehal, idrætshaller og fodboldbaner for alle. Den nyvalgte borgmester er fra det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti, ganske vist i samarbejde med flere danske partier.

Jo, man er gået fra konkurrence til samarbejde, hvilket betyder holdfællesskaber med de andre klubber i kommunen. Ellers kan man få problemer med at få spillere nok i ungdomsafdelingerne. Er man begyndt med at spille fodbold i klubben, bliver man der som barn, og for de rigtigt dygtige er der langt til storklubberne. Er man rigtig uheldig i Sønderjylland, bliver Silkeborg og OB nærmeste mulighed for at se superligafodbold efter sommerferien.

Begyndte at spille fodbold som 3-årig

Det var i Tønder, at Jakob Michelsen for snart 40 år siden som 3-årig begyndte at spille fodbold. De havde en rigtig god træner, der forstod et 3-årigt barn, fortæller hans forældre, Chresten og Inga, da han forstod, at for børnene kunne fx en flot sommerfugl lige nu være mere interessant end en fodbold. Hermed var Jakobs dedikation for fodbold fastlagt. I skolen var der timerne og i frikvartererne fodbold. Når det ringede ud, var Jakob en af de første ude af døren, for han og klassekammeraterne skulle have ”deres” fodboldbane. De viste nok bare det, som man årtier senere fandt ud af, at fysisk aktivitet er en forudsætning for maksimal læring i klassen.

Fodbolden kunne øjensynligt ikke dække Jakobs behov for sport, så med sit medfødte sports-gen fik han også afprøvet sig i fx håndbold, badminton, svømning og sågar dans med succes, men måske kom hans forholdsvis lille størrelse ham imod på det tidspunkt, hvor nogle af kammeraterne pludselig skød i vejret og kom lettere til gode resultater. Jakob havde også den fordel, at hallerne og fodboldbanerne kun ligger ca. hundrede meter fra hjemmet, og dengang havde man ikke tidsrøvere som e-sport og computerspil til at holde en inde.

Begyndte som træner som 10-årig

Allerede som 10-årig, erindrer forældrene, begyndte Jakob som assistenttræner for nogle 6- eller 8- årige drenge. Når klubberne i dag mangler trænere, kigger man typisk på forældrene og forventer, at de træder til. Måske har Tønder S.F. set et potentiale i Jakob allerede dengang, for samtidig kom han på trænerkurser og begyndte derved på vejen mod den højeste europæiske trænerlicens. Senere som 14- eller 15-årig påtog han sig jobbet alene som træner for et pigehold, hvor spillerne kun var et par år yngre, end han var. For dem arrangerede han deltagelse i en sommer Cup i Jylland.

Mange børn drømmer om at være med i Superligaen, men evnerne som fodboldspiller er der måske ikke, så kan klubberne hjælpe børnene ved at lade dem afprøve de to andre veje: At blive dommer eller at blive træner. Det kan nok også være en fordel at være succesfuld træner i en mindre by, hvor avisen hurtigere opdager en og skriver om en, så man på den måde får positiv feedback på det, man laver.

Kolding Boldklub blev første stop på rejsen væk hjemmefra

Jakob sluttede sin trænerkarriere i Tønder som 20-årig for U15-holdet samme sommer, som han blev student. Han havde præsteret gode resultater med sine hold, havde 10 års trænererfaring og havde nok følt, at det var tiden at komme videre for at nå sine mål. Så det første år efter tiden i Tønder blev som pædagogmedhjælper og træner for U15 i Kolding Boldklub.

Sommerferien kan jo være lang, når fodboldspillerne holder fri, men det løste Jakob ved at være instruktør på både DBU’s sommerskoler og DGI’s fodboldskoler. Her kommer man i kontakt med mange trænere, og får sikkert en hel masse inspiration. Det var vist der, Jakob fik en kontakt, som bragte ham til Kolding Boldklub.

I sin tid i Tønder havde Jakob to år, hvor han var væk hjemmefra. 9. klasse blev tilbragt på Rejsby Efterskole, og her skulle man i erhvervspraktik. Jakob havde nok forudset, at hans erhverv blev fodboldtræner, så han ville i praktik i en superligaklub og det kunne kun være Brøndby I.F., så efter råd fra mor blev der udfærdiget en ansøgning til Ebbe Skovdahl. En dag midt i en time ringede Skovdahl og sagde, at det kunne han godt, men i en anden uge end den søgte. Jakob fik så en uges erhvervspraktik som pedelmedhjælper på efterskolen, mens de andre var væk.

Helt tæt på toppen af dansk fodbold i Brøndby

Nogle uger senere måtte mor få skaffet et sted at bo i København, mens Jakob var i Brøndby. Her kom Jakob tæt på de kendte spillere dengang og oplevede træningskulturen hos nok en af Danmarks mest succesrige trænere gennem tiden. Her oplevede han nok det, han drømte om og ville stræbe imod. Opholdet gjorde ham vist nok til ret synlig Brøndby-fan. Om det stadig holder vides ikke.

Det andet år var efter 1. g., hvor han tilbragte et år i USA. Her var fodbold eller soccer, som de kalder det derovre, ikke så populært, så Jakob måtte i gang med at spille basketball. Et spil, som ikke lige passer til Jakobs størrelse, men som forreste forsvarer og den, der fordeler boldene i angrebet, fandt han også sin plads der. Vil man være med i holdsport, gælder det jo om at finde den plads, hvor ens evner bedst kommer til sin ret.