Sådan skriver de på Præstø I.F.’s hjemmeside. Mange steder i landet ser man, at idrætsgrene er samlet omkring et idrætscenter med et fælles kantineområde, og derved bliver omsætningen så stor, at man kan ansætte personale til at betjene idrætsudøverne. Til gengæld kommer man til at mangle fodboldmiljøet, som man kan indrette fleksibelt, så man kommer til at tilbringe lige så meget tid der som på fodboldbanerne. En åben kantine for alle inviterer ikke til fællesskab uden for træning.

Præstø I.F. har kun fodbold på programmet, så man har sit eget klubhus med kiosk, som drives helt af frivillige hjælpere, og overskuddet af salget går til medlemmerne. Vask af tøj, rengøring og vedligeholdelse foretages også af frivillige. Tennisklubben, som ligger lige ved siden af, har rådighed over et omklædningsrum, og har Ældre Sagen brug for et lokale til banko eller anden aktivitet, kan de også bruge klubbens lokale. De frivillige har lettere ved at finde fleksible løsninger end, hvis det var kommunen, som bestyrede huset.

Kunstbanen giver nye muligheder

Stor hjælp har man dog fået af kommunen, da de lige har anlagt en 4,5 mio. kroner dyr kunstbane til klubben, og man kan vist være sikker på, at der vil blive passet på den, for nu slipper man for at køre til Vordingborg og træne på deres for smalle kunstbane. Alternativet var at træne på vinterbanen bag klubhuset. Den ligger lavt og modtager al regnvand fra et stort område, så man kan tænke sig til banens kvalitet, når der spilles fodbold om vinteren.

Da man fik klubhuset, blev der i allerhøjeste grad brug for de frivillige, idet huset først blev pillet ned, fragtet til Præstø og derefter genopbygget. Et sådant hus vil man passe godt på langt ud i fremtiden.

I sådan en klub er det rart at have nogle håndværkere, som kan tilkaldes, når noget skal repareres hurtigt og gratis.

Et liv i Præstø som alsidig træner

Det er i dette miljø denne artikels ildsjæl John GM Hansen er født, vokset op og stadig lever. Han har været en af de uundværlige frivillige både på og uden for banen.

I 60’erne begyndte han at spille fodbold som 7 – 8- årig. Dengang begyndte man først i den alder. Hele sin barndom og ungdom spillede han i klubben. Da han sammen med andre ynglingespillere rykkede op som senior, var træneren mere begejstret for de ”gamle” seniorspillere end for de nye oprykkede spillere, så John måtte spille 6 år i naboklubben Mern. Derefter vendte han hjem til Præstø og spillede 200 kampe i serie 2 frem til 1993.

De følgende 27 år har han været træner. Første gang var som drengetræner i hjemklubben Præstø I.F., som drengetræner i sine yngste år, derefter som seniortræner i Mern I.F. og som juniortræner i Vordingborg I.F. I den lille by Bårse ikke langt fra Præstø havde man et kvindehold, som med John som assistent og målmandstræner var tæt på landets bedste række, da holdet var med i oprykningskampene. Hjemme i Præstø igen fortsatte John som drenge- og juniortræner og nåede det ene år med sit juniorhold at komme i finalen mod AB efter at have slået Brøndby, men tabte til AB.

Karrieren fortsatte med Præstøs piger, som han trænede i 10 år, fra de begyndte med at spille fodbold til det – som det også ses mange steder i dag – smuldrede, da pigerne skulle på efterskole, og da de startede videre uddannelse fandt de nye venner og andre interesser. Da han kunne have op til 25 pigespillere havde han både en assistenttræner og et føl til hjælp. En fin måde at få sluset en ung spiller ind i trænergerningen.

Målmandens nye rolle

I dag er John træner for Præstøs andethold med speciale som målmandstræner. Under sit lange trænerforløb fangede han interesse for målmandens specielle rolle på holdet og gennemgik DBU’s målmandstrænerkurser. Som han siger, så har målmanden i dag en langt vigtigere rolle end tidligere bare at være den, der stod i målfeltet til i dag at kunne være den, der starter et hurtigt angreb og til at være den, der deltager i opspillet med kvalitetsafleveringer. Man burde i højere grad, end man ofte ser, stille sig bag ved målmanden under træningen, for kun ved at se situationen, som målmanden ser den kan han hjælpe hende/ham. Hans favoritmålmand er Manuel Neuer fra Bayern München, som har færdighederne på højeste niveau.

Den rolige og den opfarende trænertype

John Hansen har i sin karriere oplevet mange trænertyper både på banen og i tv. Tidligere var det at være hård lig med succes, men på et Vejle-seminar havde DTU kvindelandsholdets håndboldtræner Ulrik Wilbek på programmet med temaet: Holdledelse. Kurset betød at John Hansen blev medlem af DTU og senere bestyrelsesmedlem i det daværende DTU Øst. Men han reflekterede over de forskellige trænerroller under kampene: Den rolige og den iltre. John Hansen er selv den rolige og velovervejede træner og ser sine forbilleder i blandt andet Michael Laudrup, Jürgen Klopp og Bayern Münchens nuværende træner Hans-Dieter Flick.

Den rolige og hjælpsomme adfærd vil uden tvivl give John et bedre liv i Præstø, når han bor i et område, hvor alle kender ham fra klubben.

I februar 2019 blev John Hansen udnævnt til æresmedlem af Præstø I.F. Større værdsættelse af klubbens medlemmer kan man vel næppe få.

Opfandt det nye indkast

Hvad næppe mange af vore medlemmer uden for Vordingborg Kommune ved, så gik John ud over fodbold også til gymnastik og det trænede nogle muskler og gav en balance, som fodboldspillere normalt ikke besidder. Disse færdigheder brugte John Hansen til at træne lange indkast, længe før vi så kastene på tv og hørte om A.C. Horsens succes. Dommerne var i tvivl, om det var korrekt udført, så de kom og kontrollerede ham. Det var i orden, og et kast på 40 – 50 meter – fra sidelinje til målet – er nok ikke noget man lige garderer sig imod. Begivenheden kastede en artikel over to sider af sig i den lokale avis, og artiklen er gemt til al evighed i klubbens jubilæumsskrift.