Den tidligere toptræner og årets træner i 1999, Poul Hansen, arbejder i dag som DBU-instruktør og ekspert kommentator for TV3. Dansk Træner Union satte sig for at høre hans erfaringer og syn på moderne fodbold. Det kom der flere spændende og interessante budskaber ud af.

Poul Hansen, født 4. december 1953, er i dag en flittig gæst i fjernsynet, hvis man tuner ind på en fodboldkamp. Siden 2004 har Poul Hansen været tilknyttet Viasat Sport og TV3 som ekspert og fodboldkommentator. Poul Hansen er født og opvokset i Sønderjylland, bor i dag i Gråsten, og har en uddannelse som skolelærer og HR-projektleder i Sydbank. Men det er som cheftræner, at man husker Poul Hansen bedst. I sin aktive trænerkarriere satte han sine afgørende aftryk i blandt andet i Ikast FS, Lyngby BK, AB, Farum BK, AGF og OB. Desuden er Poul Hansen tilknyttet DBU, er instruktør for træneruddannelser og har løbende træningspas på fodboldlinjen på Sønderborg Idrætsefterskole.

Dansk Træner Union præsenterede Poul Hansen en række spørgsmål. Det kom der disse resultater ud af:

Hvorfor blev du i sin tid fodboldtræner?

– Jeg har faktisk spillet en del badminton, men fodbold har altid været mit kald. Det forholdt sig således, at jeg kunne holde fri fra mit lærerjob og tage et årskursus på Institut for Idræt på Odense Universitet. Det der svarer til en bachelor i idræt, hvor jeg afsluttede fodbold, træningslære og fysiologi som speciale. Min rapport udmøntede sig i en bog: ”Fodboldtræning gennem spil” – i øvrigt i tæt samarbejde med Roald Poulsen – hvor jeg præsenterede en række nye ideer og niveauer end de rent topprofessionelle, som gav mig blod på tanden for at komme ud i den virkelige fodboldverden og afprøve mine teorier. Det var baggrunden for at jeg begyndte at træne som 29-30-årig.

– Jeg startede i en lokal Serie 1 klub i Sønderborg. Det gik godt, og nysgerrigheden førte mig videre til Aabenraa i Danmarksserien, som jeg formåede at få op i 2. division. Trænerkarrieren tog fart, og jeg gennemførte både A og P licensuddannelserne som træner i 1995 og rykkede videre til Haderslev, inden det blev SønderjyskE. Jeg blev efter oprykning med Haderslev til 1. division i 1996 tilbudt cheftrænerposten i Ikast FS, der lige var rykket ned fra den bedste række. Det blev mit første professionelle job.

Hvad var højdepunkterne i din trænerkarriere?

– Det var nok mit første professionelle år i Ikast FS, hvor vi i 1997 som 1. divisionshold kvalificerede os til pokalfinalen i Parken. (Ikast tabte finalen til FCK med 2-0, red) og ikke mindst oprykningen til landets bedste række samme år. Desuden var det stort at blive nummer 4 i Superligaen med Lyngby BK i 1999 og kvalificere klubben til europæisk fodbold. Endelig kan jeg ikke komme uden om at nævne prisen som Årets Træner i 1999.

Hvad var lavpunktet?

– Det var nok at blive fyret i AGF i 2003.

Hvad var dit sidste job som træner?

– Jeg var sportsdirektør i OB fra 2011 til 2013, hvor jeg også i en periode i 2012 trænede førsteholdet sammen med Henrik Clausen. Efter mit engagement i Odense ringede Bo Henriksen og bad om en hjælpende hånd i Brønshøj Boldklub. Så jeg tog et halvt år i 2013 som hjælpetræner. Det var et underholdende punktum for min trænertid, og jeg har siden helliget mig min fuldtidsrolle som ekspert og kommentator for TV3 og mit erhverv som instruktør i DBU.

Hvad er din rolle og opgave som instruktør i DBU?

– Jeg har i mange år stået for T-træner kurset, hvilket er den første del af træneruddannelsen for tidligere eller nuværende professionelle spillere i den bedste række eller i udlandet. Dertil er jeg også medansvarlig for at planlægge og gennemføre A, B1, B2 og B3 træneruddannelser.

– De tidligere professionelle spillere, der ønsker et T-træner kursus, ser ofte verden endimensionelt. De har hidtil kun forholdt sig til at være individuelt gode til træning og i kamp. Nu skal de overskue mere end dem selv og lære hele formidlingsdelen, det taktiske aspekt, få et hold til at fungere og opstille træning, der passer til den måde, man reelt gerne vil spille på. Jeg skal så at sige lære dem at gå fra at være spiller til at være træner. Det er en helt anden verden og meget mere kompleks. Spillerne kommer alle med fodbolderfaring, så vores referenceramme ligger samme sted, og nogle har gode forudsætninger, men der er også nogle, der tidligt må sande; ”nej, det her er ikke mig”.

Du sammenligner trænerrollen som projektledelse i en virksomhed?

– Ja, som træner starter du et nyt sted hver uge. Du har godt nok noget eller lidt med i bagagen fra den seneste kamp, men reelt arbejder du frem mod det næste nye mål, fordi du skal skabe et topprojekt hver uge fra et lavt eller højt niveau – alt efter hvordan det er gået i sidste kamp. Du har et langsigtet projekt, og du arbejder på at kurven stiger. Det ligger implicit og er nødvendigt i topfodbold at vinde. Dit mål ligger derfor videre og videre, og den næste kamp fylder det hele – både når det handler om at udvikle holdet og udvikle den enkelte spiller. Ledelsesmæssigt er det, det vildeste og mest intense at være fodboldtræner, og du skal være indstillet og stærk nok til at klare mange bump på vejen.

Hvad er så en god træner og leder i dine øjne?

– Forudsætningen for at blive en god træner er at kunne skabe relationer på holdet. Der er ikke ret meget, der er mere vigtigt end fodboldfaglighed, men relationer, dynamik, organisation og kommunikation på et fodboldhold og at kunne udnytte det til fulde, er ekstremt væsentligt. Der skal i den grad være en kemi mellem dig og spillerne. Du kan aldrig sætte dig op og være leder og bare sige; ”nu gør vi sådan og sådan, punktum”. Du er jo om noget afhængig af, at de spillere, du leder, gør dig til en god leder. Du er intet værd uden spillerne, og du kan være nok så faglig dygtig, men hvis du ikke får den dynamik ind i samspillet, er det lige meget.

Du slår også på, at en spillertrup med forskellige holdninger er en styrke. Hvorfor?

– Mange trænere stræber efter at skabe en homogen stamme af spillere. Men jeg vil være ked af at have en alt for homogen trup. Homogenitet generer inerti, oplever jeg. Jeg ønsker de kreative, unikke og sublime spillere, som kan skille sig ud fra mængden. Hvis du ikke breder dig, bliver det for konformt for mig, og jeg tror ikke på, at du kan skabe resultater ud fra en fuldstændig fælles og ens ramme. For når denne ramme ikke virker, så har du ikke spillere, der kan udvikle det eksisterende. Så jo flere forskelligheder på holdet, du som træner kan håndtere, jo mere dynamisk team har du. Jo mere I supplerer hinanden og er hinandens modsætninger, jo mere forstærker og udvikler du holdet, fordi du favner bredere.

– Fodbolden udvikler sig hele tiden, og de gode trænere og hold håndterer spillernes forskelligheder på en måde, som er en styrke. Omvendt går du kun efter det homogene og millimeterdemokratiet, så risikerer du efter nogle år at blive sat fuldstændig tilbage, fordi de andre hold udvikler sig og kommer med et anderledes udtryk. Så min pointe er, at der skal være plads til forskellige holdninger hos spillerne til, hvordan du spiller fodbold. Men på adfærd er det selvfølgelig en anden sag. Fodbold er en holdsport med regler, og adfærden skal stemme og følge de sociale spilleregler. Det er vel derfor, klubber anskaffer sig bødekasser.

Hvad er fremtidens træner?

– En træner og en menneskekender, der i højere grad end tidligere formår at se og forstår den enkelte spiller. De spillere, der kommer op nu, er rimelig ligeglade med, hvad der skete for f.eks. 10 år siden, så du skal være endnu mere på udviklingen, end dem du skal stå i spidsen for, uanset om du har 30 års erfaring med i bagagen som træner. Hvis du ikke favner det nye vand, de svømmer i, favner at alt er mere kompleks i form af den øgede tilgang af informationer og alle de sociale medier, som unge orienterer sig ved, så lykkedes du ikke. Spillet udvikler sig taktisk og teknisk i et tempo og på bedre og hurtigere baner af kunstgræs og hybridbaner som ikke set tidligere, men dem omkring spillet udvikler sig også i større hast end tidligere.

– Du skal kunne følge med og hele tiden have fokus på, hvordan får du det her produkt til at spille bedre, hvordan får du mest ud af den enkelte spiller, hvordan får du ham eller hende løftet og samtidig sikre dig, at holdet stadig fungerer. Det er en 24 timers opgave, og jeg synes, det er ekstremt spændende at følge de nye trænere, som kommer frem, som netop har blik for, at de unge er meget anderledes end tidligere og griber tingene og fodboldens udvikling an på et anderledes sæt. Her tænker jeg på den nye bølge af dygtige tyske trænere.

Hvor er fodbolden på vej hen?

– Fodbold er blevet meget hurtigere med dobbelt så mange pasninger end tidligere. Da Spanien blev verdensmester i 2010, havde de omkring 600 pasninger. Det har et gennemsnitshold nu. Der er sågar hold, der har 900 pasninger. Spillet bliver hurtigere, bolden løber hurtigere med hårdere afleveringer og din tid på bolden bliver kortere. Hvis du tidligere havde fire sekunder på bolden, så har du måske nu kun to sekunder. Du skal med andre ord orientere dig hurtigere, spille hurtigere, bevæge dig mere, kunne vende og dreje begge veje, uanset hvordan du spiller, så skal du kunne det. Og igen, det er i sidste ende træneren, der skal lære og udvikle spillerne i den retning.

– Når holdene er så gode på bolden, som de er, kan de i princippet spille en hel kamp uden at skabe en eneste målchance, hvis ikke de vil eller ikke har intentioner om at score. Derfor kræver det meget mere af det andet hold. Det andet hold er nødt til at lægge et helt andet aggressivt og højt pres, løbe i højt tempo og sørge for at modstanderen laver fejl. De gør det nemlig ikke af sig selv, hvis de ikke bliver presset til det. Udviklingen i fodbold er i stigende grad bestemt af den måde du organiserer og angriber bolden på. Det er ikke længere nok blot at følge og bevæge sig med bolden og mandsopdække. I dag er du nødt til at angribe bolden ved aggressivt at gå foran modspilleren og bryde bolden. Det er det, de er så gode til i Tyskland.

Kan dansk fodbold følge med?

– Ja, det kan vi. Men vi skal være dygtige. Vi har i øjeblikket rigtig dygtige ungdomslandshold, hvilket glæder mig. Men vi skal stadig kigge ud over grænsen og overføre, hvordan de bedste lande gør, når de spiller med et højt aggressivt pres. Vores spillere skal i ungdomsårene lære at spille med intensitet, en stærk og dynamisk organisation, hvor spillerne er hurtige i opfattelsen og atletisk robuste. Jeg oplever, at der bliver trænet dygtigt og flittigt i danske klubber.

– Men jeg ser et fundamentalt problem: Jeg oplever en tendens til, at man spiller og træner fodbold på alt for lille et område, fordi en to-tre hold måske skal dele samme bane til træning. Håndbold, basket og volleyball træner på samme størrelse bane, som de spiller kamp på, men det gør vi ofte ikke i fodbold. Og det er en fejl, hvis vi tror, at vi kan udvikle dygtige, offensive spillere ved kun at lave førstegangsberøringer og korte pasninger. Det ender med, at vi bliver sindssyg gode til små pasninger i små rum, men at vi kommer til at mangle dynamikken, dybdeløbene og det med at kunne se rummene, øve en 40 meters aflevering langs jorden og bringe spillere foran bolden. Vi er nødt til at skabe nogle forudsætninger, så vi kan spille 11-mands fodbold til træning. Jeg synes, det giver en falsk tryghed, at vi er supergode på bolden i små rum og forestiller os at mængden af pasninger i små rum er lig med chanceskabninger. Sådan ser jeg fodbold i hvert fald på øverste niveau, at vi er nødt til at skabe langt flere chancer for at være med i toppen, og det gør vi kun ved at øve og lære at bruge hele banens længde og bredde. Også for at sikre – og det er så det næste aspekt – at der er nogen, der har lyst til se på det.

Har du et par gode råd til en træner?

– Der er to ting, som jeg også siger i mit B2 trænerkursus: For det første er det vigtigt at fastholde de spillere, der er på holdet og sørge for et godt miljø – at spillerne har det sjovt og lærer noget. Og for det andet, som jeg var inde på før: at du som træner er nødt til at øve og dygtiggøre dine spillere i at spille fodbold på den størrelse bane, hvor de spiller kamp – altså på en 11-mands fodboldbane. Lige nu oplever jeg, at det er procent 80 – 20 i at spille og træne i små rum end at spille og træne i større rum. Det er træneren og klubben nødt til at lave om på, så det hedder procent 20 – 80. Træneren må organisere sin træning, så det hedder 9 mod 9 eller 10 mod 10, fordi det er det, du skal bruge i kamp. På A3 og B3 uddannelserne lærer trænerne at lede spillet på stor bane, men det oplever jeg desværre ikke praktiseret i lige så høj grad hos trænerne rundt omkring i klubberne.

Til sidst. Hvad giver dig at være ekspert og kommentator på TV?

– Det giver begejstring at formidle fodbold. Som ekspert kan jeg, modsat journalisten, møde op med et blankt stykke papir og forholde mig til det, jeg ser på banen. Det er en udfordring hver gang at formidle, hvad der sker i spillet lige nu og her. Men det er også ekstremt spændende og en test hver gang, fordi fodboldkampe er så forskellige i sammenhængskraften og på det taktiske plan. Hver eneste kamp er en ny kamp med en ny indsigt, så jeg skal være oppe på mærkerne hver gang, smiler og slutter Poul Hansen.