Da 45-årige Michael Reifling for nyligt tiltrådte som Cheftræner for Østre Boldklubs nystiftede kvindehold i Serie 1, var ambitionerne tårnhøje. Det er de stadig, da Deres udsendte, en råkold aften i slutningen af oktober 2019, får den populære træner i tale.

Hvordan kom dette projekt med kvindefodbold i Ø.B egentlig i stand?

MR: – Det gjorde det ved, at der var nogle unge piger, der en dag tog fat i bestyrelsen for klubben og udtrykte ønske om at starte et hold op i kvindernes Serie 1. Så efter, at venner og veninder var samlet sammen, stod der vel i omegnen af en 35-36 kvinder herovre, der alle var klar til at spille fodbold.

Hvordan kommer du så ind i billedet som træner?

MR: – Jeg har selv en søn, der spiller U13 herovre og meget tilfældigt, var jeg herovre en dag, hvor klubben henvender sig og spørger, om det ikke var noget for mig. Jeg var – efter fire gode sæsoner i Aarslev Boldklub – lige stoppet som kvindetræner, men tænkte, at det her nye hold af sammenbragte spillere fra andre Odense-klubber jo lød som en spændende udfordring. Så vi fik ret hurtigt en aftale på plads.

Har du trukket spillere fra Aarslev her til klubben så?

MR: – Jeg fik kontakt med to spillere som jeg vidste var stoppet i Aarslev – og da pigerne boede her i nærheden af Ø.B, gav det mening at spille dem ind på det nye hold.

Hvilke betingelser havde du for at sige ja til trænerjobbet?

MR: – Første kriterie var, at jeg ville ikke stå med arbejdet omkring holdet alene. Det er jeg nu – næsten – kommet til. Heldigvis har jeg dog fået fantastisk god hjælp og støtte fra 2.holds-målmanden herovre, Jonas, der, normalt, er med til alle trænings-passene og med ude til kampe. Han er en rigtig fin støtte og en superhjælp for mig.

Vi drøfter også, når der skal sættes hold osv. Og selv om jeg står med den endelige beslutning, så byder den unge gut godt ind – og derudover har vi jo også oprettet et 7-mands-hold for de piger, der ikke lige var i start-11´eren til 1.holdet, således, at de også kunne komme ud og spille noget fodbold og holde sig skarpe til en eventuel plads i førsteholdstruppen. Desværre, har det haltet noget med det 7-mands-hold – nok, fordi, der ikke er nogen der decideret står for holdet og dermed tager ansvaret på sig. Derfor, har vi, desværre, måttet sende afbud til en del kampe – fordi fokus også ligger på 11-mands-holdet.

Var der praktiske ting, der også skulle løses i forbindelse med holdets opstart?

MR: – Klubben har jo været formidabel fra start og har givet pigerne en favorabel opstartspris på kontingentet og de har fået en fin tøjordning. Så det har været helt på toppen! Og vores træningstider kom til at ligge mandag og onsdag – så det hele faldt egentligt meget nemt på plads.

Der er jo ”fri tilmelding” i kvindernes Serie 1 og Serie 2 – men du var ikke i tvivl om, at Serie 1 var det rigtige valg?

MR: – Nej, fordi mange af pigerne har spillet på et højere niveau i tidligere klubber og fra min tid i Aarslev, kender jeg til niveauet i både Serie 2, Serie 1 og Fynsserien. Så for mig var det helt klart, at vi skulle ind i Serie 1 og starte ambitionerne dér fra.

Og den fynske Serie 1- række for kvinder tæller så blot en 6-8 hold?

MR: – Ja, det er vilkårene og derfor er der også lavet ”dobbelt-turnering” – og vi har så været dygtige og heldige med at placere os i ”Top-3”, men kun to hold rykker op. På søndag har vi sidste kamp i Tved, der er et andet af topholdene og dér, afgør vi selv om vi skal spille i Serie 1 eller Fynsserien næste år. Det er dog ikke livet om at gøre, at vi rykker op – for glipper det, vil det give os et forår mere at spille os sammen i. Vi er jo en masse sammensatte grupper fra både Fraugde, Næsby, Nyborg og så videre. Så der er mange spillere, man skal få til at gå op i en højere enhed – og det kan være en kunst i sig selv.

Du har alle pigerne klar til søndagens vigtige kamp, men hvordan ser du, at de udfolder sig bedst i opgøret?

MR: – Vi skal, paradoksalt nok, prøve at køre forskellige systemer ind. Jeg har altid sværget til 4-5-1, eller 4-3-3, om man vil. Jeg har også fine erfaringer med 4-4-2 og i vores senest kamp, spillede vi med en 3-5-2-formation. Det synes jeg, personligt, gik godt – men pigerne var ikke helt enige. Vi vandt imidlertid kampen med hele 4-0, så noget i systemet må jo have fungeret godt nok for os. Modstanderne virkede også forvirrede over vores spil-system, fordi vi plejer at komme ud i en anden formation. Jeg ser altid på, hvilke spillere jeg har til rådighed og søger at lave systemet ud fra det.

Hvad skal lykkes for jer i den afgørende oprykningskamp mod Tved på søndag?

MR: – Vi har været rigtigt godt spillende hen over sæsonen og har vundet de sidste fire kampe, vi har spillet. Så vores spil går ud på, at vi vil spille med bolden og dét går vi ikke på kompromis med. Vi har slået de fleste hold i rækken og har en flot udebane-statistik. Det eneste hold, vi sådan mangler at slå, er Tved! Når vi bliver spillet lidt mere sammen, så forventer jeg, at vi kan vinde langt flere af vores kampe.

Hvordan udvælger du de rigtige spillertyper til din ideal-opstilling?

MR: – Dét kan godt være svært nogle gange, for der er mange om buddet. Og jeg startede med at afdække, hvilken plads pigerne helst ville spille, hvis de selv måtte vælge. Så jeg stod med 10 centrale forsvarere og 9 centrale midtbanespillere! Derfra, var jeg jo nødt til at rykke nogen lidt rundt, for ”systemet 10-9” findes jo ikke. Så pigerne er blevet prøvet på lidt forskellige pladser i vores forskellige systemer – og selvom pladserne har været uvante for nogle spillere, så har det, set over sæsonens kampe, været en succes for de fleste af dem.

Og med et ”clean sheet” i seneste kamp, har du vel også en stærk målmand?

MR: – Jeg har, utvivlsomt, den stærkeste pige til at vogte målet i de rækker her. Tyve år gammel og virkelig, virkelig dygtig. Det giver en dejlig ro og sikkerhed i hele forsvaret generelt, at vores bagerste pige er så sikker i sin indgriben. I vores seneste hjemmekamp, der foregik på kunstgræsbanen i Dalum IF, fordi vore egne baner stod under vand, ja der vinder vi som sagt 4-0 og bagefter kårer vi altid ”holdets bedste spiller” – og den pris, gik igen til en forsvarspiller – fordi de spiller så stærkt dernede. Trods fire flotte mål i den anden ende, var der ingen angribere, der fik dagens ære.

Og det fortæller vel noget om hele vort forsvars store styrke?

Så det er ud fra en stærk defensiv, at I går på banen på søndag?

MR: – Ja, det er det. Jeg vil forsøge at få pigerne til at glemme alt om tabeller og resultater. De snakker allerede om champagne og guldkaret – men lad os skrue forventningerne lidt ned og gå ud og spille det spil, vi kan. Vi har, i mange kampe, fået ros fra de andre holds trænere, som har betegnet os som ”det bedst spillende hold” i rækken – også efter kampe, vi har tabt. Men spiller vi dét spil, jeg ved, vi kan spille og holder vi vore aftaler med hinanden, så burde vi stå med en rigtig god chance på søndag. Ø.B Support har i hvert fald bestilt en bus til på søndag og kommer og støtter flot op igen.

Efter interviewet blev den afgørende oprykningskamp, til kvindernes Fynsserie, spillet få dage senere – og resultatet 1-1 mellem Tved og Ø.B.´s kvinder – betød, desværre for Ø.B., at oprykningsfesten ikke blev aktuel i denne omgang. Red.