Den legendariske og mangeårige træner, Ebbe Skovdahl, kigger i selskab med Dansk Træner Union tilbage og peger på højdepunkterne på en lang og gloværdig karriere, som førte ham med succes rundt i danske klubber, men også bragte ham til Portugal og Skotland. Størst af alt er kærligheden til Brøndby IF, hvor Ebbe Skovdahl fejrede sine største triumfer.

– Der er ikke noget, der er gået min næse forbi, og jeg har ikke noget til gode. Jeg har oplevet alt, hvad jeg kunne opleve.

Ebbe Skovdahl kalder det for en fantastisk rejse og et eventyr, da Dansk Træner Union beder den nu 74 år tidligere toptræner sætte ord på en næsten 30-årig lang trænerkarriere, og minderne sidder lige i skabet. Men at han i sin tid endte med gå trænervejen, kalder han nu alligevel for lidt af en tilfældighed.

– Jeg kan nok takke Finn Laudrup – i øvrigt Ebbe Skovdahls svoger – for at det skete. Vi spillede sammen i Vanløse IF i slut 60’erne, før han rykkede videre og til sidst endte i Brøndby IF som spillende træner. Finn Laudrup lokkede mig til Brøndby IF, hvor jeg efter 130 divisionskampe som anfører for Vanløse IF fortsatte min aktive karriere, også som anfører, husker Ebbe Skovdahl og fortsætter:

– Nogle år senere i 1977 førte det så til, at jeg blev spillende træner for 3. og 4. holdet. Vi rykkede op med 3. holdet, og jeg blev også bedt om at give en hånd med på 2. holdet i de sidste fem kampe, så vi kunne rykke op i Sjællandsserien. Dengang lå  Brøndby IF’s bedste hold i 2. division.

Ebbe Skovdahl valgte dog i 1978 at takke nej tak til et nyt mere semi-professionelt tilbud fra Brøndby IF og i stedet gå trænervejen i den lille sjællandske fodboldklub Hvalsø IF.

– Det passede mig bedre på det tidspunkt, at jeg kun skulle træne to gange om ugen. Jeg var fyldt 31 år, havde et civilt job ved siden af og var også ved at bygge et nyt hus.

Ebbe Skovdahl var i Hvalsø IF i to sæsoner, hvor han også spillede sin sidste fodboldkamp som aktiv. Det var også i den periode, at han uddannede sig med trænerkurser ved DBU. Ebbe Skovdahl har A-licens.

– Mit bedste minde fra Hvalsø IF var nok i den første sæson, hvor jeg rykkede op med klubben til Serie 1.

I 1980 fortsatte Ebbe Skovdahl sin trænergerning i Glostrup IC, hvor han overtog et 1. hold, der netop var rykket ned i 3. division. Allerede i hans første sæson lykkedes det at bringe klubben retur i 2. division.

– Det var nok højdepunktet i mine to sæsoner i spidsen for Glostrup IC, konkluderer Ebbe Skovdahl.

Slog mestrene

Næste stop blev Brønshøj IF, og der skulle Ebbe Skovdahl for alvor skrive sig ind i topfeltet af dygtige danske trænere og sætte Brønshøj IF på Danmarkskortet.

Ebbe Skovdahl satte sig på trænerbænken i 1982 og førte de næste fire sæsoner ”hvepsene” til toppen af dansk fodbold.

– Det startede utrolig skidt, og vi fik en dårlig sæsonstart i 2. division, men derfra kiggede vi os ikke tilbage og vandt stort set resten af kampene og rykkede op i landets bedste fodboldrække. Samtidig deltog vi i den såkaldte Carlsberg Cup på grusbaner om vinteren. Det lykkedes os at spille os helt frem til finalen i Idrætsparken, hvor vi stod overfor de danske mestre fra Hvidovre.

Ebbe Skovdahls tropper gjorde en stærk figur og kunne gå fra banen med en sejr på 3-0.

– Det var en fantastisk oplevelse og nok et af mine bedste minder i klubben, men vi havde også et utrolig godt hold, husker Ebbe Skovdahl.

Brønshøj IF, der i øvrigt flyttede deres hjemmekampe fra Tingbjerg til Vanløse Idrætspark i den tid, opnåede som dets bedste resultat en femteplads i 1. division, og Ebbe Skovdahls bedrift gik ikke ubemærket hen. I 1986 blev han headhuntet af Brøndby IF til cheftræner, der netop havde vundet mesterskabet under ledelse af Tom Køhlert.

Drømmeholdet

Det blæste nye professionelle vinde i dansk topfodbold med fuldtidsprofessionelle spillere i Brøndby IF, og netop den udvikling og mængden og effekten af træning satte Ebbe Skovdahl på nye udfordringer.

– Jeg tror, at overgangen til de nye professionelle tilstande, den rigtige dosering af træning kontra hvile, kostede os nok i sidste ende mesterskabet. Vi vandt kun sølv i 1986.Alligevel er Ebbe Skovdahl ikke bange for at udråbe Brøndby IF’s hold anno årsskiftet 1987 til det allerbedste nogensinde. Holdet talte stjerner som målmand Peter Schmeichel, Kim Vilfort, Lars Olsen, Kent Nielsen, Jan Bartram, Brian Laudrup, Bjarne Jensen, Per Steffensen, Torben Frank og Bent Christensen. Brøndby IF talte otte landsholdspillere, som var med til at vinde EM i 1992.

– Fysisk, teknisk og taktisk var der ingen andre danske hold, som kunne matche os, fastslår Ebbe Skovdahl og husker at holdet i foråret 1987 suverænt vandt alle kampe, undtagen en enkelt uafgjort. Samtidig nåede Brøndby IF til mesterholdenes kvartfinale, hvor Porto efter to jævnbyrdige kampe lidt uheldigt blev endestation.

I sommerpausen deltog Brøndby IF i den daværende Toto-Cup og vandt sin pulje, der blev spillet i Israel. Ved hjemkosten i Københavns Lufthavn stod klubbens formand, Per Bjerregaard, klar med en uventet nyhed.

Den europæiske storklub, portugisiske Benfica, var på udkig efter en ny cheftræner og ville gerne i dialog med Ebbe Skovdahl.

– Jeg var nok lidt rystet, og ikke mindst var jeg meget i tvivl, fortæller Ebbe Skovdahl. Men hvor ofte får man lige sådan et tilbud igen, så jeg valgte at slå til. Og selv om jeg kan sige, at min tid og succes i Benfica var begrænset, så fortryder jeg intet i dag. Det var en lærerig oplevelse.

Ebbe Skovdahl mærkede straks de enorme forskelle sprogligt, kulturelt og fodboldmæssigt. I Brøndby IF praktiserede Ebbe Skovdahl med succes et struktureret presfodbold, ud fra et 4-4-2-system, men som slet ikke passede til portugisernes fodboldfilosofi.

– Samtidig var det nok også for tidligt for mig at tage springet. Jeg havde kun arbejdet med fuldtidsprofessionelle tilstande i Danmark i godt et år, og så kom jeg til en storklub, som havde været topprofessionel i over 20 år, indrømmer han ærligt.

Ebbe Skovdahl nåede dog på det halve år at få et godt minde med hjem i bagagen. I en forberedelsesturnering i Spanien vandt Benfica foran de store klubber, Deportivo de La Coruna og Everton, der netop var blevet engelske mestre.

– Vi blev euforisk hyldet af fansene på rådhuset med nok den største pokal, som jeg har prøvet at løfte nogensinde, griner Ebbe Skovdahl.

Første mesterskab

Brøndby IF, der under efterårets ledelse af Birger Peitersen vandt mesterskabet i 1987, stod ved årsskiftet til 1988 igen klar med en kontrakt, og Ebbe Skovdahl satte sig i trænerstolen frem til 1990, hvor Morten Olsen var udset til ny cheftræner.

– Jeg husker de to sæsoner i Brøndby IF med glæde og især at vi i 1988 vinder klubbens tredje mesterskab på blot fire år og mit første med Brøndby IF. Det var bestemt et højdepunkt.

I sæsonen 1989 sluttede Brøndby IF på andenpladsen, men vinder pokalfinalen. Så Ebbe Skovdahl overlod Morten Olsen et hold med masser af succes i støvlerne.

Fra 1990 rykkede Ebbe Skovdahl til det jyske og til Vejle Boldklub. Sportsligt kunne det ikke leve op til forventningerne, Vejle rykkede ud af 1. division, og Ebbe Skovdahl blev efter sæsonen i 1991 fyret.

– Det er nok lidt svært at fremhæve et højdepunkt, men jeg husker da med glæde mit samarbejde med Ulrik le Fevre.

Miraklet på Anfield

I Ebbe Skovdahls hjerteklub på Vestegnen var en anden fyreseddel også undervejs. Morten Olsen forlod posten i 1992, hvilket banede vejen til et nyt comeback for Ebbe Skovdahl.

Det blev til syv meget succesfulde år ved roret med masser af højdepunkter og gode minder, især de tre mesterskaber i 1996, 1997 og 1998 samt de to pokaltitler i 1994 og 1998, står stærkt i hukommelsen.

– Det var en fantastisk tid med mange opture og minderige oplevelser, og det var også i den periode, at Brøndby IF præsterede sine nok to bedste internationale kampe, begge i UEFA-Cuppen. I december 1995, hvor vi slog Liverpool på Anfield med 1-0 og året efter i december 1996, hvor vi tog til tyske Karlsruhe og vandt knusende 5-0. Det var vildt.

Men Ebbe Skovdahl er ikke i tvivl om, hvornår han var mest stolt i sin karriere som Brøndby-træner.

– Det var efter sejren på Anfield. At vi gik over – efter 0-0 på hjemmebane – og vandt 1-0 over selveste Liverpool på Dan Eggens smukke hovedstødsmål, står for mig i dag som det allerstørste, jeg har prøvet som træner. Intet mindre, fastslår Ebbe Skovdahl pavestolt.

Skotsk kultfigur

Eventyret i Brøndby sluttede i 1999, hvor en ny afstikker til udlandet var på tegnebrættet.

– Brøndby IF og jeg var enige om, at vores veje skulle skilles, klubben ansatte den nuværende landstræner Åge Hareide, og jeg valgte at tage imod et tilbud fra den skotske klub Aberdeen. Mit navn var nok kommet i søgelyset, efter at Brøndby IF har besejret netop Aberdeen i europæisk fodbold. Det blev til fire spændende og sjove år i Skotland, som jeg ikke ville have været foruden.

Ebbe Skovdahl blev en slags kultfigur og fansenes var vilde med ham, fordi han flere gange reddede klubben fra nedrykning. Som højdepunkter førte Ebbe Skovdahl Aberdeen til den skotske pokalfinale to gange på Hampden Park i Glasgow, der dog begge blev tabt til de stærke klubber, Celtic og Rangers.

– Men jeg opnåede da at vinde over både Celtic og Rangers en enkelt gang på hjemmebane, men ellers var de for suveræne. Og det der nu står tilbage er glæde over mine fire år i Skotland. Skotterne er virkelig et venligt og muntert folkefærd.

Ebbe Skovdahls rejse som træner sluttede en smule anonymt i Boldklubben Frem i 2. division. På grund af økonomiske problemer og sportslig uenighed skiltes deres veje efter 1 ½ år i 2005.

– Jeg fik et tilbud fra AIK Stockholm og andre tilbud efterfølgende, men jeg følte, at jeg var ved vejs ende. Det har jeg heller ikke fortrudt, fortæller Ebbe Skovdahl.

Han er stadig fast gæst på Brøndby Stadion og følger sin klub i tykt og tyndt. Han har deslige modtaget den ære at få en lounge opkaldt efter sig, Ebbe Skovdahl Fan Lounge, for sæsonkortsholdere.

– Jeg er stadig passioneret Brøndby-fan og følger med i alt fodbold, men jeg savner ikke suset fra dengang. I dag er jeg blot taknemmelig og stolt over alt det, som jeg opnåede. Fodbold er ups and downs, og jeg har været med hele vejen.

Har du et råd til andre trænere?

– Der findes ingen rigtige trylleformularer, synes jeg. Først og fremmest må man danne sig et billede af, hvordan man vil spille fodbold, ud fra den filosofi, man brænder for, og ud fra de spillere, man har til rådighed. Dernæst skal alt, hvad man foretager sig på træningsbanen have et formål. Dét, jeg lavede til træning, var noget, jeg gerne vil se udfolde sig i kampene. På den måde var spillerne klar over, hvad jeg ønskede, de skulle gøre. Sidst men ikke mindst, skal man turde tage chancer nogle gange. Det gjorde jeg.