Nogle husker måske Chelseas tjekkiske målmand, Petr Cech, fordi han spillede med hovedbeskyttelse. Det havde han ikke altid gjort, men i 2006 kom han ud for en alvorlig hjernerystelse, som krævede 3 måneders pause fra al fodbold. Han kunne intet huske fra kampen, sagde han. Da han vendte tilbage til Chelseas hold, var det med hovedbeskyttelse resten af karrieren.
Tidligere så vi en ishockeyspiller fra Odense blive overfaldet af en modstander med knytnæveslag i hovedet efter at hjelmen var faldet af. Havde han haft hjelmen på, havde skaden nok ikke været så stor. Man mente, at efter 14 dages pause ville han nok være klar til at begynde træningen igen.
I år var målmanden for Odense Håndbolds kvinder, Althea Reinhardt, væk fra sin udsatte post som målmand i adskillige uger blandt andet også, fordi man har en vis usikkerhed med hensyn til langtidseffekten af hovedskader. Her er det ikke spilleren, som skal vurdere om han/hun er klar, men derimod den lægelige stab, som måske også kan være på lidt usikker grund, da langtidseffekterne af skader på hjernen mangler mere forskning.
Hovedskader opdages for sent
Får man en hovedskade som en brækket næse, ser det voldsomt ud med al det blod, men skaden bliver forholdsvis hurtigt lægt. Får man en hovedskade på hjernen, ser det ikke så voldsomt ud, men skaden kan tage lang tid at blive lægt. Eller man tror, den er blevet lægt; måske skal der bare en lille berøring til, at den gamle skade bliver aktiveret igen. Og hvad er effekten af mange små skader?
Man kunne have håbet, at Petr Cechs hovedbeskyttelse kunne have skabt mode for andre målmænd. Man kan spille med pandebånd, som ikke fylder mere end hovedbeskyttelsen, men det er ikke sket. Mange målmænd vil nok sige, at risikoen for at komme til skade er lige så minimal som at styrte ned med et fly. Men skulle det ske, kan ulykken være katastrofal.
Så lidt for at beskytte sig
Som Jesper E. Hansen, marketingansvarlig for Sports Pharma, siger så skyldes uviljen nok, at risikoen er så lille og, at der mangler evidens dvs. lægelige undersøgelser og beviser på skadernes omfang. Sports Pharma tilbyder ellers en HALO hovedbeskyttelse, som sagtens kan konkurrere med priserne på skater- og cykelhjelme. Den er meget let, fylder ikke ret meget mere end et pandebånd og giver en beskyttelse og også en ro, så det ikke behøver at være frygten, der fylder, når man dykker ned og griber en bold foran modstanderen.
Princippet er såre simpelt, idet HALO’en består af kevlar, en masse hulrum, (alternativt, som er 5 gange stærkere end stål og bruges i f. eks. skudsikre veste), så når der kommer et stød, bliver kraften fordelt ud over et meget større område. Det er som at slå ned i en vandseng, hvor slagets effekt bliver opsuget.
Hovedbeskyttelsen kan være lige så relevant for andre spillere på banen som fx centerforsvarerne, som ofte bliver udsat for at skulle gå i luftdueller både i eget straffesparksfelt og i modstandernes, så her kunne hovedbeskyttelsen være en fin forebyggende ting, så spilleren kunne bruge energien på at lykkes med aktionen frem for at frygte for konsekvenserne.
Har man nok fokus på hovedskader?
Man må dog sige, at fodboldlederne er klar over risiciene for hovedskader. For eksempel skal dommeren stoppe kampen ved mistanke om selv den mindste hovedskade, hvilket så desværre får nogle spillere til at simulere hovedskade selv om det var en regulær tackling fod mod fod.
Hovedstødstræning for børn under 12 år bør ikke finde sted, da jo tidligere skaderne opstår jo alvorligere kan konsekvenserne være.
Sports Pharma bekymrer sig om folks velvære, hvor bevægelse er en hel grundlæggende ting. Sports Pharma har varerne til holdlederen for U6-drengene, til holdlederne for DBU’s landshold og til lægerne på sygehusene. Kunsten er at klubberne får fat i de rigtige varer til de rigtige personer, så de præsterer bedre, bliver gladere og får et aktivt liv hele livet.
Den rigtige bandage, den rigtige sål i fodboldstøvlerne, det rigtige køleprodukt, det rigtige proteintilskud samt meget mere kan hjælpe en mod et bedre liv eller at få opfyldt ens drømme.
