Midtfyns Bryghus i fuld fart, men med omtanke

af | 3 november 2022 | Samarbejdspartner

I fodbold gælder det, at man gerne vil kende sin modstander, så man ikke bliver overrasket af ny taktik, nye spillere eller ny opstilling. Sådan er det også hos Midtfyns Bryghus og vel også for alle virksomheder. Først kom coronakrisen, så lukkede et skib, som satte sig på tværs i Suezkanalen, for hurtig leverance fra østen og endelig kom Ruslands angreb på Ukraine.

Coronakrisen betød, at folk ikke mere kom på restauranterne, men heldigvis leverede Midtfyns Bryghus primært til supermarkeder og til private. Servicen fra Midtfyn var, at du kunne bare ringe og bestille, så kom Eddie Szweda til døren med varerne. Det betød lange dage på landevejene, én fartbøde, usund levevis og et liv på kanten af stress. Derudover leverede Eddie sine Øl-shows til selv den mindste forening, som kunne skrabe nogle mennesker sammen – jo flere jo flere penge i foreningens kasse. Ud over øl i maven fik tilhørerne en lovprisning af det danske samfund i modsætning til det amerikanske især den del, der er på den tidligere præsident Trumps side. At bryggeriet også kom på tv ser Eddie som en ekstra gevinst, som har betydet meget for deres image. De er blevet kendt for noget positivt fx fin service og underholdning.

Eddie holder fortsat sine populære ØL-shows
Eddie holder fortsat sine populære ØL-shows

Klar til en udvidelse

Der er ansat 2 nye, så man nu er oppe på 7 fuldtidsansatte og 2 på deltid. Beholderne og papkasserne med øl fylder rummet helt op til loftet. Eddie har ikke bare ideerne klar til en udvidelse, han har også tegningerne, så siger han ”Go” i dag, kan man begynde byggeriet i morgen. Men Eddie kender ikke modstanderen. Hvordan udvikler krigen i Ukraine sig? Kina ser heller ikke for sikker ud lige nu m.h.t til leverancer af nødvendige varer. Hvordan udvikler priserne sig på råvarer, transport m.v. sig? Hidtil har Midtfyns Bryghus kunnet undgå at gøre varerne dyrere for kunderne.

Sidste år kunne Eddie levere det bedste resultat nogensinde i Midtfyns Bryggeris historie og i år – ja netop i dag d. 1. november, hvor bryggeriet fylder 16 år – ser det ud til at nærme sig det samme overskud i 2022. Faren ligger i indkøb og leverancer af råvarerne, siger Eddie, så nu henter han malten i Belgien i så store mængder, at prisen bliver lavest mulig pr. enhed, men det kræver så til gengæld lagerplads. Men derudover skal man jo også have flasker og etiketter, som er ting man jo med nok så stor arbejdsindsats ikke kan styre.

Julen står for døren
Julen står for døren

Juleøllene står snart klar

Bryggeriet har vist rettidig omhu ved i god tid at have afdraget på renteposterne, hvilket giver lidt mere fleksibilitet og ro nu. Julen nærmer sig og der arbejdes for fuld kraft. Folk skal have de juleøl fra Midtfyns Bryghus, de plejer at få til den sædvanlige pris og i den ønskede mængde. Der er så mange andre ting, som er blevet dyrere eller sværere at få. Her kæmper Midtfyns Bryghus for kunderne, som når krisen er ovre vil huske bryghusets juleøl for at være de øl, man altid kan få.

SPORTIGAN I HURUP OG THISTEDVerona CupSportConcept InternationalWinther Sport og Fritid.teamsports.comBusture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropaLæs mere om Formthotics pådbuBoldtour og EventSkaerbaekcentret