Vi kender adskillige eksempler på spillere, som lige fra de var små børnespillere var ”indlysende” talenter. De havde arvet faderens gener, siger man, så som en selvfølge kom de igennem DBU’s udvikling med ungdomslandsholdene. Men tallene afslører at ca. hver 6. A-landsholdsspiller har ikke været igennem denne uddannelse. Risikoen for det åbenlyse talent er, at han klarer sig igennem uden at blive udfordret og en skønne dag ikke magter udfordringerne. Easy comes easy goes, siger englænderne. Ham, der kommer fra baghjulet, har sikkert overvundet mange hindringer og er også klar til nye udfordringer. Det er tit de spillere, som er mest modtagelige for mere læring og dermed en ideel spiller at være træner for. Det er disse spillere, som Tom Willumsen har en speciel forkærlighed for, da de for ofte ikke får chancen, da alt er bygget op omkring de lysende talenter.
Tom Willumsen har mildt sagt nogen ballast med sig, når han udtaler sig om fodboldens udvikling op til nu og vejen videre frem i relation til DBU’s ”Verdens bedste børnefodbold”. Han kan i år fejre 50 års jubilæum som fodboldtræner, klubrådgiver og kursusinstruktør for DBU – og det uden et eneste sabbatår. Da han var 13 år kiggede han på, at lilleputholdet/U12 trænede. En voksen opfattede Toms interesse, og så var han ansat som træner. Han har trænet alt fra de allermindste til og med Danmarksserie; men det blev træningen af børn og unge, som blev hans vej i fodbolden.
Træner, instruktør og vejleder gennem 50 år
I 87 blev han DBU-instruktør, hvilket han stadig er nu 34 år senere!! Der må være mange trænere i det jyske, som har fået ny inspiration fra Tom. Derudover har han arbejdet som klubkoordinator, hvor han gennem adskillige timer i klubben bringer den videre. I den situation er det vigtigt, at klubben kan formulere deres status samt hvor de vil hen/hvad de vil nå. Det kan ofte være svært, men uden det er det svært som koordinator at lægge en kurs. Trænerkurser er vigtige, men lederkurser er nok mindst lige så vigtige, da det er lederne, der tegner klubben videre frem.
I sin lange karriere nåede Tom også i 3 år at lede fodboldskole i Grønland, mens Henrik Wieland fik ham med som instruktør/træner på fodboldskoler i Italien i sommerferien. I dag er han fortsat med i samarbejdsudvalget mellem EfB og deres 58 samarbejdsklubber.
Mennesket bag fodboldspilleren
I november 2006 var Tom Willumsen instruktør på DTU’s Vejle-seminar med temaet ”Børnetræning” og var på det tidspunkt ansvarlig for de 8 – 14- åriges fodboldudvikling i EfB. Dengang udtalte han: Vi arbejder ikke med en fast spillestil, som alle hold skal benytte sig af, men arbejder mod, at spillerne skal have nogle værktøjer og færdigheder, som de kan bruge til at spille fodbold.
Tom Willumsen vægter også højt, at der er en respektfuld relation mellem spiller og træner, så træneren også interesserer sig for personen bag fodboldspilleren. Derfor brugte han de lange busture til Aalborg og København, da han var U16-træner i EfB til at tage en snak med spillerne enkeltvis. Spillere, der sad på reservebænken kunne blive brugt til at lave statistik over aktioner på banen fx i første halvleg til brug i pausen. På den måde var spilleren til gavn for hele holdet, men kunne også være bedre forberedt til at blive skiftet ind.
Basistræningen er forudsætningen for al udvikling
Det har været in de senere år, at klubberne skal have en spillestil hele vejen igennem klubben. Men som Tom Willumsen tegner og forklarer, så bygges et hus på et fundament, som er altafgørende for husets konstruktion. Inden man arbejder med spillestil er der 3 underliggende forudsætninger for at det lykkes: Kroppens basale færdigheder (bevægelighed, balance, robusthed osv.), teknik og taktik. Tom har gennem de senere år kunnet mærke, at børnenes kroppe er dårligere forberedte på at kunne klare de fysiske krav, som fodboldspillet stiller. Den naturlige forklaring er jo, at da forældrene var børn, fik de besked på at løbe ud og lege. I dag giver de deres børn besked på at sætte sig hen til computeren. Coronasituationen har givet forværret dette. Men Tom siger blot dette for, at man som træner er nødt til at acceptere situationen og planlægger derudfra i steder for at gøre, som man gjorde i gamle dage.
På sit A-licenskursus oplevede Tom forskellen på de kursister, som kom fra en professionel karriere og de kursister, som havde arbejdet sig op gennem DBU’s uddannelsessystem. Når han nu her mange år senere tænker tilbage på, hvilken trænerkarriere, de har haft, virker uddannelsesvejen som den mest langtidsholdbare. Bag navnet skal der være en faglighed.
Hvad vil du træne med din øvelse?
Når Tom er ude og afholde kurser og man skal tale om træning har han som punkt nummer 1. Hvad vil du træne? Det punkt kan han vist godt lade stå som det første den resterende del at sin karriere. Trænerne ville nok hellere have at der stod ”Øvelser”. Det drejer sig om, hvad er målet og hvilke midler (øvelser) vil jeg bruge til at nå målet. Da undertegnede skulle snakke med Tom, var målet at komme til Esbjerg og som middel blev bilen valgt. Man kunne også have valgt andre midler som fx tog, cykel, løbehjul, løb, bus osv., men valget faldt på det middel (den øvelse i fodbold) som havde størst effekt.
Øvelser er et godt og nødvendigt redskab, og jo flere man har at vælge imellem jo lettere har man ved at finde det, som opfylder målet.
Heldigvis ser Tom Willumsen ud til stadig at have gejsten til at udvikle børns fodboldfærdigheder. Han er trofast mod de basale færdigheder, men er også bevidst om at børnenes trænere i dag lader sig inspirere fra den store verden og ser opvarmning på stadion inden en superliga eller ser en træner med korslagte arme bare iagttage træningen eller vælger at bruge de ofte hørte fodboldtermer uden at forstå indholdet. Men det er én verden. Børnefodbold er børnenes verden, hvor træneren skal tilpasse sig.
