Træningslejr i Gambia

af | 17 januar 2020 | Artikler

At F.C. Nordsjælland tager til Ghana her i januar med U19- og U21-spillerne kan måske ikke undre, da de får en masse unge spillere til Danmark derfra. Ifølge Superligatræneren Flemming Pedersen skal spillerne ikke på en træningslejr, men på en dannelsesrejse. Man skal ned og opleve den verden, som de unge spillere, der kommer til Danmark, kommer fra. Bedre forståelse for hinandens verden og forudsætninger fremmer samarbejdet på banen, men giver også de unge danskere et helt andet grundlag for at vurdere deres eget liv.

Denne mulighed for at kombinere fodbold og kulturoplevelse har Kvaglund I.F. serie 4 lige øst for Esbjerg også udnyttet, da de i marts sidste år tog en uge til Gambia. Afrikas mindste land på størrelse med halvdelen af Jylland og med mindre end 2 mio. mennesker beliggende som en tunge ind i Senegal i Vestafrika.

Beslutningen om at tage på turen blev først taget i starten af januar, og takket være en stor indsats af klubbens ildsjæl, Anders Boe, blev der søgt om penge fra fonde og skaffet bolde, tøj, blyanter, farver og rekvisitter, som skulle med til Gambia. Blandt andet fik træneren, Lars Bønnelykke et tilskud fra Den jyske Fond.

Afrikas fattigste land

Skønt landet er lille, kommer der en del turister til hovedstaden, Banjul, hvor der er en attraktiv strand og gode hoteller, hvoraf et er ejet af en dansker, som Kvaglund boede hos, så man kunne føle sig bare lidt hjemme der.

Da man kom til lufthavnen blev man ifølge Bønnelykke hurtigt gelejdet gennem kontrollen, da der jo var hvide gæster. Desværre tog bagageudleveringen temmelig lang tid, men så var man forberedt på gambianernes opfattelse af tid. ”Ting tager den tid, ting tager”.

Man skal tilpasse sig det land, man er gæst i

De to første dage var der træning på Gambias nationalstadion, som de måtte betale ca. 3.000 kr. for – småpenge for Kvaglund, men sikkert en vigtig indtægt for deres stadion. Den første dag måtte man vente en time efter aftalt tid, inden banen var klar til halvanden times træning.

På tredjedagen besøgte man en sos-børneby samt en skole, hvor man fik afleveret en stor del af de medbragte sportsrekvisitter og skoleting. Børnenes glæde og taknemlighed over så lidt set med danske øjne, må have rørt og sat sig varige indtryk hos de 17 spillere og 4 ledere og træneren, siger Bønnelykke. Om 40 år er det uden tvivl turen til Gambia, som spillerne husker bedst fra deres fodboldkarriere.

De hvide havde ingen respekt for gambianerne, som i dag har stor respekt for de hvide!

Gambianerne var blandt dem, som englænderne kaldte underudviklede og udnyttede økonomisk, så vi i Europa lever et luksusliv. I dag, hvor vi skal betale lidt tilbage på grund af vores grove udnyttelse af kloden, vil vi godt være med, men det må ikke koste noget af vores velstand!!

Når Bønnelykke beskriver gambianernes hverdag men samtidig utrolig venlighed mod hvide trods udnyttelsen, kan man vist ikke undgå at overveje, om vi ikke skulle påtage os lidt mere ansvar for en renere og bedre verden.

Kvaglund I.F. serie 4 hold på træningslejr i Gambia
Kvaglund I.F. serie 4 hold på træningslejr i Gambia

Man ydmyger ikke sine gæster

På fjerdedagen var der kamp på stadion kl. 10.00 i 30 graders varme i marts, så kampen blev nedsat til 2 gange 35 minutter. Interessen for at møde danskerne var så stor, at gambianerne skiftede hele holdet ud i pausen. Ifølge træner Bønnelykke var Kvaglund virkelig overmatchet, men som de venlige værter, de var, nøjedes gambianerne med at vinde sammenlagt for de to halvlege 4 – 1.

På den syvende dag var der revanchekamp kl. 9.00 efter aftalen, men det blev så efter gambiansk tid til kl. 10.00 igen med et ”hæderligt” nederlag til Kvaglund.

Medbragte sportsrekvisitter og skoleting fra Danmark
Medbragte sportsrekvisitter og skoleting fra Danmark

Som tak for kampene fik modstanderne resten af de medbragte rekvisitter. Nogle af tingene var ting, som hjemme i Danmark ville være kasseret lige på stedet.

Om turen var dyr? Hver deltager betalte 4800 kr., hvoraf de 1000 kr. var for vaccination. Ellers var beløbet for rejse, hotel og morgenmad.

dbuBusture og sportsrejser i Danmark & resten af EuropaSkaerbaekcentretSportConcept InternationalWinther Sport og Fritid.teamsports.comBoldtour og EventLæs mere om Formthotics påSPORTIGAN I HURUP OG THISTEDVerona Cup