I anledning af at journalist, fodboldekspert og tidligere landsholdsspiller Morten Bruun har skrevet sin nye bog og rejseguide ”Matchday”, der er en stor hyldest til engelsk fodbold, har Dansk Træner Union bedt den kendte fodboldkommentator fra TV om at udnævne de fem største trænerpersonligheder i engelsk og dansk fodbold igennem tiderne. Det blev endvidere til en lille snak om hans erfaringer som ungdomstræner for U-16 i den lille forstadsklub IF Lyseng ved Aarhus.
Vi husker alle Morten Bruun fra de glade EM-dage i 1992. Men vi husker nok mest, at han ikke fik spilletid på de svenske græstæpper på Danmarks vej til triumfen. Senere husker vi ham som cheftræner og redningsmand for hjerteklubben Silkeborg IF i sæsonen 2001-2002, og i nyere tid toner ”Mr. Silkeborg” behagelige stemme frem i fjernsynet som kommentator og fodboldekspert.
Nu er Morten Bruun så aktuel med den anmelderroste bog ”Matchday”, der er en tour de force rundt på 49 engelske stadions, som bogens forfatter med egne øjne har besøgt og oplevet. Bogen kommer rundt om alle de største klubbers historier, anekdoterne og de mest dramatiske kampe. Et must for alle, der elsker engelsk fodbold og samtidig en perfekt rejseguide rundt til alle de små og store engelske byer med stolte fodboldtraditioner.
Så hvad er nu mere nærliggende end i forlængelse af bogen, at stille Morten Bruun den opgave, at han udnævner sin egen personlige Top 5 over engelske træner. Og eftersom Dansk Træner Union er et dansk medie, har vi også bedt om fem danske trænere, som han sætter størst pris på. Læserne kan se Morten Bruuns bud nederst i denne artikel.
Hvad betyder det for dig at skrive ”Matchday”?
– Det har haft rigtig stor betydning. Jeg skrev jo bogen ”På banen”, som var en form for statement over min aktive fodboldkarriere. I takt med at jeg har rejst så meget rundt i England og kommenteret så mange engelske fodboldkampe og mærket den enorme interesse for engelsk fodbold i Danmark, lå det i kortene, at jeg også skulle skrive en bog om engelsk fodbold. Så den har så at sige ligget og simret i et godt stykke tid og kun ventet på, at jeg kunne finde den rigtige form.
Hvad er din motivation?
– Jeg ville jo skrive en bog, som kun jeg kan skrive, fordi jeg har været alle de steder, besøgt alle 49 stadions og oplevet så mange fodboldkampe. Jeg har altid været grebet af et ønske om at besøge så mange stadions og klubber, som jeg kunne, og når jeg var ovre for at kommentere en TV-kamp, så forsøgte jeg altid at kombinere det med at overvære en eller flere andre kampe på andre stadions. Jeg lavede nogle små videoer til de sociale medier og oplevede en stor interesse for mine rundture. Så det er dét, min bog handler om: mine ture rundt til fodboldkampe og til fodboldstadions i England, hvor alle klubber i Premier League og Championship og tidligere mesterhold bliver omtalt. Det er derfor, at for eksempel Sunderland, Ipswich og Portsmouth også har fundet vej til bogen.
Er anekdoterne, historierne, og traditionerne i engelsk fodbold vigtige at huske?
– Helt sikkert. Og selvfølgelig skulle Liverpool, Manchester United og Arsenal være med i min bog. Men udover portrætter af de helt store klubber og deres mange meritter er det også vigtigt for mig at vise, at der er meget mere i engelsk fodbold, så derfor fungerer den ligeledes som en rejseguide, der giver en vifte af muligheder og unikke oplevelser til mindre stadions og klubber. Det er klart min mission, at bogen også fører læseren med til de mindre kendte fodboldadresser. Derfor kan man også læse om for eksempel Luton, Preston og Bradford.
Hvorfra stammer din store begejstring for engelsk fodbold?
– Jeg er helt sikker på, at det skyldes Tipsfodbold i TV. Jeg voksede op i en lille by i Østjylland, der hedder Uldum. Byen havde et Serie 3 hold, og skulle jeg se divisionsfodbold, måtte jeg tage turen til Vejle Stadion. Så mine primære fodboldreferencer var kampene i fjernsynet hver lørdag eftermiddag fra England, og jeg husker, hvordan jeg blev suget ind i et magisk univers af fodboldstemning, fulde huse, intensitet, drama og historie, når fjernsynet stillede om til blandt andet Derby, Nottingham Forest eller Leeds. Jeg kastede min kærlighed på Manchester United.
Nåede du som aktiv at spille på engelsk grund?
– Ja, jeg har faktisk spillet på Wembley, og det er jeg meget tilfreds med. Det var i en landskamp for Danmark i 1990, hvor jeg fik 20 minutter på den berømte grønsvær i hjertet af London. Jeg synes, det er et dejligt trumfkort at kunne hive frem i dag, når jeg er ude for at holde foredrag og fortælle om min egen karriere eller om mine erfaringer med engelsk fodbold, griner Morten Bruun.
Du er også uddannet træner. Hvad lægger du vægt på som ungdomstræner i IF Lyseng?
– Jeg lægger primært vægt på, at jeg sammen med U-16 drengene skaber et godt miljø, hvor alle kan trives. Jeg bestræber mig på at være inkluderende, og mit mantra er, at der er plads til alle.Vi har således ofte nye spillere til træning, som vi introducerer og byder velkommen i en rundkreds, mens vi klapper af ham. Som ungdomstræner føler jeg, at det er afgørende at være i stand til at komme igennem til de unge mennesker og have en ordentlig omgangstone. Jeg er derfor meget mere til sunde miljøer omkring fodbold, end jeg går op i træningsmetoder. Selvfølgelig skal jeg have nogle værktøjer, men når det drejer sig om at træne de her drenge i IF Lyseng, så kan det i virkeligheden være skønne spildte kræfter at forberede sig alt for meget. Jeg ved ikke, om vi bliver 14 eller 25 spillere til træning, eller om jeg har to eller fire mål til rådighed? Så dér hvor jeg befinder mig, er det i stedet altafgørende for mig at skabe et godt og sundt miljø, der får drengene, når de cykler hjemad, til at tænke: ”jeg kommer sgu igen på onsdag”.
Hvad giver det dig at være ungdomstræner?
– Jeg ser mig selv som en del af et fodboldfællesskab i et foreningsland, der er grund til at værne om. Og når jeg kan gøre en forskel og bidrage til vores lokalområde med at træne nogle fodbolddrenge, så føler jeg også en forpligtelse og en lyst til at yde en frivillige indsats, ellers hænger tingene jo ikke sammen. Det er også derfor, at jeg har henvist til min gamle træner fra Uldum på min personlige Top 5. Han gjorde tingene for mig og troede på mig, og han fik heller ikke en krone for alt sit arbejde.
Hvis Silkeborg IF ringede og tilbød dig stillingen som cheftræner, hvad ville du så svare?
– Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak. Jeg helt ude af stand til at varetage et sådan job og ansvar i dag. Jeg ville ikke sove i et halvt år med det pres, som en moderne træner er under, og jeg har i dag frigjort mig fra det pres og de følelsesmæssige rutsjeture, det kan give. Fodbold er på mange måder lige som narko, og jeg har været fuldkommen afhængig af det i min tid som aktiv spiller og senere træner i Silkeborg IF. Jeg vil i dag fortsat gerne leve mit liv med og tæt på fodbold, men helst uden det enorme pres som det er som elitetræner, at man én gang om ugen helst skal vinde for at være i gamet.
Hvad er det bedste ved at være fodboldkommentator og ekspert?
– Lige præcis dét, at når jeg kommenterer fodbold, så bliver min dagligdag ikke påvirket af resultatet. Og på den måde synes jeg, at jeg har en meget bedre mulighed for at nyde fodboldspillet, facetterne og hele den kultur, der omgiver det. Det er jo blevet mit speciale at nyde, forstå og eksponere fodboldkultur. Som tilskuer har jeg en meget bedre forudsætning for at mærke og få den gode oplevelse, hvis jeg kender til klubbernes historie, kender spillernes forudsætninger og på den måde kan sætte hele fodboldspillet ind i en bredere kontekst. Det er dét, jeg synes, der gør fodbold så fantastisk.
Her er de fem største engelske trænernavne ifølge Morten Bruun:
Brian Clough
Legenden over dem alle. Tænk at tage en hensygnet klub fra den næstbedste række til tops af Europa. ”I wouldn’t say I was the best manager in the business. But I was in the top one”, som han sagde.
Alex Ferguson
Som Manchester United fan savner jeg jo manden ud over alle grænser. På en måde er det jo en ekstra understregning af hans kvaliteter, at det er er gået så ekstremt dårligt for United siden han sagde stop.
Bob Stokoe
Ham nævner jeg, fordi jeg ELSKER statuen af ham foran Stadium of Light over alt på jorden. Det er et studie i henført lykke. Manden bag en af de største sensationer i engelsk fodbolds historie, nemlig Sunderlands FA Cup sejr over Leeds United i 1973.
Pep Guardiola
Ja, han har mange penge til sin rådighed, men han formår sørme da også at få sit hold til at spille noget vidunderlig fodbold. Jeg kan næsten ikke acceptere folk, der ikke kan anerkende ham som en af de moderne fodboldæras allerstørste trænere.
Tony Pulis
Er ofte blevet beskyldt for at spille skyttegravsfodbold, men den gode pointe er, at han ALDRIG er rykket ned med et fodboldhold. Den slags har jeg respekt for. Ingen har nogensinde haft det let mod et hold, der var trænet af Tony Pulis.
Her er de fem største danske trænere ifølge Morten Bruun:
Viggo Jensen
Stjernen i mit fodboldliv. Ingen træner har lært mig så meget, både omkring selve spillet, men i høj grad også om måden at leve på og forholde sig på som fodboldspiller. Og det var endda inden fuldtidsfodbold kom på mode i Silkeborg.
Bosse Johansson
Den perfekte afløser for Viggo Jensen. Det har altid været en særlig glæde for mig at tænke på, at jeg vandt det danske mesterskab med den mest humanistisk indstillede træner, jeg har haft.
Sepp Piontek
Han gav mig debut på det danske landshold, ligesom vi fik to et halvt gode år sammen i Silkeborg. Hans træning kunne godt være noget altmodisch, men han er et meget stort menneske og en formidabel brobygger.
Richard Møller Nielsen
Ham havde jeg aldrig noget tæt forhold til. Men selvfølgelig skal han på min top 5. Det var pinligt ud over alle grænser, at han ikke blev Årets Træner i Danmark i 1992, for EM-sejren er og bliver den største sportspræstation i nationens historie.
Hans Therkelsen
En af mine første trænere. Jeg tænker tit på Hans, når jeg render rundt og træner U16-holdet i IF Lyseng. Han var den første, der så, at jeg kunne noget ekstra, og så kørte han mig egenhændigt rundt til diverse udtagelses-stævner.
—-
