– Det er fra ham jeg fik ideen til at blive træner, og det er fra ham, jeg har lært, hvordan man skal behandle spillerne for at få dem til at præstere. Nemlig ved hårdt arbejde, disciplin og forståelse for, at fodbold er en holdsport. Sådan siger træneren for F.C. Djurslands U-19-spillere, Hans Jensen.
Det er nok i dag også sådan, man ser Kent Nielsen som træner i superligaen og denne sæson i 1. division, at har man viljen, kan den overskygge manglende evner. Kent Nielsen var lærer på Hessel Gods Fodboldskole, hvorved det var ret naturligt, at han også blev træner for Grenaa I.F.’s serie to hold, som året forinden var rykket op fra serie tre. Et niveau, som var normalt for Grenaa I.F. På holdet spillede Hans Jensen, og da Kent Nielsen stoppede i klubben i 2001, forlod han et jyllandsserie-hold. Her oplevede Hans på egen krop, hvad hårdt, fair arbejde kunne føre til.
Kom man som en spiller, der betragtede sig selv som næsten uundværlig for holdet og dermed forventede speciel hensyntagen, prellede det af på Kent Nielsen. Så ville han bare satse på en anden spiller, hvis man ikke indrettede sig under fællesskabet. Det har Hans også taget til sig.
Fra spiller til træner
Senere kom holdet under navnet F.C, Djursland, hvilket oprindeligt var en sammenslutning af 6 klubber på Djursland, op i 2. division. Og her var Hans assistenttræner, så han har fulgt holdet tæt gennem flere år og både indenfor og udenfor stregerne, så der har han suget en masse til sig, som han bruger i dag, og folk i ledelsen har nok kunnet se, at Hans havde nogle evner, som skulle til for at bygge unge spillere op.
I dag består F.C. Djursland af U16-piger, U16-drenge, U19-drenge og senior, men hvor det tidligere var pengene, som styrede klubbens 1. hold, er det i dag klubbens værdier, som styrer hele klubben. Så den aktuelle forventede nedrykning til jyllandsserien er, hvad man bare må leve med.
Det overordnede formål med U16- og U19-holdene er at give et seriøst tilbud til Djurslands unge piger og drenge. De to U19-hold spiller i Liga 2 og Liga 3 og består af spillere fra tre årgange. Dispensationsspillere fra senior har man kun haft brug for et par gange på Liga 3-holdet. Erfaringen siger, fortæller Hans, at efter U19 forsvinder de fleste spillere fra byen, hvis de da ikke lige tager en håndværkeruddannelse og derved kan spille på byens seniorhold, men han vil glæde sig til i fremtiden også at træffe sine spillere i andre klubber på Djursland. Eller måske vender nogle tilbage en skønne dag. Jo flere positive oplevelser de har haft i Grenaa, jo større er chancen nok for, at de kommer tilbage, siger han.
Fra U15 til nu U19
De nuværende 1. årsspillere på U19-holdet fik Hans som træner, da de var U15, og dengang var det ikke noget som umiddelbart tydede på, at de ville blive Liga-spillere, men med udgangspunkt i Kent Nielsens ideer spiller U19 førsteholdet i Liga 2 og har lige nu vundet alle syv kampe, mens andetholdet ligger midt i Liga 3. Bare det at man kan stille med 2 hold ligger nok langt over, hvad man kunne forudse for fire år siden, for også på Djursland må man kæmpe mod efterskolerne om spillerne, men ved at vedligeholde kontakten til spillerne og evt. bruge dem som reserver de weekender, de er hjemme, holder man kontakten ved lige, så de kommer tilbage og fortsætter fodboldkarrieren sammen med ungdomsuddannelsen i Grenaa. En anden grund til succesen er også, at han har to meget loyale hjælpere i assistenttræner, Emanuel Ake og 2.-holdstræner Kent Jensen.
Klubben er også begunstiget af det nærliggende Brazil Football College, som hvert år leverer 5 – 6 U19-spillere, som klubben så får gavn af.
2 hold i 1 fællesskab
Ligesom man på banen er fælles om at følge de givne regler, forlanger Hans det også af spillerne med hensyn til træning. Vælger man sammen med nogle holdkammerater fx at feste, så man ikke kan komme til træning næste formiddag, så følger Hans Kent Nielsens kurs: Han satser på andre spillere til næste kamp!! Men derefter starter man på en frisk igen og glemmer alt om sidespringet.
Spillerne på de to U19-hold udgør en stor trup, som alle starter og slutter træning på samme bane. Undervejs i træningen bliver spillerne delt i de to trupper, som skal forberede sig til næste kamp, men alle har fået opprioriteret deres træning på den fine bane lige ude foran klubhuset, så andre kan sidde og iagttage træningen. Dette er nok også med til at få spillerne til at føle sig værdsat i klubben. Succesen fortsætter, idet der også efter sommerferien er to U19-hold i klubben.
Hans Jensen er meget ydmyg med sit eget arbejde omkring U19-holdene og lægger en stor del af æren for det gode arbejde over på formanden for Grenaa I.F. Frederik Nicolajsen og ungdomsformanden Jens-Thyge Traulsen, som er kommet ind i klubben med fuld energi og med nogle kompetencer, som er anderledes end dem, som trænerstaben har, men derved har skabt et mere solidt fundament, som kan få trænerne til at se deres arbejde i en større sammenhæng.
Klubben er byens klub
Man får i samtalen med Hans et indtryk af, at alle i Grenaa kender hinanden og i mange tilfælde er i familie med hinanden – i en del tilfælde ret langt ude, men det giver en følelse af, at alle byens borgere har en vis grad af ansvar for at boldklubben skal give et godt tilbud til børn og unge i byen. Det betyder så også, at alle byens øjne hviler på en, så hvis man gør et godt tykke arbejde som træner, kan en kort gåtur ned til bageren en søndag morgen let blive noget længere end planlagt, da folk jo gerne lige vil snakke.
Men for at adskille det familiære med det sportslige vil man ikke have forældretrænere fra U14/15 og opad. Her skal de unge mennesker have lov til at leve deres eget liv og have deres egen oplevelse af tingene. De vil have lov til at fortælle forældrene om deres oplevelser og ikke at komme hjem og diskutere dem med faderen, da en forældretræner let kan virke belærende, mens den unge let vil kunne føle sig som den lille.