Voksne vil kun træne to gange om ugen, for mere tid kan de ikke være væk hjemme fra familien, unge vil også kun træne to gange om ugen på grund af lektier, fritidsarbejde og samvær med kammeraterne men børnene vil da gerne komme til træning hver dag, men de må kun træne to gange om ugen. Børnene dvs. dem i alderen op til 13 år vil gerne lege med verdens bedste legetøj: En bold. De har et enormt behov for at være sammen med kammeraterne og have det sjovt, men også opleve nyt, blive dygtigere og klogere.
Samtidig fortæller forskere, at legen sammen med kammeraterne giver glade børn, giver mod, håb, selvtillid og kreativitet. For børnene er legen – også legen med bolden til træningen – værdifuld i sig selv. Trænerens tale om, at træningen er noget, vi skal igennem for at vinde på søndag, kan ikke bruges af børnene. Børnene vil kunne se glæden og også udfordringen ved det, de er i gang med lige nu. De vil vise deres kreativitet og evner (Se, hvad jeg kan nu) både alene og sammen med andre. Børnene skal opmuntres til kreativitet og selv finde løsninger. Det er også disse evner vi bygger vores samfund på. Så fodboldtræningen kan være med til at skabe de mennesker, vi vil få brug for i fremtiden.
Børnene er udgangspunktet
Den verden, som børnene oplever på træningsbanen, skal matche deres verden i skolen, hvis vi vil skabe verdens bedste børnefodbold. Væk med formålsløs opvarmning, væk med lange køer, hvor man venter på, at det bliver ens tur til at sparke, væk med ”strafarbejde” som fx armbøjninger til den, der blev sidst, væk med adskillelse af kammerater.
Børnene vil finde ud af, hvad de kan gøre med en bold alene og sammen med en overskuelig gruppe kammerater. Så én bold pr. én spiller.
DBU skriver i deres målsætning om bedre børnefodbold, at børnene skal have nogle rettigheder, når de kommer til fodboldklubberne. Alle skal kort sagt have ret til at spille fodbold uden diskrimination/uden adskillelse og de skal have lov til at udvikle sig på deres egne præmisser.
Fra barn til ung til voksen
Fodboldklubberne er er en del af noget større og skal være med til at skabe et godt børneliv, hvor børnene er på en dannelsesrejse mod at blive ung og senere voksen, men det alt afgørende grundlag bliver lagt i barndommen, hvor børnene skal nå så meget. Vi voksne skal hjælpe dem på vej.
Derfor skal børnenes behov og udvikling være i centrum med en masse positive oplevelser men også hjælp, hvis de går på afveje (=opdragelse). De sociale evner, som man erhverver som barn er dem, som ungdomslivet og voksenlivet skal bygge på.
En god børnetræning skal bygge på tryghed, tilknytning (dvs. samvær med kammeraterne), kvalitet og variation.
Ikke attraktivt at være børnetræner
Man kan egentlig undre sig lidt over, at klubberne nedprioriterer børnetræningen så meget, når det er her medlemmerne kommer, det er her der er størst læring og det er her børnene vil bruge mest tid på træningen. Her er træningen for det meste overladt til nogle forældre, som når det kommer til stykket måske også er de bedst egnede, da de kender børnenes udviklingsniveau. Til gengæld har de måske brug for fodboldfaglig viden. Skal vi nå målet om at få verdens bedste børnefodbold, er DBU’s omlægning af C-kurserne til børnetræningskurser første step, men ansættelse af en børnetrænerudvikler i klubben vil være vigtig for at holde fast i DBU’s ambitioner og være en coach for børnetrænerne i det daglige arbejde. Især for nye trænere vil der være brug for hjælp. En ny træner, som har spillet på landsholdet, er ikke nødvendigvis en bedre træner end en far, som har spillet serie 3.
Man skal måske allerede mens de er børn se på at fodbold ud over spillere også består af trænere og dommere. Børn har også drømme, og kan man se, at det nok ikke bliver som fodboldspiller man kommer i superligaen, kan det jo være man kan komme der som træner eller dommer. De kan få en længere karriere end spillerne. Jakob Michelsen begyndte sin trænergerning som 10-årig i Tønder og Glen Riddersholm begyndte son 13-årig i Sædding-Guldager.
