Kvindeligaen befinder sig i en opbrudsperiode i disse år. Nogle klubber kan føle sig usikre på, om de kan fortsætte med at være med i kampen om pladserne i den bedste kvindeliga med de vilkår de har nu eller bliver de overhalet af andre klubber. En ren kvindeklub uden en tilknytning til en herreklub, som har ressourcerne og eksperterne, vil få det meget svært.
Chefen for kvindefodbold i AGF, Daniel Lauridsen, siger, at man må vente på, at FCK og FCM bliver en del af Kvindeligaen, da de vil forøge produktet. Samarbejdet mellem Vildbjerg og FCM har resulteret i, at kvinderne lige nu ligger på en soleklar oprykning fra den næstbedste række, mens samarbejdet mellem Damsø og FCK måtte starte i den tredjebedste række.
Klubberne uden for de større byer må klare sig med de piger, som bor i området og endnu ikke er nået den alder – 19 – 20 år -, hvor de tager ind til de store byer, eller betale godt for blandt andet at få dem til at køre langt for at spille. En anden løsning er, at man ansætter spillere fra udlandet, hvilket er den korte løsning i stedet for den lidt mere langsigtede, hvor man selv uddanner spillerne.
Fra 1 til 23 kontraktspillere på 4 år
For blot fire år siden var kun én spiller i AGF på kontrakt, mens i dag alle 23 spillere i truppen er på kontrakt, fortæller Daniel Lauridsen. Af de 23 spillere er kun 2 udlændinge, mens to af de danske spillere, som AGF tidligere har sendt til udlandet, er vendt hjem fra kontrakt i Tyskland. Det er et meget bevidst valg, fortæller Daniel. Det giver de spillere, som spiller på AGF’s U-hold et håb om, at de også kan blive en af dem, der spiller Liga-fodbold i Aarhus. Klubben satser meget på en sammenhængskraft mellem spillerne fra U-14 til Ligaen. Mens herrerne træner på Fredensvang ret tæt på stadion, træner pigerne og kvinderne på VSK’s anlæg i den nordlige del af byen. Dette anlæg vil AGF investere yderligere penge i for at gøre faciliteterne der endnu bedre. Gennem gode faciliteter, god træning og et godt pige-/kvindemiljø vil man gøre Aarhus endnu mere attraktiv for fodboldtalenter. Med de to gange træning tirsdag og torsdag har man skabt en hverdag, hvor der er muligheder for både at studere og spille fodbold på Liga-niveau. Som om Aarhus ikke i forvejen er en attraktiv by at bosætte sig i for det meste af Jylland. Daniel Lauridsen er selv tilflytter med familien fra Esbjerg, så han kender det. Grundlaget for al arbejdet i AGF er disse værdier: 1. Vi vil arbejde hårdt, 2. Vi er stolte af Aarhus, 3. Vi vil vinde og 4. Vi er ansvarlige.
Håb om kvalitetsløft i Kvindeligaen
Man må håbe, at Superligaklubbernes involvering i kvindefodbolden vil få Kvindeligaens værdi til at stige, så man også kan se nogle af de bedste spillere herhjemme. Selv Sverige kan trække danske spillere over Sundet og mange spiller i Tyskland og længere mod syd. På landsholdet er der kun én spiller fra den danske Kvindeliga, siger Daniel. Til gengæld henter de danske klubber mange udlændinge. Denne udvandring og indvandring er ikke løsningen på højnelse af kvaliteten. Internt i klubberne har man nogle ressourcer, som kvinderne ikke har fået adgang til, så her er også mulighed for bedre kvalitet. I AGF har kvinderne og herrerne hver deres selskab. Nordsjælland startede først kvindefodbold op helt fra bunden og efter 4 oprykninger i træk kom holdet i Ligaen. Fra 2019 har klubben satset 100% på kvinderne økonomisk, strukturelt og strategisk, hvilket jo lige har resulteret i et mesterskab. I Brøndby er kvinderne flyttet fra amatørafdelingen til den professionelle afdeling med deraf følgende udskiftning i stab og trænere. Fortuna Hjørring har med mange udlændinge holdt kursen i toppen af Ligaen, mens OBQ satser på succes med en hel del amerikanere og regner med at skulle spille europæisk om et par år, har man fortalt ud.
Flere tilskuere til kvindekampene
Målet er at gøre Kvindeligaen mere attraktiv i håb om, at der så også kommer flere tilskuere, men – som Daniel fortæller – så kan man ikke bare forvente, at de, der ser herrerne spille, så også kommer, når kvinderne spiller. Herrefodbold er forbundet med en masse traditioner som fx. besøg på et bestemt værtshus på vej til kampen, smædesange før under og efter kampene mod hademodstanderen, sidde sammen med de sædvanlige kammerater under kampen, kaste plastickrus mod målmanden på modstanderholdet, fyre kanonslag af osv.
Vil man have tilskuere til kvindefodbold, skal man opsøge et helt andet segment, som måske kunne udvide deres fællesskab ved at have deres faste siddepladser på et attraktivt sted og være del af et fællesskab, hvor fodbold er sekundært. Måske vil denne gruppe hellere have en kop kaffe end en øl. Kunne de så oven i købet se en spiller, som de har set spille en landskamp i tv er det dagens højdepunkt. Kvindefodbold kan måske også skabe nye traditioner angående det at gå til fodbold. Da OB’s herrer spillede hjemme mod Roskilde i et top-bund brag i den næstbedste række, kom der næsten 9.000 mennesker. Hvorfor var den kamp mon så attraktiv?
Erfaren træner i AGF
Til at få kvinderne til at realisere AGF’s og Daniel Lauridsens ideer har man ansat Michael Schjønberg, som ikke har trænet kvinder, men herrer både i Norge, Tyskland og Danmark samt på Færøerne. Derudover har han i en kortere periode arbejdet med unge mennesker uden for fodboldens verden, og det sidste kan jo også være en god forudsætning for, at man som træner kan tilpasse sig en ny situation. I udlandet kommer man også ud for uforudsete hændelser, hvor det gælder om at acceptere vilkårene og få det bedste ud af dem. Sådan kan det også godt blive i Kvindeligaen de næste år, hvor det, man har været vant til, pludselig bliver ændret. Men der er brug for et kvalitetsløft.
