Torben Overgaard, træner for F.C. Thy – Thisted Q’s kvinder, blev Årets jyske Træner 2018

af | 12 marts 2019 | Årets træner

Først sikrede F.C. Thy – Thisted Q sig oprykningen ved at vinde over Vejle Boldklub og efter, at de var kommet op blandt de otte hold i 3F Ligaen og skulle kæmpe om at undgå de to nederste pladser for at sikre sig en fortsat plads i kampen om mesterskabet i år, fik de skubbet Odense Q ned på pladsen som nummer 7.

For bare to år siden ville ingen have kunnet forestille sig, at de to fordums storhold i Vejle og Odense ville kunne blive overhalet af et hold fra Thy. Thy ligger i et område, hvor især kvinderne søger væk for at få sig en uddannelse, og her er det især Aalborg, som trækker.

Bunden opgave til Torben

Træneren for holdet siden sommeren 2017 har været Torben Overgaard. Han har gennem flere år været træner for U-17 drenge divisionen, U-18 DM piger samt talentchef for drengeeliteafdelingen og har joket lidt med, at når kvinderne kom i 3F-ligaen ville han godt overtage holdet. I stedet blev han overtalt til selv at spille dem op i 3F-ligaen.

Fra at kvinderne trænede én gang om ugen fast samt én gang efter behov og tid, fik han overbevist spillerne om at øget træning var en betingelse, og spillerne var med på det. De fleste er bosiddende i Thisted Kommune, men godt og vel en håndfuld spillere tager fast turen fra Aalborg for at komme hjem til Thy og træne.

Træner, lærer og politiker

Med sin A-licens uddannelse og med sit mangeårige arbejde med eliteungdomsspillerne i klubben har Torben og klubben sendt et klart signal til spillerne om, at man vil dem. Efter man sikrede sig et halvt år i 3F-ligaen mere uden fare for nedrykning kunne man have slappet lidt af og nydt succesen. Det gør man ikke: Uge 7 blev brugt til træningslejr i Tyrkiet. Så ligaens yngste hold er klar til at tage kampen op med Brøndby og nærmeste nabo Fortuna Hjørring.

Med de ambitioner kræver det mange timer om ugen på træningsbanen, mange timers forberedelse samt mange timer i bus til kampene for Torben Overgaard. Dagtimerne bruger han på at være lærer og som om timerne i fritiden ikke er fuldt besat er han også kommunalbestyrelsesmedlem i Thisted samt folketingskandidat for Det konservative Folkeparti. Det snart kommende folketingsvalg kan måske betyde lidt mere arbejde til Torbens assistent, Henning Pedersen, kendt af alle med forbindelse til jysk fodbold i det sidste halve århundrede.

Torbens kombination af et lærerjob og et politikerjob kan måske være en god kombination for en træner, der skal kunne organisere, styre og nå mål sammen med andre.

Stolthed og en masse mere arbejde

Det har ikke været uden en vis stolthed, at man har set Brøndby I.F. og Fortuna Hjørring med deres landsholdsspillere komme kørende til Thisted Stadion i vished om, at man sammen med dem udgør eliten i dansk kvindefodbold.

Formanden for F.C. Thy – Thisted Q’s dameseniorafdeling siger: -Torben og hans team har i den grad rykket pigerne og med landets yngste trup er ovennævnte resultater ikke mindre end naturstridige, og vi i klubberne og området og ledelsen er meget stolte over at opleve dette og nyder hvert sekund om end det er benhårdt arbejde også i kulissen.

-Torben er med sine taktiske og analytiske evner en afgørende faktor for at have udnyttet og løftet det potentiale vore piger har, og vi er stolte af for nylig at have lavet en forlængelse på 1,5 år sammen, så vi kan fortsætte udviklingen af damefodbolden i det nordvestjyske.

Boldtour og EventVerona CupdbuSPORTIGAN I HURUP OG THISTEDBusture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropaSportConcept InternationalSkaerbaekcentretteamsports.comWinther Sport og Fritid.Læs mere om Formthotics på