Coronakrisen har ramt Skærbækcentret virkelig hårdt. Reserveringer fra udlandet blev opsagt og kun to af de 38 faste medarbejdere blev i deres arbejde, mens resten kom på lønkompensation hjemme. Heldigvis lever vi i et samfund, hvor bankerne og samfundet holder hånden under, når man har en midlertidig krise. Det skulle også bare mangle, kunne man mene, for har man penge i banken, kan den jo bruge ens penge til egen indtjening, og tjener man penge, ryger en stor del til staten som skatter og afgifter.
Skærbækcentret lever ud fra, at hvis man får et knock out, rejser man sig med en ny taktik, og må man ikke mere det, man plejer, finder man på noget nyt. Blandt andet blev forårets traditionelle linedance arrangement leveret virtuelt, så folk kunne danse med hjemme i stuerne. Banken havde heldigvis så stor tillid til centret, at deres ”ja” gav ro til at kæmpe sig ud af krisen.
I år får danskerne muligheder ved Vesterhavet
Den næst største gruppe feriegæster på Skærbækcentret er hollændere, skønt det i pressen fremgår, at det især er nordmænd og tyskere, som kommer til vestkysten. Når hollænderne nu er væk, får danskerne en enestående chance for at få en unik ferieoplevelse i Danmark.
Når børnene har det sjovt, har det været en god ferie for forældrene. Badelandet er topscoreren, og i respekt for en ny corona-smitte, er man klar med ekstra personale ved adgangene til og fra vandet. Klor i vandet er jo dræbende for alle bakterier, så farerne ligger ikke vandet.
Børnene får massevis af oplevelser og bevægelse
Som noget nyt har man i år i skolernes sommerferie oprettet en ”kids club”, hvor en står for at arrangere aktiviteter for børn: Man har en aftale med en landmand om besøg på en ”rigtig” bondegård og endelig kan man leje spil til børn og forældre til om aftenen. Dette er blot nogle af de nye tiltag Skærbækcentret har taget i forhold til sidste år, hvor der ellers var nok at vælge imellem af børnevenlige aktiviteter. Problemet bliver nok snarere at fravælge aktiviteter, så der skal måske en hel uges ferie i familiehytterne til at dække de største behov.
Toget kører til stationen i Skærbæk kun nogle få minutters gang fra centret, og skulle man have problemer med bagagemængden eller bentøjet, kan man få hjælp i centret. De fleste kommer nok i bil, hvilket giver muligheder for både historiske, kulturelle oplevelser og naturoplevelser, hvilket kan give anledninger til derhjemme hos far, mor og børn at få en snak om og evt. sætte sig mere ind i oplevelserne.
Tilbud til de lidt ældre
Tilhører man den aldersmæssige +60-gruppe har man et tilbud om 3 skønne dage ved Vadehavet på hverdagene i lækre familiehuse med 2 overnatninger, 2 x morgenmad, 2 x aftensmad, 1 bowlingtime, fri adgang til aktivitetshaller, fitnesscenter samt svømmehal med bl.a. sauna, spa og dampbad samt gratis billet med færgen Rømø – Sylt.
Oplevelser eller bare en brun krop
I Sydeuropa har naturen altid leveret sol og strand, så man blot behøvede at bygge hoteller. Nordeuropæerne ville så komme i massevis år efter år med ønske om at ligge på stranden om dagen, tage på restaurant om aftenen og sove på hotellet om natten. Man kommer hjem med en flot solbrun krop, men ingen oplevelser rigere.
Skærbækcentret giver oplevelser på tværs af generationer, frisk vesterhavsluft, solbrune kroppe, bevægelse og man kan få oplevelser, som er fjernt fra bylivet, men alligevel en del af Danmark. Om aftenen kan man i fulde drag slappe af i familiehytten siddende inde eller udenfor. Det er noget andet end et hotelværelse i Sydspanien!