Det er torsdag d. 18. juni, og Kristian Karlby har sin sidste træning med Gustav Sejrup, for ugen efter begynder han på Silkeborg I.F.s Akademi. I Silkeborg foregår al træning på kunstgræs, så derfor er træningen denne dag lagt på Årslevs kunstgræsbane. Gustav er offensiv midtbanespiller, så der trænes situationer, som er relevante for spillere på den plads. Efter en time er det slut, og man mærker tydeligt på Kristians reaktioner undervejs, at det er personen Gustav og ikke fodboldspilleren Gustav, han er træner for. Det kræver personlig styrke for at kunne udstå det pres, som man udsættes for i fodboldverdenen. Det første pres børnene støder på kommer for ofte fra forældrene, når de spørger ”Vandt I?” Svaret ja eller nej definerer så stemningen derhjemme lang tid frem. Senere kommer pres fra træneren, konkurrencen med de andre spillere om at blive udtaget til holdet og måske kritik fra pressen.
Mennesket kommer forud for fodboldspilleren
Kristian melder klart ud, at for ham kommer mennesket først. Hvis man trives godt, præsterer man også bedst. At lave fejl hører med til livet, og jo bedre man bliver til at håndtere dem, jo større sandsynlighed er der for, at man når sine mål.
Lige her i feriemåneden juli har Kristian i alt 18 spillere til individuel træning, og det er især spillere, der – som Gustav – skal på et fodboldakademi eller spillere, som skal på efterskole. De står alle i et no mans land mellem klub og efterskole/Akademi, hvor de kan have et behov for dels vedligeholdelse og dels optimering af træningen inden en ny start i livet. Endelig kan der være klubspillere, som har plads i skoleferien til at få nye impulser fra en ny træner.
Individuel hjælp kræver både fodboldfaglig viden og pædagogisk viden
Evnen til at kunne hjælpe spilleren gennem en sportslig proces kræver både pædagogiske og sportsfaglige kompetencer og det har Kristian Karlby, idet han i sit civile job underviser på Kold College i Odense og har bestået en pædagogisk diplomuddannelse . Han har selv spillet fodbold i B1913 og Dalum, været træner i flere fynske klubber bl. a. Dalum i Fynsserien samt bestået B-licensen og er lige nu kompetencetræner hos Danmarksserieholdet i OKS.
Kristian har fået meget positiv feed back fra forældre
Siden Kristian begyndte i 2018 som personlig træner er interessen for at købe sig til ekstra træning vokset stødt, fortæller han. Mange er U9 og U10 – spillere, men ellers varierer det lige fra U6 til voksne, og der kommer både piger og drenge. Da Kristian har aftaler med OKS, Højby og Årslev om brug af deres anlæg til træningen, kommer der naturligvis flest fra Fyn, men også trekantområdet dvs. Vejle, Fredericia og Kolding er godt repræsenteret. Men der har også været spillere langvejs fra som fx. Holstebro, Randers og Slagelse.
Om der kommer spillere fra breddeklubber eller fra eliteklubber er ligegyldigt for Kristian. Alle skal have mulighed for at rykke sig personligt og fodboldmæssigt. Børn fra breddeklubber kan frit tilmelde sig, mens Kristian kontakter eliteklubben, hvis en af deres spillere ønsker at deltage. Kristian har fin kontakt med F.C. Midtjylland, mens andre klubber er meget uinteresserede i at indgå et samarbejde. Når en spiller og hans/hendes forældre henvender sig til Kristian, må det vel være fordi, de mener, at han kan bidrage med noget, som klubben ikke kan tilbyde. Det svarer vel til, at en elev i folkeskolen eller gymnasiet tilkøber sig nogle timers hjælp til lektierne eller måske får hjælp i et enkelt fag, som er vigtigt i elevens ønske om at komme ind på drømmeuddannelsen.
Vil DBU samarbejde eller er det op til spillere og forældre at finde den bedste løsning
Faktum er, at nogle spillere/forældre har nogle ønsker, som klubberne ikke kan tilbyde og derfor betaler de gerne for den ydelse, som private trænere kan yde. I klubtræningen er man mange sammen med minimal kontakt til træneren, og man får dermed et meget overfladisk forhold til træneren. Den private træners vigtigste funktion er, fortæller Kristian, at han er professionel, men personlig. (Privat kompromittere professionalismen i relationen)” dvs. han er tæt på spilleren, som her har en person, som er der for hans/hendes skyld. Som Kristian siger, så er spillerens succes også hans succes. Det kræver mental styrke og et godt selvværd at kunne klare sig i en sportsgren med så mange holdninger og konkurrenter, og her kan børn og unge have brug for mere end en klubs træning.
Hvis udbydere af private trænere vokser de kommende år, og flere og flere tager imod det, bliver DBU nødt til at forholde sig til virkeligheden. Som en fra DBU’s ledelse har sagt, skal man ikke kunne købe sig til at være med i en holdidræt!! Verden ændrer sig, og hvis man ikke tager initiativ, gør andre det.
Ud over den individuelle træning tilbyder Kristian Karlby også træning i en klub, hvis en gruppe spillere ønsker at købe sig til et forløb.
Kristian Karlby kan kontaktes på kk@privatfodboldtræner.dk eller 29267674