40 % af DBU’s medlemmer er under 12 år. Det er de medlemmer, som troligt kommer hver gang, der er træning og glæder sig til at komme i gang, når træneren er der. Børnene kommer for at have det sjovt, for at blive bedre og for at være sammen med kammeraterne fra skolen. Ældre spillere kan godt lide, at der er noget træning, som er genkendeligt fra tidligere, så man kan klare sig på sin rutine. Det vil børn ikke. At gøre det, de plejer at gøre, er kedeligt. Børnene vil videre. De vil kunne noget i dag, de ikke kunne i går. For træneren er det som børnetræner, man kan se resultaterne af træningen med spillerne. Det er ikke så mærkeligt, at man kalder alderen fra 10 år til 12 år for den gyldne læringsalder.
Man kan egentlig undre sig over, at det er så godt som umuligt for klubberne at skaffe trænere, som har bare en begyndende træneruddannelse til børneholdene. Løsningen er så, at det må være blandt forældrene, man finder trænerne, hvis børnene skal spille fodbold. Nogle forældretrænere tager gerne imod kurser, mens andre ikke har tid til mere end at klare træningen. DBU har set problematikken og er kommet med et udspil, som klubberne skal følge op på for at holde fast på børnene. Det er fra dem fremtidens ungdomsspillere og seniorspillere kommer.
Fokus fra bold til børn
Den helt afgørende faktor er, at det ikke skal være børnene, som skal tilpasse sig fodboldverdenen, men fodboldverdenen som skal tilpasse sig børnene!!! Fodbold forbindes med sejre, uafgjort og nederlag, mens børnene forbindes med at blive dygtigere og have det sjovt med vennerne. Måske skal trænerne have andre kvalifikationer for at leve op til børnenes liv. Sportspædagogik skal måske fylde mere i træneruddannelsen for børnetrænere
Klubberne er i gang med eller bliver nødt til at forholde sig til DBU’s udspil. En af klubberne er Lystrup I.F., som ligger lidt nord for Aarhus ved motorvejen til Grenaa. Byen er en landsby, som over de senere par årtier er udviklet til et parcelhuskvarter, og som stadig udvikler sig. Fodboldafdelingen har et kæmpe areal med masser af baner, hvor bare opkridtning ville kræve mange mandetimer, så man har leaset en robotmaskine, som bare én gang for alle skal programmeres. Det man ifølge næstformanden m.m., Mads Espersen, mangler nu, er en kunstgræsbane, men man er nu så tæt på målet, så han håber, at grusbanen lige uden for klubhuset inden 1. november er blevet til en indhegnet kunstgræsbane.
Nogle klubber tænker mere på resultater end udvikling
Det, som Mads Espersen især efterlyser, er mere fairness blandt nogle klubber, når man tilmelder hold i C-rækkerne dvs. den laveste række. Det mest udviklende for spillerne er jo, at de både vinder, spiller uafgjort og taber, men for nogle klubber/trænere er det vigtigere, at man vinder. Det giver måske prestige på kort sigt. Men de klubber, som taber stort, mister måske glæden og spillere, mens de klubber, som vinder stort, ikke udvikler sig. Tilmeldingen til turneringen i DBUJylland gælder for et halvt år, så det kan blive et langvarigt problem. Mads overvejer mulige initiativer til årsmødet.
AGF arrangerer også stævner for C-hold, hvilket glæder Mads, da en topklub herved sender et signal om, at selv om man spiller på et C-hold, er man også værdsat.
Mange unge trænere
Lige nu har klubben 23 unge mennesker fra 13 år og op til at fungere som assistenttrænere sammen med en voksen, hvilket har været redningen, da klubben har forholdsvis få medlemmer i seniorafdelingen. Skulle nogle af disse unge mennesker kunne se sig selv som trænere i fremtiden, står klubben klar med trænerkurser, og skulle de senere søge udfordringer i større klubber, ønskes de held og lykke, og man er altid velkommen hjem igen, hvis det er det, de ønsker. Det gælder ligeså, hvis spillere har ambitioner over, hvad Lystrup kan tilbyde, at klubben så gerne går i dialog med dem om deres kendskab til andre klubber i Århus-området. – At flytte fra én breddeklub til en anden giver måske ikke den store mening, eller at skifte fra en klub, der går efter udvikling af den enkelte spiller til en klub, som hovedsageligt går efter resultaterne giver heller ikke meget mening, siger Mads Espersen.
Planer om to udviklingstrænere for børnetrænerne
Ud fra at klubben først skal have skabt rammerne, vil man derefter tænke på at ansætte folk. Derfor er man i færd med at få ansat 2 personer som udviklingstrænere for børnefodbolden, siger Mads. Man håber, at man kan finde nogle blandt klubbens trænere, som kender klubbens DNA samtidig med, at de har DBU-kurser. De forventes at arbejde inden for nogle rammer på 4 – 6 timer pr uge.
Når dette er implementeret vil man formentlig lave en lignende ordning for ungdomsholdene.
Da man for syv år siden flyttede til det nuværende anlæg, som ligger perfekt med en masse stier og ingen gennemkørende trafik blev man sig selv i et miljørigtigt flot genbrugsklubhus, men man er i evig konkurrence med de indendørs aktiviteter, og DBU’s ønske om samarbejde med skolen falder nok ikke så naturlig med afstanden mellem skole og klub.
Udvikle dannede mennesker
Helt overordnet ser Lystrup I.F sig selv som en udviklingsklub, siger Mads Espersen, hvor fokus i børne- og ungdomsfodbolden er at udvikle alle spillerne til at blive dygtige og alsidige fodboldspillere. Vi ser desværre for ofte i kampe – på alle niveauer – at nogle hold/klubber giver nogle spillere meget lidt spilletid, og andre spillere får fuld spilletid. For os er det den forkerte vej, da man så efterlader nogle spillere på perronen, og som formentlig stopper med fodbold, fordi de ikke bliver vist tillid og, fordi de ikke opfatter sig selv som ligeværdige. Vi tror på, at hvis alle får samme tilbud, så er sandsynligheden for, at flest spillere bliver fastholdt gennem de svære U13 – U15, størst.
Vi tror også på, at ikke alle bliver dygtige fodboldspillere, men hvis vi formår at fastholde dem og holde dem interesserede, kan disse spillere på sigt blive trænere, bestyrelsesmedlemmer eller få andre roller i eller omkring en fodboldklub. Sidst men ikke mindst ser vi ser vi også fastholdelsen i fodbold som en social forpligtigelse på lige vilkår med andre motions-sportsgrene, hvor fastholdelsen er med til at højne den fysiske sundhed hos børn og unge og fastholde dem i et sundt miljø, hvor de bliver dannede som mennesker.