Slagelse Boldklub & Idrætsforening bød ved årsskiftet velkommen til deres nye cheftræner Zouher Abdullatif, der skal stå i spidsen for 2. divisionsklubben det næste 1½ år. Dansk Træner Union lagde vejen forbi Danmarks femte ældste fodboldklub og fik Zouher Abdullatifs syn på fremtiden.

For Zouher Abdullatif handler det om at se fremad. Han er ny mand i cheftrænerstolen og hælder ikke til at leve på minderne. Det er kun små syv år siden, at det duftede af Superligabold på Slagelse Stadion. Men FC Vestsjælland er lagt i graven, og i dag er Slagelse B&I at finde i landets tredjebedste række.

– En ting er historie, som vi skal være stolte af og hylde, men noget andet er den situation, vi står i lige nu og her. Med et nyt sæt-up, nye spillere og ny trænerstab er det en helt anden virkelighed, vi skal forholde os til, nemlig at klubben skal kæmpe for overlevelse i 2. division, lyder det fra Zouher Abdullatif, der i øvrigt tilføjer, at han ikke var en del af FC Vestsjælland projektet.

Da Zouher Abdullatif trak i arbejdstøjet, tog han sine to vigtigste værktøjet med sig i træningstasken. Han har altid arbejdet og behandlet andre mennesker ud fra den tro, at gensidig ærlighed og respekt er vejen frem. Han forklarer:

– Som menneske og som trup kommer vi længst ved at være ærlige og respektere hinanden på og uden for fodboldbanen. Det er ærligheden og alt det, vi gør, som definerer os og giver et sundt og stærkt sammenhold, som forhåbentligt afspejler sig i gode præstationer på fodboldbanen. For eksempel, hvis en spiller ikke lige er på førsteholdet eller udvikler sig efter planen, eller er utilfreds med noget andet, så skal jeg ærligt forklare ham, hvornår det er godt eller mindre godt. Jeg skal dykke skridtet længere ned og vise en reel interesse for mennesket bag – også hvis der er noget på hjemmefronten, der nærer spilleren. Ofte tager spilleren jo private problemer med på banen, hvilket kan spænde ben. Med ærlighed og respekt for individet, så har jeg et godt udgangspunkt for, at spilleren giver de ekstra 10-20 pct. for holdet og for hele stablen, som vores nuværende situation kræver i den tætte og jævnbyrdige 2. division, siger Zouher Abdullatif og fortsætter:

– Jeg kan forhåbentlig som cheftræner bringe en masse faglighed og menneskelige værdier – respekt og ærlighed – som jeg vægter højt. Jeg skal kunne se hver spillere i øjnene – også selv om han er utilfreds med mine beslutninger. Man skal respektere hinanden. Vi behøver ikke være enige, men vi skal være enige om, hvem der i sidste ende bestemmer. Det er mit lod som cheftræner både at skabe glæde, men også skuffelse i nogens øjne. Jeg skal gøre mig umage og være velforberedt. Jeg har med mennesker at gøre, og der er masser af følelser involveret, uanset om det går godt eller det går skidt. Det er jeg opmærksom på, og det er også min opgave i Slagelse B&I.

Zouher Abdullatif, der har palæstinensiske rødder, er 33 år, født i Danmark og opvokset i Korsør, hvor han i ungdomsårene spillede i den lokale fodboldklub uden at gøre den store forskel.

– Jeg har altid været den intelligente, men dovne fodboldspiller, som har et godt øje til fodboldens terminologi. Så min force ligger mest uden for banen i at arbejde og skabe relationer til mennesker. Især unge mennesker. Derfor valgte jeg trænervejen, fastslår han.

Zouher Abdullatif høstede stor succes i Korsør FC, der var et socialt initiativ, hvor målet var at få unge, socialt udsatte og utilpassede drenge væk fra gaden og ind i en sundere livsbane i en fodboldklub og på den måde skabe grobund for både at udvikle sig som spiller og som menneske. Korsør FC opnåede gode resultater, og på det sportslige plan rykkede klubben fra serie 6 til serie 3 på kort tid. Zouher Abdullatifs engagement gik ikke ubemærket hen. Han blev kontaktet af Slagelse B&I’s bestyrelse og tilbudt et job som assistenttræner for det daværende Danmarksseriehold. Siden fulgte en periode som ungdomstræner, hvor han løbende uddannede sig på forskellige DBU-kurser og sluttelig gennemførte en A-licens som træner.

Zouher Abdullatif var ligeledes et smut i Næstved Boldklub som ungdomstræner i to sæsoner, inden han vendte tilbage til Slagelse B&I, hvor han fik ansvaret for udviklingen af et stærkt børne segment fra U-12 og nedefter. Senest har han også kunne skrive vikartræner for U17 holdet og transitionstræner på sit CV.

– Og ved årsskiftet til 2021 dukkede nærmest ud af det blå den her mulighed op som cheftræner for førsteholdet, smiler Zouher Abdullatif og fortsætter:

– Det er klart, at jeg gjorde mig visse overvejelser, inden jeg tog springet. For det første, er det aldrig nemt at afløse en vellidt og dygtig cheftræner, Ulrik Balling, som har stået i spidsen for førsteholdet de sidste seks år. Og for det andet skulle det også hænge sammen med mit civile arbejde skolelærer og ikke mindst mit liv med min familie. Men jeg er ikke i tvivl om min egen faglighed, mit ansvar og udvikling. Og det er vigtigt, når jeg stiller krav til spillerne, at jeg også stiller krav til mig selv og er velforberedt. Jeg skal reflektere over de ting, jeg gør godt og mindre godt. Jeg skal derfor ikke være bange for at blotte mig og sige: det her gjorde jeg forkert. Jeg vil gerne vise som træner, at jeg med det overordnede ansvar ikke er bange for ærligt at indrømme mine fejl.

Zouher Abdullatif er bevidst om, at han med nye øjne og krav rører ved og måske ændrer på den eksisterende kultur og de faste vaner, som spillerne har levet med under Ulrik Balling. Men han føler, at spillertruppen er afklaret med nogle rutiner, men også villige til at ændre på andre.

– Det er en balancegang, men jeg mærker, at truppen er i en god forfatning, og at der er en god stemning på holdet. Vi har sagt farvel til profiler og rykket fem U19-spillere op på førsteholdet, så jeg råder over en ung trup med et par rutinerede og erfarne kræfter, som de unge kan læne sig op ad.

For Zouher Abdullatif handler det i første omgang om at få det optimale ud af truppen, udvikle den enkelte spiller og være klar til at spille om liv eller død i 2. division. Men i næste ombæring peger han også på, at klubben skal sætte sig mål og forventninger til fremtiden.

– Jeg er kommet til på et tidspunkt, hvor vi skal grave dybt, er udfordret på nogle parametre, mens vi er stabile på andre. På den korte bane handler det om point. Det bliver vi nødt til at acceptere. Den polerede fodbold må vi nok vente lidt med. Selv om vi er ambitiøse, gerne vil være aggressive i alt, hvad vi foretager os, skal vi også kigge ind i den modstander, vi møder. Lige så vigtigt er det, at vi stiller krav til omgivelserne og tænker på at få nye spillere op nedefra egne ungdomsrækker. Med det mener jeg; hvad er det for værdier og principper, vi arbejder ud fra og ønsker for klubben. Vi skal ikke ud at være FC Nordsjælland light eller efterligne FC Midtjylland, men hvis vi låner nogle små ting fra de større klubber og gør det til vores eget, så kan vi motivere, udvikle og tænde de unges drøm om, at de en dag også kan stå i førsteholdets spillertrøje på Slagelse Stadion. (Harboe Arena, red).

Målsætningen er klar. Slagelse B&I vil for alt i verden undgå en af de fire nedrykningspladser. Zouher Abdullatif forsøger diplomatisk at sætte ord på:

– Min indstilling er altid, at vi går på banen for at vinde fodboldkampe. Men vi er omvendt også nødt til at tænke rationelt og indgå kompromiser, for hvad er det, vi er oppe imod. Jeg vil da rigtig gerne i top-6, også gerne slutte blandt de ti første hold, og helt sikkert gerne undgå at blive blandt de sidste fire hold, der rykker ud, hvilket jeg tror, vi kan undgå. Men uanset scenariet, så tror og håber jeg på, at jeg den 30. juni vil være lige så motiveret og passioneret, som jeg var den første dag på jobbet.

Zouher Abdullatif er typen, der godt tør sige tingene højt, hvilket har banet vejen, for hvad han har opnået og hvor han står i dag. Og derfor tør han også godt drømme højt.

– Min passion er fodbold, og jeg ville elske hvis Slagelse B&I kunne blive et springbræt, eller hvis Slagelse B&I kunne få et fuldtids sæt-up, som jeg kunne leve af, og som vil passe ind i min families ønsker. Jeg vil også elske, hvis der en dag åbnede sig et trænerjob i udlandet, hvor jeg kunne tage min familie med. Men når alt kommer til alt, er min ambition at være glad for det arbejde, jeg møder ind til hver dag.

Hvad er din holdning til, at man ser så relativ få trænere med anden etnisk baggrund i dansk fodbold?

– Det har jeg da også selv tænkt lidt over. Men for mig handler det ikke om baggrund. Jeg ser mig selv som mere dansk end noget andet. For mig handler det om individet. På den anden side, hvis jeg kan give andre mennesker med anden etnisk baggrund troen på, at de godt kan blive trænere, så går jeg gerne forrest og viser vejen. Uanset hvad, så kræver det hårdt arbejde, mange vågne timer og ikke mindst stor faglighed at blive fodboldtræner. Min recept er hele tiden at dygtiggøre sig og gøre sig umage.