I næsten halvdelen af tiden har klubben været medlem af Dansk Træner Union, hvilket ingen anden klub kan hamle op med. Omtrent på samme tidspunkt – altså for 100 år siden – oprettedes i den store naboby, Nykøbing Falster, klubberne B1921 og B1901, men de er senere slået sammen til Nykøbing F.C. I de første år skiftede TGB også navn mellem Toreby og Grænge afhængig af, hvor man kunne få et stykke græs til at spille kampe på. Men byerne kunne nok se, at hver for sig kunne man ikke klare sig. I staten af 70’erne blev den kommunale hal bygget, og der var plads til fodboldbaner. Så hermed var adressen fastlagt for altid. I 1975 stod klubhuset færdig takket være lokal indsats for dels at skaffe penge men også arbejdskraft for at bygge klubhuset.
Som i mange andre kommuner oplevede man også i TGB noget modstand, da skolen i Toreby blev lukket og børnene skulle gå i skolen i Sundby, som ligger vest for Nykøbing som en forstad. Skulle klubben stadig have fat i børnene fra små, måtte man flytte sig efter børnene, så træningen for de mindste årgange foregår – også nu – på et græsareal ved skolen med brug af skolens omklædningsrum og et materialerum.
Klubberne må følge med tiden og bevare klubånden
For ældre medlemmer i klubberne kan det være svært at acceptere at klubberne ændrer sig. Nogle slutter sig sammen for sammen at komme højere op i rækkerne, mens andre må samarbejde eller sammenlægges for at give mulighed for at overleve. For forældrene gælder det om, at deres børn har godt af at dyrke en fritidsinteresse, og for børnene gælder det om at have det sjovt med kammeraterne.
TGB har ca. 330 medlemmer med tilbud til alle årgange – dog med lidt tynd besætning i de ældste ungdomsårgange som i næsten alle klubber, men derudover har klubben en masse mennesker, som på en eller anden måde holder fast i forbindelsen til klubben, fordi de har haft en god tid i TGB. Formanden Nikolai Lundstrøm siger. ”Det er fællesskabet, som betyder rigtig meget. Der er og skal være plads til alle”. TGB er ikke bare en klub – det er en livsstil, står der i klubhuset. Her er det sikkert af uvurderlig betydning, at fodboldafdelingen har sit eget klubhus, som man kan præge med oplevelser og minder, og hvor man kan holde fester på egne betingelser. Eller man kan invitere til indendørs Jule Cup, hvor tidligere spillere kommer ikke bare for at spille, men også for at snakke og genopfriske gamle minder.
Uden foreningsliv uddør de mindre byer
Klubben har enormt mange sponsorer, da de forretningsdrivende kan se, at et attraktivt foreningsliv får nye familier til at flytte til, hvilket igen kommer til at gavne dem pga. større omsætning. Frygten er mange steder at lukker skolen, så lukker fodboldklubben, da børnene søger til klubben ved skolen, og så lukker den sidste butik. Sådan kender man vist billeder fra udkantsområder.
Foreningsliv og frivillige mennesker er alt afgørende for et lokalsamfunds liv. Det gælder både børn, unge, voksne, ældre, kvinder og mænd. Klubben er et sted, man bare kan gå hen uden noget formål. Om man vil se en fodboldkamp, kommer til at snakke med en eller får en øl i kantinen kan afgøres af tilfældigheder. I klubben kan man måske få et nuanceret billede på ikke-danske drenge, børnene kan opleve andre voksne end deres forældre og lærere og de gamle kan få at se, at unge mennesker ikke altid lever op til det billede, man nogle gange ser og hører om på tv. Forældrene har fri adgang til at overvære deres børns træning. Trænerne vil børnene det bedste og prøver efter bedste evne at sætte sig i børnenes sted og hjælpe dem derudfra. Der er ingen skjulte bagtanker, som vi her på det seneste har oplevet med børnenes brug af deres mobiler, hvor børnene manipuleres i det skjulte uden forældrene kan se det.
Alle vil gerne investere tid og penge i et godt liv i byen
Klubbens kommunikation ud til forældrene er vigtig og i nogle tilfælde er den digitale vej den rigtige, men den digitale vej er hurtig og kort. Efter få sekunder er den afløst af noget nyt. Brug af foreningsblade er hos nogle yt, men i et klubsamarbejde mellem sponsorer, forældre, børn og klub er det måske en god kontakt. Ved at lægge klubbladet i postkassen sender man et mere personligt signal, for det kan ikke bare slettes eller glemmes. Det kan tages frem igen og igen, snakkes om ved spisebordet. Ja kan også gemmes til en, man vil vise noget i bladet til. TGB har ved årets start måttet stoppe deres kvartalsblad, Klatten, som blev lagt i folks postkasser. Det var for øvrigt Lolland Falsters sidste klubblad.
Fodboldklubben er der, hvor man kan genopfriske gamle minder, hvor tilflytteren kan få sin første kontakt, hvor man kan træffe mennesker, som har et helt andet job, end man selv har. Det er der man skaber sammenhængskraften i byen og bevarer den.
