I 2016 – 2017 tog Brian Priske et friår fra sit job som assistenttræner i F.C. Midtjylland for at blive assistent for Ståle Solbakken i F.C. København. I år er han blevet suveræn mester med F.C. Midtjylland med mindre end ét års erfaring som cheftræner i en superligaklub.
Det er lidt atypisk, at denne turnering er blevet afviklet med hele fire cheftrænere, som ved turneringens afslutning har mindre end 2 års cheferfaring i superligaen. Alle fire er avanceret fra assistentstillinger i deres nuværende klub. Desuden sluttede tre af dem, Brian Priske, Jacob Friis og Flemming Pedersen blandt de seks bedste, mens Christian Nielsen viste sin styrke, da det virkelig gjaldt overlevelseskampen mod Hobro
To superligatrænere, Kent Nielsen og Ståle Solbakken, er klart veteranerne med henholdsvis 13 og 12 år i superligaen. Kent Nielsen har næsten uafbrudt være superligatræner siden 2005 med erfaringer lige fra toppen (AaB) til bunden (Silkeborg), mens Ståle Solbakken midt i sit forløb i FCK hentede to års erfaring i England og Tyskland.
Kun få trænerskift sammenlignet med sidste sæson
Ser man bort fra EfB, der glædeligvis som eneste klub fyrede træneren, har cheftrænerne her ved sæsonafslutningen ca. 4,75 års cheftrænererfaring fra superligaen. Så i Danmark er det ikke lige nu de gamle trænere, som cirkulerer rundt mellem superligaklubberne. Man tør godt give talentfulde assistenttrænere chancen som den med ansvaret.
Året 18/19 var præget af stor udskiftning blandt cheftrænerne, idet 8 af den ene eller anden grund ikke fuldførte sæsonen.
Det er nok også meget forskelligt fra klub til klub, hvilken rolle assistenterne har i forhold til cheftræneren. I F.C. Nordsjælland uddanner man både spillere og trænere, så hvis chefen stopper, er der en ny klar til at fortsætte klubbens kurs. I F.C. København fik Priske ikke nok indflydelse, så derfor søgte han væk efter ét år.
Horsens og FCK holder på trænerne
A.C. Horsens og F.C. København skiller sig ud som de to klubber, der beholder træneren i flest år. 12 år til Ståle Solbakken i FCK og nu ikke bare som cheftræner men også som manager er usædvanligt. Men FCK mener nok, at han er den eneste træner, som kan leve op til klubbens krav om succes både nu og i fremtiden. Arsene Wenger var træner i Arsenal i 22 år, så 12 år jo kun lidt over halvvejen til den rekord.
A.C. Horsens havde Kent Nielsen på deres vej fra 1. division til superligaen i 7 år, og Bo Henriksen har foreløbig været i klubben i 6 år og nu også med managertitlen. Hans succeskriterium er overlevelse i superligaen, hvilket nok også passer til deres økonomiske ressourcer.
I den modsatte ende befinder EfB sig, som har for vane at skifte træner mindst hver andet år, hvis man ser på de sidste 20 år. I forbindelse med fyringen af Lars Olsen i foråret kunne man få den mistanke, at det er ledelsen, der ansætter, mens det er de toneangivende spillere, der kan fyre træneren, hvis de ikke har tillid til ham.
Sådan behandler man ikke ansatte i et firma. Man skal som træner have defineret sit arbejde, og man skal vide, hvem man indgår aftale med og refererer til.
Kan vi lære noget af corona-krisen?
Efter corona-krisen oplevede vi, at holdene måtte foretage indtil 5 udskiftninger pr. kamp. Det har uden tvivl været til fordel for unge spillere, som helt ned til 16 årsalderen har fået spilletid. Speciel har OB givet meget spilletid til spillere fra U19-holdet, som har kunnet se, at man godt kan tage kampen op med de etablerede nogle gange dyrt lønnede spillere.
Flere trænere har udnyttet muligheden for at ændre på spillet fx ved udskiftninger allerede i pausen, hvilket så har givet den anden træner mulighed for at spille ud med et modtræk. Det har ikke gjort spillet mindre interessant.
Om det skyldes coronakrise-pausen eller tilfældigheder, vides ikke, men der har i flere klubber været mange skadede spillere i denne sæson, hvorfor nogle klubber har haft en meget ujævn sæson. Lyngby var i starten tæt på at komme med i mesterskabsspillet, men var tæt på at rykke ud af superligaen, og der var kæmpe forskel på FCK`s pointhøst i de første 10 kampe sammenlignet med de sidste 10 kampe.
Det bliver spændende, om klubberne har kunnet lære noget af den uharmoniske slutning af sæsonen 19/20, så vi kan tage hul på en ny coronafri og spændende sæson 20/21 med tilskuere.
