Næsby Boldklub har et års erfaring som DBU Børneklub

af | 28 oktober 2022 | Artikler

Næsby Boldklub er en af de mange odenseanske klubber, som ligger i laget lige under OB og hvor der let sker det, at spillere flytter klub efter, hvor de ser de bedste muligheder. Næsby har traditionelt haft et stærkt ungdomsarbejde, som har givet spillerne et godt udgangspunkt for en videre karriere. For eksempel startede Anders K. Jacobsen nu A.C. Horsens og Mads Hermansen nu Brøndby I.F. i Næsby Boldklub, mens Alexander Bah, som nu spiller i Benfica, tilbragte et par ungdomsår i klubben.

Som udgangspunkt bygger klubben på uddannelse af egne spillere, som begynder med de 0 – 4-årige fugleunger efterfulgt af børneholdene, som er delt i U5 – U8 og U9 – U12 og endelig ungdomsholdene. Ligeledes har klubben en stor pigeafdeling, hvor pigerne træner med drenge indtil U7/U8. Lenni Lund er Børneudviklingschef, mens der er ansat to Børneudviklingstrænere til de to børnegrupper. Lenni er den, der har ansvaret til klubledelsen, mens de to udviklingstrænere for henholdsvis U5- U8 og U9 – U12 har ansvaret for at coache og hjælpe trænerne i forhold til planlægning og udførelsen af træningerne, så der sikres udvikling af hver enkelt spiller.

Fugleungerne i Næsby Boldklub, (Det kalder de de 0 - 4 årige).
Fugleungerne i Næsby Boldklub, (Det kalder de de 0 – 4 årige).

Som grundlag for at blive godkendt som DBUBørneklub har klubben nedskrevet en børnepolitik, som formulerer de rammer, som man er sammen om både på banen og uden for banen i klubben. Alt er lagt ud på klubbens hjemmeside, så også forældrene kender klubbens politik. Kort sagt drejer det sig om at skabe tryghed for børnene, når de er i klubben og, at det er de voksne i klubben, som har ansvaret for denne tryghed.

Som det gælder for næsten alle klubber er det forældrene, som må påtage sig trænerrollerne i Næsby Boldklub op til U10. Herefter søger man klubtrænere, der står for træningerne i børneafdelingen i samarbejde med forældretrænere. I ungdomsafdelingen fra U13, har alle hold klubtrænere.  Klubben afholder selv C-kurser for trænerne for at give dem basisuddannelsen. En fordel ved forældretrænerne er, at de ofte bliver i klubben flere år – måske hele deres barns børnefodboldtid. I klubben har trænerne deres eget forberedelsesrum, hvilket er med til, at klubtrænerne udveksler ideer, inspirerer hinanden, coacher hinanden eller planlægger sammen ofte i samarbejde med børneudviklingstrænerne. Derudover afholder børneafdelingen 5 segmentmøder for alle pige- og drengetrænere i afdelingen om året.

(Vores trænere bruger meget tid på planlægning og sparring. Forældretrænerne gør det hjemme, klubtrænerne i klubben hver gang)

Når man i Næsby Boldklub – som anbefalet af DBU – har en træner pr. 8 spillere, og ofte træner i mindre grupper kræver det koordinering af praktiske ting og øvelser, så der bliver en sammenhæng og progression. Dette er Børneudviklingstrænernes ansvarsområde.

For Lenni Lund er kontakten til forældrene vigtig blandt andet gennem møder med forældrene, så de er klar over klubbens politik. På hver årgang vælges to forældre som koordinator, der skal hjælpe med koordineringen af sociale arrangementer og træningsture. Mange forældre har en tendens til at fokusere mere på resultatet end processen. Kommer barnet hjem fra en kamp, er første spørgsmål ”Vandt I?”. Som DBU børneklub arbejder Næsby Boldklub på at fremme et udviklingsmindset frem for resultatmindset. Fodbold skal være sjov og lærerigt. Som Lenni siger, er alle kampe udviklingskampe, og det er de jævnbyrdige kampe, som er de sjoveste og mest udviklende. Hun har også fokus på, at børnene ikke skal forstyrres af råb fra forældre.  Det er trænerne der coacher /vejlede den spiller, der er omkring boldholderen, da Næsby Boldklub arbejder på at skabe selvstændige spillere.  Spilleren har nok at gøre med at beslutte sig til at aflevere bolden/drible/skyde. Skal man absolut råbe til nogle, skal det være dem, der ikke har bolden, så de kan tilbyde sig.

Ud over de to normale træningsdage tilbyder klubben fredagstræning for de træningsparate piger og drenge, som gerne vil dygtiggøre sig, hvor træningen bliver en udfordring, der ligger ud over det normale både med hensyn til træner, både piger og drengevenner og krav til at løse nye udfordringer. Derudover er der åben klub 2 gange om ugen, hvor børnene kan komme ned i klubben og låne bolde, kegler, trøjer og ”lege” fodbold på egne præmisser.

SportConcept Internationalteamsports.comLæs mere om Formthotics påWinther Sport og Fritid.SPORTIGAN I HURUP OG THISTEDBoldtour og EventVerona CupSkaerbaekcentretdbuBusture og sportsrejser i Danmark & resten af Europa