Stor udskiftning af trænerne i superligaen

af | 2 januar 2023 | Artikler

På nuværende tidspunkt har kun 3 af superligacheftrænerne haft deres nuværende job i mere end tre år, mens kun 4 af målmandstrænerne har været i deres nuværende job i mindre end 3 år. Her ved årsskiftet har cheftrænerne været ansat gennemsnitligt ca. 1,66 år, mens målmandstrænerne har været ansat ca. 5 år i gennemsnit. Cheftrænerne lever livet med en risiko for fyring hele året, mens målmandstrænerne bliver ansat enten i vinterpausen eller i sommerpausen og fuldfører jobbet til enten sommer eller vinter.

Længst siddende blandt cheftrænerne er Thomas Thomasberg med 4 ½ år, Flemming Pedersen med 4 år og Kent Nielsen med 3 ½ år. Samarbejdet mellem Brøndby og Niels Frederiksen varede også 3 ½ år. Inden for det sidste halve år har hele 4 klubber skiftet cheftræner. AGF og F.C. Midtjylland i sommerpausen og AaB og F.C. København i løbet af efteråret.

Af de sidste 4 klubber har de 3 fundet deres træner i udlandet: F.C. Midtjylland, Albert Capellas fra Spanien, AGF Uwe Røsler fra Tyskland og AaB Erik Hamrén fra Sverige. Hamrén var tidligere succestræner i klubben med mesterskab i 2008, mens F.C. København opgraderede assistenttræneren Jacob Neestrup. Blandt de 6 klubber, som her ved vinterpausen ligger på de 6 pladser, som kvalificerer til mesterskabsspillet, har de 5 klubber dansk træner. Grunden til, at klubberne har ”været nødt til” at ansætte trænere fra udlandet, kan måske også være, at ekstremt mange danske toptrænere i 2022 har fået cheftrænerjob i udlandet. Her har Bo Svenssons og Thomas Franks succes uden tvivl været en årsag.

Ståle Solbakken var ansat i F.C.K. i 12 år, men så lang karriere i én klub skal man som cheftræner ikke forvente mere. Den tid er forbi!!

Når træningen starter op, er fem trænere udlændinge: To svenskere, en islænding, en spanier og en tysker og finder Brøndby en udenlandsk træner, er halvdelen fra udlandet.

Blandt målmændene skiller Casper Ankergren ansat september 2021 i Brøndby, Lars Vinde Horsens ansat sommer 21 og Oliver Rosengren Silkeborg med ca. 1 ½ års ansættelse sig ud som ”nybegyndere”. Med suverænt størst anciennitet skiller AaB’s Poul Buus sig ud fra kollegerne, idet han 1. januar 2007 skiftede Hobro ud med AaB og altså nu kan fejre 16 års jubilæum i AaB. Allerede for 2 år siden passerede han FCK’s legendariske målmandstræner Per Vind, som med 14 år fra 1999 til 2013 havde rekorden. Tættest på i dag kommer Erik Boye, Randers, hvortil han kom i sommeren 2013 og altså har været i klubben i 9,5 år.

Blandt målmandstrænerne er der en ret tydelig tendens til, at man har haft en egen karriere som målmand på højeste niveau. Cheftrænerne kommer med flere forskellige udgangspunkter med hensyn til egen aktive karriere. Alle målmandstrænere er danskere.

Oversigt over trænernes anciennitet lige nu:

FCN   Flemming Pedersen   4

Viborg   Jacob Friis   1

FCK   Jacob Neestrup   ½ (fra sept. 22)

Silkeborg   Kent Nielsen   3 1/2

OB   Andreas Alm   1 ½

Randers   Thomas Thomasberg   4 ½

FCM   Albert Capellas   ½

AGF   Uwe Rösler   ½

Horsens   Jens Bertel Askou   2

Brøndby   p.t. ingen

AaB   Erik Hamrén   ½ (fra sept. 22)

Lyngby   Freyr Alexanderson 1 ½

Oversigt over målmændenes anciennitet lige nu:

FCN   Magnus Pondus Hansen   3 ½

Viborg   Kresten Vedstesen   2 ½

FCK   Kim Christensen   4 ½

Silkeborg   Oliver Rosengren   1 ½

OB   Lars Bjerring   6 ½

Randers Erik Boye   9 ½

FCM   Lasse Heinze   4 ½

AGF   Nicolai Pold   4 ½

Horsens   Lars Vinde   1 ½

Brøndby   Casper Ankergren   1 ½

Aab   Poul Buus   16

Lyngby   Thomas Villadsen   3 ½

SportConcept InternationalSPORTIGAN I HURUP OG THISTEDBusture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropaWinther Sport og Fritid.Verona Cupteamsports.comdbuSkaerbaekcentretBoldtour og EventLæs mere om Formthotics på